Sidste weekend var Danmark vært for verdens største cykelløb, vejene blev forvandlet til en folkefest og danskerne høstede anerkendelse verden over for vores engagementet. Det er sådanne øjeblikket, hvor vi mærker stoltheden og fællesskabsfølelsen. Glæden var dog kortvarig, for pludselig var det ikke cykelløb der var på alles læber, men den del af skygge Danmark som viste sit ubarmhjertige ansigt i shopping centret Fields på Amager.

Ifølge Justitsministeriet er hver fjerde drabsmand psykisk syg i gerningsøjeblikket, og tre ud af fire kriminelle med en behandlingsdom har ikke fået den tilstrækkelige psykiatriske behandling op til, at de har begået eksempelvis drab.

Dermed kunne 11 ud 13 konkrete drab og drabsforsøg være undgået lyder det i en rapport fra Retspsykiatrisk Klinik under Justitsministeriet fra 2019

Nu kender jeg hverken motiv eller bevæggrunde for den tragiske hændelse, men alt peger i retning af en gerningsmand, som medierne beskriver som værende kendt i psykiatrien. Faktisk så har hver tiende dansker en psykisk sygdom, hvilket svarer til at 580.000 danskere kan være kendt i psykiatrien. Hvis man dertil lægger deres pårørende oveni i regnestykket, så er det utroligt mange danskere, som har psykisk sårbarhed eller sygdom inde på livet. Samtidig er der flere børn og unge, der får stillet en psykiatrisk diagnose, hvilket fortæller at udfordringerne i psykiatrien ikke bliver nedadgående i nærmeste fremtid.

Mens vi venter på 10 års planen for psykiatrien, så løber de ansatte i dobbelt tempo for at slukke ildebrande. Det er hverken til gavn for de ansatte, eller den behandling som patienterne har brug for.

Psykiatrien har længe været i dyb krise og har behov for at løfte kvaliteten. Det kræver, at der opbygges den nødvendige kapacitet på de områder, hvor indsatserne er mangelfulde og at der bliver sikret tilstrækkeligt kvalificeret personale til indsatserne. Man er simpelthen nødt til at gå på kompromis med kvaliteten i patientplejen, hvilket skaber en sammenhæng med de tvangssituationer, som man ellers har stor fokus på at nedbringe.

Den største fejl man har begået er, at man har finansieret opbygningen af den ambulante del, ved at nedlægge sengepladser. Hvis man havde opbygget den ambulante behandling og beholdt antallet af sengepladser, så havde det formentlig set anderledes ud i dag. På den måde har man i virkeligheden ofret de mest syge for at hjælpe de mindre syge.

Vi ved at der er tre ligeværdige behandlingsdele, der virker. Det ene er den medicinske del, den anden er samtalen og den terapeutiske del og den tredje er den sociale indsats. De fleste skal have alle tre dele. I takt med at systemet bliver trængt, skærer man ned i det, der er dyrest. Det er terapien og den sociale indsats. Så står man tilbage med et hovedfokus på den medicinske del, som jo ikke helbreder et traume for patienten, men alene dulmer symptomerne eller i nogle tilfælde forværre dem.

Efter weekendens tragedie i Fields har politikere endnu en gang fokus på psykiatrien, medfølelse og højere straffe hjælper dog ikke på udfordringerne. Det gør handling!

Med venlig hilsen

Sune Nørgaard Jakobsen