KRIMI. Sydøstjyllands Politi standsede mandag eftermiddag to personbiler i Fredericia, som begge endte med sigtelser.
Den første sag skete mandag klokken 13.32 på Vejlevej, hvor en patrulje standsede en personbil.
Ifølge Arno Rindahl Petersen fra Sydøstjyllands Politi viste det sig, at føreren ikke havde førerret, da han ikke havde generhvervet den.
Den sigtede er en 25-årig mand fra Fredericia Kommune.
Kort efter, klokken 13.40, standsede politiet endnu en personbil, denne gang på Prangervej. Her ransagede patruljen køretøjet og fandt en tæppekniv.
En 35-årig mand fra Fredericia Kommune blev sigtet for overtrædelse af knivloven.



















