Søndag den 8. januar klokken 16:00 var der Helligtrekongerskoncert i Trinitatis Kirke.
Koret “Coro Misto” havde Arco van Zon på Obo, Søren Birch som dirigent og Niels Erik Aggesen på orgel under fællessangen.
Obo og korsang, den var ny for denne anmelder, men en positiv overraskelse der i visse numre kunne røre en til tåre.
Coro Misto er et kammerkor af virkelig høj standard, ja tæt på uovertruffen, i hvert fald denne eftermiddag. Koret blevet dannet i 1991 af docent Søren Birch, som stadig leder koret. Koret bevæger sig bredt indenfor det klassiske repertoire, men går ikke af vejen for at prøve kræfter med den nye danske kompositionsmusik. Koret arrangerer selv og medvirker jævnligt ved forskellige koncerter, her havde koret dog Arco van Zon med på obo, og det var en god idé. Repertoiret denne eftermiddag bestod af middelalderlige hymner, dansk folkemelodier, tyske melodier, Carl Nielsen, Østrigske juleviser og andre lækkerbiskner.
Et usædvanligt stilsikkert kor, med alle de stemmer man kan forvente fra den dybe bas til de usædvanlige flotte sopraner. En separation af stemmerne, der gjorde man kunne høre alle og et lydniveau, som var perfekt.
Det er jo svært at fremhæve noget, når det hele er perfekt. Men tilføjelsen af en obo gav en ekstra stemme, der løftede niveauet op, at Arco van Zon samtidig var fænomenal på sit instrument og forstod ikke at overdøve, men at sætte en intim stemning i det musiske billede, fremhævede dirigentens store talent til at arrangere selv komplekse numre.
Dirigent Søren Birch arrangement af Johannes Møllehaves: Vi venter på det lys, var flot. En rose så jeg skyde havde et nærvær, der var mere end forventet. Søren Birch arrangement af Ennio Morricones Gabriels Oboe fik det direkte til at risle ned ad ryggen på denne anmelder. Så flot man skal se og høre det for, at tro det ikke er indspilningstricks.
Fællessalme var: “Julen har englelyd” og “Lad det klinge sødt i sky”. Når man ud over en fyldt Trinitatis Kirke har et godt kor til at støtte, ja så blev det rigtig fællessang og sikke et lydniveau, det må kunne vække selv en sovende engel. I øvrigt var Niels Erik Aggesens orgelspil til “Lad det klinge sødt i sky” spændende ,da han havde en positiv uventet lyd på orgelet.
Coro Misto var denne dag på højde med Kiev Kammerkor, som vi tidligere har set i Trinitatis Kirke, derfor ser vi dem gerne igen i Fredericia. Julen har englelyd var en fællessangene, men det har Coro Misto også, det er virkelig sjælden, vi hører så flotte arrangementer og så utrolig klare stemmer. Korsang er en kunstart, når det virker og det gør det med Søren Birch, som har et fantastisk overblik over stemmerne og hvordan de udnyttes bedst i de forskellige numre.
Det burde være unødvendigt, men Niels Erik Aggesen forklarede klappereglerne, hvilket er rigtig godt, MEN fremover burde det tilføjes, at tilskuerne sætter deres telefoner på lydløs, der var en eller to, der havde glemt dette, det kan ske i et fyldt kirkerum, men i 2023 burde det ikke.
