Foto: Thomas Max - avisen.nu

Karsten Byrgesen fra Nye Borgerlige stiller d.17.3.23 i Fredericia AVISEN spørgsmålstegn ved om Fredericias byrådsmedlemmer har tilstrækkelig adgang til at få besvaret spørgsmål vedr. ADP.

Karsten Byrgesen oplyser i sit indlæg, at han ikke har været i stand til at få besvaret spørgsmål i forhold til en miljøundersøgelse, som han gerne vil foretage i forbindelse med planerne om udvidelsen af Fredericia Havn. I indlægget ytre han ligeledes utilfredshed med ikke at have taleret på ADPs kommende generalforsamling samt at skulle fremsætte spørgsmål og forslag via Fredericia Kommunes bestyrelsesmedlemmer. Karsten Byrgesen sammenligner endda det at skulle fremsætte sine spørgmål via de i Fredericia Byråds konstitueringsaftale udpegede bestyrelsesmedlemmer med “tygget mad”, det er ikke særlig venligt! 

Karsten Byrgesen har på vegne af Nye Borgerlige har underskrevet omtalte konstitueringsaftale. Et nærliggende spørgmål kan derfor være om Nye Borgelige ikke længere ønsker at være en del af konstitueringsaftalen? Som nyt medlem af Økonomi og Erhvervsudvalget kan jeg dog godt følge ham i frustrationen over ikke at være en del af dette udvalg, her er afgjort mulighed for en bedre indsigt og indflydelse. Karsten Byrgesen foreslår i stedet at der indføres taletid på ADPs generalforsamling for Byrådsmedlemmer, hvilket jeg ikke vil afvise kan give mening. Jeg vil dog gerne understrege, at jeg har fuld tillid til de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer.

Jeg vil også tillade mig oplyse om andre ganske gode muligheder for at få rejst og besvaret spørgmål vedr. ADP. SFs folketingsmedlem Karina D. Lorentzen og jeg har i forbindelse med planerne for havneudvidelsen haft møde med ADPs direktør, hvor vi bl.a. havde del spørgmål i forhold til miljøpåvirkningen ved udvidelsen af havnen, vi gik ikke derfra med ubesvarede spørgsmål. Andre partier har haft medlemsmøder på ADP, hvor direktionen har stillet sig til rådighed for spørgsmål. Den uvildige tænketank GEO HAV har ligeledes været indraget og har haft mulighed for at stille spørgsmål undervejs. For at øge åbenheden er der afholdt et velbesøgt borgermøde på FIC og der har været afhold Åben havn arrangement, aktiviteter som vi i SF forventer gentages, når det er aktuelt.

Ledelsen af ADP har løbende møder med berørte beboerforeninger på havnen, blot for at nævne nogle af de nuværende muligheder for at stille spørgsmål. Der skal helt sikkert være maksimal åbenhed, -ADP er primært Fredericias borgeres ejendom og sporene fra sidste byrådsperiode sætter stadig negative spor og skaber mistro. Forrige byrådsperiode var en tid, hvor de af Byrådet udpegede bestyrelsesmedlemmer påberåbte sig nærmest total tavshedspligt, hvilket blev accepteret af det daværende Byråd. Det er vigtigt for SF, at vi som Byråd tager ansvar for de virksomheder, uddannelsesinstitutioner og foreninger, som vi er medejere af og/eller har pladser bestyrelsen i. Derfor giver det p.t. mening at spørgsmål vedr. disse virksomheder går via Byrådet. 

Afslutningsvis vil jeg foreslå Nye Borgerliges byrådsmedlem at bede om ekstra gennemgang af ADPs regnskab og evt. spørge Byrådets borgerlige medlemmer af Økonomi og Erhvervsudvalget om en af dem kunne overveje at afgive deres plads til Nye Borgerlige, således alle partier kan være repræsenteret i Økonomi og Erhvervsudvalget.

Connie Maybrith Jørgensen

Byrådsmedlem for SF Fredericia.

EFTERLAD ET SVAR

Indtast venligst din kommentar!
Indtast venligst dit navn her