Med rammerne for finansiering af et jysk brintbackbone på plads gør staten klar til at stille statslig finansiering til rådighed, hvis markedet lever op til fem betingelser. Aftalen er et vigtigt skridt for at høste værdien af den danske havvindsressource og fremme dansk produktion af brint og grønne brændstoffer, som gavner lokal vækst og europæisk forsyningssikkerhed.
Med Nordsøen i ryggen har Danmark et unikt potentiale for at producere nok strøm til 30 mio. husstande, som også kan bruges til at producere grøn brint, der både kan hjælpe den tunge industris grønne omstilling og blive til grønne brændstoffer til bl.a. luft- og skibsfarten.
Det hjælper til afgørende CO2-reduktioner i Danmark og resten af Europa. Dansk brintproduktion kan dermed blive et nyt grønt eksporteventyr, som både bidrager til dansk vækst, grønne arbejdspladser og europæisk forsyningssikkerhed.
Nu skriver regeringen og Socialistisk Folkeparti, Liberal Alliance, Det Konservative Folkeparti, Enhedslisten, Radikale Venstre, Dansk Folkeparti og Alternativet det næste kapitel i fortællingen med en ny aftale, der skaber rammerne for finansiering og regulering af et evt. jysk brintbackbone, som kan bruges til at eksportere den grønne brint til Tyskland.
Staten er klar til at påtage sig en del af risikoen og åbne statskassen, men danskernes penge skal bruges ansvarligt. Derfor er det et krav fra staten, at markedsaktørerne læner sig ind i projektet og opfylder fem betingelser. Det betyder blandt andet, at markedsaktørerne skal forpligte sig til at købe 1,4 GW, hvilket svarer til ca. 44 procent af rørets kapacitet, så staten kun investerer i at bygge et rør, som bliver brugt og bringer penge retur til statskassen.
– Grøn brint er en nøgle, der kan låse op til enorme klimagevinster, grønne danske arbejdspladser og nye eksportmuligheder – og med denne aftale tager vi endnu et vigtigt skridt for at vi kan realisere det fulde potentiale. Samtidig er det vigtigt, at vi ikke gambler med danskernes penge. Vi skal gøre det ansvarligt. Vi er derfor klar til at lade staten påtage sig en del af risikoen såfremt branchen også læner sig ind i projektet. Vi skal jo kun bygge røret, hvis branchen vil bruge det, siger klima-, energi- og forsyningsminister Lars Aagaard.
Muligheden for at producere og sælge brint er desuden centralt for de danske ambitioner for udbygning af havvind, særligt i forbindelse med det kommende havvindsudbud, som giver mulighed for såkaldt overplanting. Her svarer bookingkravet på 1,4 GW f.eks. til, at der i alt etableres ca. 2 GW overplantning til brintproduktion i Nordsøen.
Fakta
- Brinten i det danske brintrør skal være grønt. Det betyder, at strømmen til brintproduktion skal komme fra vedvarende energikilder som f.eks. havvindmølleparkerne i Nordsøen, energiparker på land eller andre VE-anlæg.
- Danske PtX-udviklere har allerede annonceret kommende projekter som tilsammen løber op i 9 GW, hvoraf 7 GW jf. Energinets modningsprojekt ligger tæt på et jysk brintbackbone.
5 kriterier for statslig finansiering
Principperne i aftalen sætter rammerne for en eventuel investeringsbeslutning, som iht. til Lov om Energinet vil skulle foretages af Energinet, der skal lave en § 4-ansøgning, som klima-, energi- og forsyningsministeren vil skulle tage stilling til. Partierne er enige om at fastsætte fem overordnede betingelser for Energinets adgang til statslig finansiering:
- Bookingkravet på 1,4 GW kræver, at brugerne køber ind på 44 pct. af rørets kapaciteten. Til sammenligning var der ifm. Baltic Pipe krav om 80 procent forhåndsbooket kapacitet. Brugerne skal desuden forpligte sig i minimum 10-15 år.
- Energinet skal forud for en evt. investeringsbeslutning indgå en kontrakt med tyske Gasunie om et brintrør til Tyskland, der gensidigt forpligter begge parter ift. etableringen.
- Energinet skal oprette et nyt datterselskab til udbygning og drift af brintinfrastruktur, så det sikres, at el- og gaskunder ikke betaler for brintinfrastrukturen gennem deres el- og varmeregninger.
- Et statsligt finansieringsbidrag skal vurderes at være økonomisk ansvarligt og ikke medføre udgifter på statsbudgettet.
- For at sikre fair fordeling af udgifter mellem de første og senere brugere af brintrøret kan Energinet, betinget af Forsyningstilsynets godkendelse, i opstartsperioden opkræve lavere tariffer, hvilket betyder, at infrastrukturen drives med underskud, som indhentes, når flere bruger kobles på brintsystemet.
