Fredag blev en 25-årig mand fundet død af beboere på Havepladsvej i Fredericia. Kort tid efter ankom et stort antal politifolk til stedet. Nu, efter at obduktionen er blevet foretaget, formoder politiet ikke, at dødsfaldet skyldes en strafbar handling.

Efter at politiet blev tilkaldt til stedet, hvor en 25-årig mand blev fundet død, arbejdede politiets teknikere natten igennem på at sikre materiale fra stedet. Lørdag morgen meddelte politiet, at de ikke havde mistanke om, at der var sket noget kriminelt. Dette er nu også blevet bekræftet i obduktionsrapporten.

Kommunikationschef Ulla Kaspersen fra Sydøstjyllands Politi oplyser, at der for øjeblikket ikke er mistanke om, at dødsfaldet skyldes en strafbar handling. Der er dog stadig nogle undersøgelser, der mangler at blive afsluttet.

Læs også