Annonce

Mennesker er mere end regneark, vi skal lære af de bedste ark, ikke kopiere dem blindt og aldrig glemme, hvorfor vi gør det. Det handler ikke kun om kroner og øre, men om tryghed, værdighed og livskvalitet for dem, der har bygget vores samfund. Effektivitet handler ikke om at spare, det handler om at fjerne spild, frigøre tid og ressourcer til det, der virkelig tæller. Ikke for at presse flere minutter ud af en sosu-assistent, men for at sikre, at vi prioriterer klogt, leder godt og investerer der, hvor det giver størst effekt for borgeren. 

Rapporter, herunder Rockwool Fondens analyse “De danske kommuners service og produktivitet 20092021” dokumenterer der er stor forskel på, hvor effektivt danske kommuner bruger deres penge. Den viser de bedste kommuner får op til 25 % mere service ud af skattekronerne end de dårligste, uden at det går ud over kvaliteten. I teorien kan vi frigøre op mod 27 milliarder kroner årligt. 

Vi der både forstår budgettets bundlinje og møder borgerne i øjenhøjde, ved virkeligheden er ikkeså enkel som et regneark. Matematikken i hverdagen er mere kompleks. 

Rockwools analyse bygger på matematiske optimeringsmodeller, hvor hver kommune må “vælge sine egne vægte” altså selv bestemme, hvad der tæller mest: børnepasning, ældrepleje, folkeskole, administration m.v. Det kaldes BoD-metoden (Benefit of the Doubt), en fair og fleksibel tilgang. 

Det betyder, at modellen måler på, hvad der kan måles, ikke nødvendigvis på det, der betyder mest.

Modellen tager ikke højde for:

Annonce

• Trivsel og nærvær i ældreplejen

• En ensom borger, der hellere vil have ti minutters snak end effektiv rengøring

• Lokale værdier og politiske prioriteringer

• Fysisk geografi og demografi: Det er altså dyrere at levere hjemmepleje i et svingende sommerhusområde end i en tæt bykerne

• Relationer

Der er reelle forskelle mellem kommuner, som ingen model kan udligne helt:

FaktorVirkelighedens betydning
GeografiTyndt befolkede områder kræver flere ressourcer
ÆldresammensætningFlere plejekrævende borgere koster mere
InfrastrukturÆldre bygninger er dyrere at drive
Lokale valgForebyggelse eller fritidsliv prioriteres forskelligt

Gode modeller og data kan ikke stå alene. Vi må bruge sund fornuft, lokale kendskab og menneskelig dømmekraft til at finde den rigtige balance mellem effektivitet og empati.

Annonce