Styrkeforhold

Den danske hær

Ved våbenhvilens ophør 2. april 1849 var den danske hær koncentreret på Als og ved kongerigets grænse. Ved sidstnævnte grænse stod generalmajor Olaf Ryes nyoprettede Ryes Korps, der skulle operere i Jylland. Korpset bestod af 5. Brigade (Ryes Brigade) samt 1. og 2. Kavaleribrigade, 2. og 6. Batteri, et espingolbatteri og en ingeniørafdeling.

Resten af hæren, hovedstyrken, var samlet på Als. Den bestod i hovedtræk af 1., 2., 3., 4. og 6. Brigade, 3. Kavaleridivision samt seks feltbatterier og et espingolbatteri.

Den samlede hær var med oprettelsen af Reserve- og Forstærkningsafdelinger nu på 41.000 mand med 6.000 heste.

Desuden var der indført almindelig værnepligt i Kongeriget Danmark, vedtaget 12. februar 1849. Dermed var det nu ikke længere kun bondestanden, der blev udskrevet, men derimod alle mænd født efter 1. januar 1826. Dette tilførte hæren flere soldater og ikke mindst uddannede hoveder.

Hærens bevægelser

Det var således hovedstyrken, der d. 3. april rykkede frem fra Als over til Sundeved. Dagen efter rykkede Ryes Korps også frem og skulle i forening med hovedstyrkens højre fløj indtage Aabenraa. Det gik imidlertid ikke som ønsket på grund af katastrofen i Egernførde, der skulle aflede fjendens opmærksomhed mod den danske hærs fremtrængen.

Herefter trak hovedstyrken sig natten mellem d. 7. og 8. april tilbage til Als. Ryes Korps gik tilbage til Haderslev og var d. 7. atter i Koldingområdet bag Kongeåen.

Herefter afsatte krigsminister Hansen, som vi tidligere har erfaret, hærens overgeneral og stabschef og udskiftede denne med Bülow og Flensborg. Den nyudnævnte hærchef, overgeneral Bülow, der tidligere havde været chef for Flankekorpset på Als, blev her erstattet af oberst de Meza.

Fjendens hær

Den slesvig-holstenske oprørshær udgjorde avantgarden under den preussiske general Bonin. Hæren bestod af henholdsvis en Avantgarde-Brigade, 1. og 2. Brigade, en Reserve og et Særligt Korps. I alt 14.000 mand med 3.500 heste.

Rigstropperne, der var gået ind i krigen på oprørernes side, var ledet af rigsgeneralen, generalløjtnant Prittwitz. Hæren bestod af preussiske og østrigske tropper samt tyske forbundstropper:

Rigstropperne under Prittwitz

1. Division bestående af en kombineret Kurhessisk Brigade og en Bajersk Brigade. 2. Division bestående af en Saksisk Brigade og en Hannoversk Brigade. 3. Division bestående af 1. Infanteri-Brigade, 2. Infanteri-Brigade, Kavaleri-Brigaden og Artilleri. Derudover en Reservebrigade. Endelig formeredes de mindre tyske stater i en Reserve-Division bestående af 1. Brigade og 2. Brigade.

Hele styrken af rigstropper var på 46.700 mand og 8.750 heste.

Bülows tredeling og Prittwitzs operationsplan

Generalløjtnant Prittwitz kunne nu formulere og visualisere sin kommende operationsplan. Den gik ud på, at Prittwitz selv skulle rykke op i Jylland og besætte denne. For at dette kunne realiseres, måtte han forhindre angreb bagfra og i flanken. Derfor skulle der efterlades en større styrke i Sundeved for at forhindre den danske hær i at foretage et udfald fra Als. Ligeledes skulle den slesvig-holstenske oprørshær af samme bevæggrund sendes mod Fredericia Fæstning og indeslutte denne.

Overgeneral Bülow stod på dette tidspunkt med en tredeling af hæren. Selv efter angrebet på Kolding d. 23. april, hvor vi er nået til i fortællingen, forblev hæren tredelt, således med tropper på Als, i Jylland og Fredericia Fæstning og Vestfyn.

Tredelingen af hæren gjorde den sårbar, men den spredte også tyngden af fjendens tropper ud, hvilket var en styrke for en dansk hær i undertal.