Fredericia Fæstning og døde soldater
Befolkningen forlader byen. Voldene istandsættes i hast. En 54-årig fæstningsingeniør sættes i spidsen. Og samme dag bæres de første faldne fra Kolding til hvile i Krigergraven.
Overgeneral Bülow havde allerede d. 14. april erklæret Fredericia Fæstning i belejringstilstand, og befolkningen begyndte at forlade byen.
Klargøring af fæstningen
Forsvarsværkerne i Fredericia var forsømte og forfaldne. Det havde året tidligere (1848) vist med al tydelighed, hvor general Wrangel indtog byen uden kamp.
Under våbenhvilen havde krigsministeren derfor beordret en istandsættelse af fæstningsanlægget med henblik på at anvende det til retræte- eller brohovedstilling. Det skal også nævnes, at der i perioden foregik ingeniørarbejder af alle slags, kanonstillinger, løbegrave, bro-etableringer, barakker og meget mere, langs Fyns vestkyst, på Helgenæs, Als og Dybbølbanke.
En ny fæstningskommandant
Det ville kræve sin mand at udtænke, organisere og istandsætte Fredericia Fæstning til et egnet forsvar. Disse kompetencer fandt man i den 54-årige fæstningsingeniør Niels Christian Lunding.
Mange kender nok Lundings Monument på Danmarks Bastion, som rejstes i 1899 på 50-årsdagen for Slaget ved Fredericia.
Istandsættelsen af Fredericia Vold var allerede påbegyndt 15. februar under våbenhvilen, før Lundings ansættelse midt i april.
Da den slesvig-holstenske oprørshær i maj måned sad på forterrænet tæt på fæstningen, var der opført brystværn, kanonstandpladser og magasiner på bastionerne. De tørlagte voldgrave var nu delvist vandfyldte efter oprensninger.
Hvad blev bygget på få uger
- Dæmningerne ved Prinsens Port og Kongens Port blev gennemskåret. I stedet anlagdes henholdsvis en afkastelig træbro og en vindebro.
- To udfaldsporte blev udgravet og etableret gennem volden i kurtinerne mellem Slesvig og Holstens Bastion (ved Prangervej) samt mellem Prins Christians og Dronningens Bastion (ved Nørreport).
- Ullerup Bæks udløb i Møllebugten blev opdæmmet. Det skabte et oversvømmet område på omkring 1,5 km foran fæstningen mod nord, med en bredde på 200 til 800 meter.
- Ved Koldingvejens dæmning (nu Vejlevej) blev anlagt løbegange og brystværn til fire kanonstillinger til vejens forsvar.
- Ved Snoghøjvejens dæmning blev bygget et blokhus til forsvar af opdæmningen af Ullerup Bæk. Vi vender tilbage til kampen om blokhuset d. 22. maj.
- Palisaderinger og barakker på kastellet, med fire bombesikre rum med skydeskår.
- Kældrene i den afbrændte Arsenalgård (fra affæren i 1848) blev gjort til bombesikre magasiner.
- Islands Bastion (sydligst i kastellet) blev omdannet til en redoute, en lukket skanse.
- To forsyningsbroer ved kastellet, mod syd ud i Møllebugten og mod øst ud i Lillebælt. Broerne var simpelthen livsnerven til Fyn.
- To skibsbroer i Strib og senere ved Røjle og Båringvig.
Overførelse af kanoner og materiel
Da krigsministeren havde vished for, at Fredericia Fæstning ville blive bragt i en tilfredsstillende forsvarsstand, begyndte man i marts og april at overføre forskellige kalibre af kanoner fra Københavns Arsenal og depotet i Kauslunde, samt ammunition fra laboratoriet og fra arsenalet i Nyborg.
Fredericia Fæstning var således næsten istandsat og armeret og dermed klar til kamp.
Soldater begraves i Krigergraven
Det var også dagen, hvor faldne soldater fra kampene ved Kolding, der havde fundet sted fire dage tidligere, blev begravet på Trinitatis Kirkegård (danske kirke).
De første faldne fra Kolding bæres til hvile
Et stort optog med 4. Brigades Musikkorps i spidsen, efterfulgt af overgeneral Bülow og stabschef Flensborg, fulgte kisterne fra Sct. Michaelis Kirke (tyske kirke) til Krigergraven.
Blandt de døde var kaptajn Bonnichsen og løjtnant Meincke, der havde ligget på lazaret i Fredericia, løjtnant Mammen og yderligere 21 menige.
Læseren kender allerede kaptajn Rasmus Bonnichsen fra dag 4 i serien. Det var ham, der morgenen før Slaget ved Kolding sagde til en kammerat: »Jeg falder i dag på årsdagen for min brors død!« Han fik ret. To dage efter slaget bukkede han under for sit sår på lazarettet ved Billeshave, Strib.
Hærens bevægelser og styrkeforhold
I morgen rekapitulerer vi hærens bevægelser fra fredsslutningens ophør og frem til efter Slaget ved Kolding, og hører nærmere om styrkeforholdet mellem de to hære.
Litteratur
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1873: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 1-2.