Bülows ordre til Ryes Korps
Mens den danske overkommando finsliber doktrinen for Ryes Korps, sætter den preussiske general Prittwitz sig nordpå. To generaler. To strategier. Tre dage før alvoren rykker tættere på Fredericia.
Rettidig omhu
Overkommandoen og krigsministeren var naturligvis i tæt dialog om dispositioner ud fra forskellige scenarier, så Bülow vidste, hvordan han skulle agere og give brigaderne ordre derefter. Efter en længere korrespondance med krigsministeren kunne overgeneral Bülow denne dag sende en befaling med ordonnans til generalmajor Rye og Ryes Korps.
Rye fik ordre om at rykke frem fra sin placering bag Grejsdalen og i stedet sætte sig bag Vejle Å. Krigsministeren havde ikke været tilfreds med korpsets tilbagetrækning efter Kolding-slaget og adskillelsen fra 3. og 4. Brigade.
Fem instruktioner til generalmajor Rye
- Korpset skulle mestre at afvise en evt. svag fjende uden afgivelse af terræn.
- Var fjenden stærk, skulle man derimod holde kontakt og være klar til at trække sig uden kamp.
- Et godt spionvæsen samt efterretningsmænd, patruljer og rekognosceringer skulle holde korpset på forkant med fjendens størrelse, troppebevægelser og hastighed.
- Korpset skulle »binde« fjenden til sig og trække denne efter sig mod Aalborg, væk fra Fredericia Fæstning.
- Man skulle holde så tæt kontakt med fjenden, at korpset kunne rykke frem og genindtage terræn, hvis fjenden trak sig tilbage.
En tilbagetrækning mod Helgenæs havde på dette tidspunkt også været på tale, men var foreløbig opgivet.
Prittwitz rykker mod nord
Krigsministerens og Bülows rettidige omhu bestod i at anvise generalmajor Rye i korpsets anvendelse og hovedmål ved en evt. fjendtlig indtrængen i Jylland.
Indtil videre var general Bonin og oprørshæren blevet stående efter kampene d. 23. april, men nu flyttede general Prittwitz og 3. Division på sig. Divisionen, som havde ligget i området omkring Tønder, Løgumkloster og Aabenraa, rykkede d. 26. april nordpå til egnen omkring Haderslev og Skrydstrup.
Den følgende dag avancerede avantgarden frem til egnen omkring henholdsvis Ødis og Brænore samt længere mod øst til Jels, Skodborg, Rødding og Bastrup (Vamdrup). Derudover sendte man en eskadron mod Ribe for at rekognoscere i området mellem Hjortvad Å og Kongeåen, der udgjorde grænsen til Kongeriget Danmark.
Ind i Fredericia Fæstning
I morgen rykker vi for første gang en tur ind i Fredericia Fæstning.
Litteratur
- Generalstaben, 1873: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 1-2.