De døde helte
Morgenen efter slaget fragtes de faldne ind i fæstningsbyen. Olaf Rye ligger lit de parade i Latinskolen, tobakshandler Bønnelycke vandrer gennem en by fyldt med døde, og de store tal gøres endelig op.
Efter slagets afslutning begyndte der samme morgen at blive fragtet døde og sårede soldater ind i fæstningsbyen. Snart gik det op for alle, som befandt sig i byen, hvad slaget havde kostet af menneskeliv.
De døde soldater blev anbragt i forladte huse og mange i Katolsk Kirke.
Generalmajor Olaf Rye lå i Latinskolen for næste dag at blive båret i kiste til Sct. Michaelis Kirke. I Latinskolen lå han i åben kiste, lit de parade. Flere borgere beretter, at de så ham ligge her og så på hans benklæder, at der ved lysken fandtes et rødrandet hul fra en geværkugle.
Generalmajor Olaf Rye lå i åben kiste for næste dag at blive båret til Sct. Michaelis Kirke. Borgere, der så ham ligge, bemærkede ved lysken et rødrandet hul fra en geværkugle på hans benklæder.
Tobakshandler Bønnelycke rejste med skib til Fredericia d. 6. juli. Her så han også Ryes afsjælede krop i Latinskolen og beskriver, at han så et sår midt på Olaf Ryes bryst. I går hørte vi, at Rye til hest først blev ramt i låret og herefter i underlivet. Andre steder i litteraturen beskrives hændelsen anderledes, og som af Bønnelycke, med skudsår andre steder end det, der står i obduktionsrapporten.
Der var allerede dagen efter slaget både mystik omkring hændelsesforløbet på slagmarken og også omkring, hvor Rye blev ramt, hvor mange kugler han blev ramt af, hvem der skød ham, og hvor han faldt.
Hvorom alt er, spredtes budskabet om den elskede generalmajor Ryes død snart til hærens soldater og til alle egne af Danmark. Alle besang den store sejr og begræd det store tab.
Bønnelyckes vandring gennem byen
Bønnelycke beskriver også nattens kanonade og spændingen om udfaldet, som havde holdt dem vågne hele natten på Fynssiden. På vej til kysten, midt om natten, så han de første sårede på vej til lazarettet på Billeshave. Allerede før Vejlby mødte han en vogn, hvorpå der befandt sig en såret jægerofficer, som manglede begge ben. Soldaten var i store smerter, men de hilste alligevel på hinanden. Bønnelycke skriver, at det uden tvivl var jægerens sidste hilsen.
Bønnelycke beskriver de mange døende og sårede ved Billeshave, som efter at være blevet tilset fragtedes videre til lazaretter i Bogense, Odense og Assens, og de lettere sårede til København.
Ved sin ankomst til fæstningen så han døde soldater fylde bygningerne i Kastellet. Ved Danske Kirke (Trinitatis Kirke) så han mange fanger med »fæle ansigter«, og i Latinskolen blotlagde rektors pige på eget initiativ Ryes bryst for at vise, hvor han var blevet såret.
Han så mange døde i private bygninger og beskriver gruen ved synet af de mange soldater ved Katolsk Kirke, som lå i flere lag. Endelig så han pladsen ved Prinsens Port, senere Landsoldatpladsen, hvor store mængder erobret materiel var fragtet hen, ikke mindst de store 168-punds mortérer fra Store Mortérbatteri.
De store tab
Af faldne eller kort tid efter døde af deres sår var 33 officerer, 25 underofficerer og 454 menige. Af sårede var 42 officerer, 50 underofficerer og 1.252 menige. 3 underofficerer var blevet taget til fange sammen med 32 menige.
Det samlede tab var således 75 officerer, 78 underofficerer og 1.738 menige, i alt 1891 soldater. Hertil skal lægges et større antal sårede soldater, der først døde på et senere tidspunkt.
Slesvig-holstenernes samlede tab af døde og sårede var 49 officerer og 1.284 underofficerer og menige. Hertil kom et stort antal tilfangetagne, således 43 officerer og 1911 underofficerer og menige. Tallene siger, at slaget havde gjort et voldsomt indhug i den 14.000 mand store slesvig-holstenske oprørshær, der således var blevet reduceret med knap 25%.
Jordfæstelsen i Krigergraven
Jordfæstelsen af 22 officerer og yderligere 372 soldater, som skulle begraves i fællesgraven i Fredericia, blev bestemt til 8. juli, kl. 12.
22 officerer og yderligere 372 soldater skulle begraves i en nyetableret stor fællesgrav på Trinitatis Kirkegård. Graven lå op til den allerede eksisterende fællesgrav med soldater fra kampene ved Kolding, fra de senere mindre træfninger og fra indeslutningen af fæstningsbyen. Disse begravelser blev nu indlemmet som den nordligste del af det store monumentområde, samlet kaldet Krigergraven.
Alle besang den store sejr og begræd det store tab.
Begravelsen
Du kan høre om begravelsen i morgen, som også er følgetonens sidste dag.
Litteratur
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.