Stjernedrys over Fredericia Fæstning
På den sidste aften før udfaldet samles den danske hærs fremmeste generaler i fæstningsbyen. Fjenden bomber vanen tro, en kugle slår ned tæt på Rye, og over byen står en blodigrød måne lavt på himlen.
General Prittwitz får besked om, hvad der sker i Fredericia
På Aarhusegnen havde General Prittwitz fået efterretninger om, hvad der var ved at ske i Fredericia. Det havde han fået dels fra ordonnanser samt fra en artillerist af tysk herkomst, der dagen før var hoppet af et dampskib ved Ebeltoft og havde sneget sig gennem de danske forposter og frem til Rigstropperne.
Prittwitz meddelte nu, at 1. Division skulle marchere mod syd for at hjælpe general Bonin i Fredericia. En stor del af 1. Division var imidlertid på ekspedition til Viborg og kunne således først komme afsted d. 6.-7. juli. Desuden blev der foretaget en større rekognoscering mod »resterne« af Ryes Korps for at vurdere dennes styrke.
Fæstningsbyen bombes vanen tro
Ved daggry skød man enkelte skud fra Kongens- og Danmarks Bastion mod arbejderne på Store Venstre Fløjbatteri og mod arbejdet på løbegravene foran. Fjenden kastede herefter tilbage mod Danmarks Bastion, og om formiddagen skød og kastede fjenden fra samtlige batterier. Man svarede igen fra fæstningen for at tiltrække skud og kast mod volden fremfor byen, hvor de tusindvis af soldater stod meget udsatte på alarmpladserne.
Det var selvfølgelig de mange ubeskyttede soldater, som de fjendtlige mortérers granater var rettet mod.
En besynderlig uforsigtighed
Omkring kl. 22.00 blev overgeneral Bülow og brigadegeneralerne samt deres stabe sejlet fra Strib til Fredericia med dampskibet Ophelia.
Havde en bombe slået ned i dette skib ved enten ind- eller udskibningen eller under selve overfarten, ja, så havde konsekvenserne været fatale. I så fald havde der ikke eksisteret en hærledelse, den ville med ét være væk.
I så fald ville der sandsynligvis ikke blive givet grønt lys fra Krigsministeren til at foretage udfaldet, da man først skulle overskue katastrofen og herefter omorganisere og etablere en ny hærledelse. Ville Prittwitz så være nået til Fredericia for at hjælpe general Bonin? Det er naturligvis spekulationer fra forfatterens side, men det er dog højest besynderligt, at man så bort fra denne kæmpe risiko.
Det skal i den forbindelse nævnes, at der under udskibningen på landingsbroen ved Kastellet slog en kugle ned i vandet tæt på generalmajor Rye. Rye skulle her have udtalt, at kuglen var et slemt omen, altså et varsel om at noget ville ske.
En kugle slog ned i vandet tæt på generalmajor Rye. Han skulle her have udtalt, at kuglen var et slemt omen, et varsel om, at noget ville ske.
Stjernedrys over Fredericia
I to måneder havde de slesvig-holstenske oprørere skudt og kastet omkring 3500 kugler og granater. Omkring 260 huse var helt eller delvist ødelagte og ud over få civile døde, var hærens tab 11 officerer, 12 underofficerer og 145 menige soldater.
Det var endelig blevet tid til at gøre regningen op!
Nu var den danske hærs fremmeste generaler og hærledere samlet i fæstningsbyen med over halvdelen af den samlede danske hær i form af fæstningsmandskab, infanteri, artilleri og kavaleri. På vandet lå flåden klar til at understøtte udfaldet med kanonbåde og foretage de to landgangsdemonstrationer ved Trelde og Snoghøj.
20.000 danske landsoldater var klar til at søge ud af fæstningens huller for at besejre fjenden og befri fæstningen.
20.000 danske landsoldater var klar til at søge ud af fæstningens huller for at besejre fjenden og befri fæstningen.
»Det havde den 5. Juli været en dejlig Sommeraften. Maanen stod blodigrød paa Himlen, men, da det var i de lyse Nætters Periode, stod den lavt, og dens Lysmængde var ikke stor. Forud for Slagdagen havde det i længere Tid regnet næsten daglig, saa at Luften var svanger af fugtighed. Da Tiden til Udfaldet kom, var Maanen gaaet ned. Det var Nat, saa at man næppe kunde se mere end 20-30 Skridt foran sig, og kun i Nordost saas en let rødlig Lysning, der bebudede Dagens Komme«
Udfaldet
I nat, eller i morgen kl. 01.00, starter udfaldet fra Fredericia Fæstning.
Litteratur
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Jensen, N. P., 1898: Den første slesvigske krig 1848-50.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.