Konferencen i Vejlby Præstegaard og hærens sammensætning og opstilling
Ved Krigsrådet i Vejlby Præstegaard forkastes landgangstanken endeligt, og tidspunktet for det store udfald fastlægges: natten til den 6. juli, kl. 01.00. Knap 20.000 danske soldater skal nu sættes ind mod en veldækket fjende.
Konferencen i Vejlby Præstegaard d. 4. juli 1849
Overgeneral Bülow havde indbudt til konferencen i Vejlby Præstegaard med mødestart kl. 09.00. De indbudte var brigadernes hærførere; Schleppegrell (3. Brigade), Moltke (4. Brigade), Rye (5. Brigade) og de Meza (avantgarden) samt Ræder (6. Brigade). Derudover obersterne Juel, Fibiger, Schlegel og endelig eskadrechef Kommandør Garde.
Kort efter mødets åbning tilkaldtes også tre stabschefer, således major Wørishøffer samt kaptajnerne Neergaard og Beck.
Fjendens stillinger og mulig støtte
Først diskuterede man fjendens aktuelle stillinger, og herefter om insurgenterne kunne forvente støtte fra de øvrige tyske tropper.
Landgangen ved Snoghøj forkastes
Man gik over til hovedspørgsmålet om angrebets udførelse, hvor det springende punkt var, om man skulle supplere angrebet fra fæstningen med en landgang ved Snoghøj. de Meza havde lyttet til modstanden, og nu proklamerede også Schleppegrell, at han var imod en landgang. de Meza erklærede sig herefter enig i et samlet udfald fra fæstningen, og landgangen var forkastet.
En fingeret landgangsdemonstration
Det blev besluttet, at flåden samtidig skulle foretage fingerede landsætninger ved Snoghøj og Trelde Næs. Tropper fra 2. Forstærkningsbataillon skulle fingere landgang de to steder, og der blev faktisk landsat en lille kommando ved Snoghøj. Formålet var at forvirre fjenden og sprede dennes opmærksomhed mod både nord og syd.
Tidspunktet fastlægges
Udfaldet var forsinket, da 4. og 6. Brigade havde fået for sen marchordre, og overskibningen havde taget længere tid end beregnet. Man foreslog 5. juli om eftermiddagen, men major Wørishøffer opponerede: de sent ankomne, udmattede brigader ville ikke kunne kaste sig ud i et udfald efter den lange march.
Herefter blev mødet hævet.
Troppefordelingen til udfaldet
Knap 20.000 mand skulle udføre udfaldet
Ret præcist 19.404 soldater skulle udføre udfaldet understøttet af fæstningens faste besætning og fæstningskanoner. Udfaldsstyrken bestod af 422 officerer, 807 underofficerer, 1.718 underkorporaler, 225 spillemænd og 16.232 menige.
Hertil skal lægges 4 officerer, 8 underofficerer, 22 underkorporaler, 3 spillemænd og 196 menige til de to landgangdemonstrationer. En totalsum på 19.637 hoveder.
Alle, høj som lav, så nu ind i den kommende skæbnestund, og man har hver især forberedt sig, som man bedst kunne. Nogle menige var rastløse og blev ved med at være spøgefugle til det sidste, andre gik ind i sig selv med de sidste skriverier hjem.
Man vidste ikke, hvordan det ville gå, det vidste i virkeligheden ingen. Danskerne var i klar undertal, da angrebsstyrken ideelt set skulle være det tredobbelte af fjendens, det vil sige 42.000 mand. Det er let at regne ud, at det var en utrolig svær og kompliceret opgave at skulle angribe en fjende om natten i ukendt terræn. Tilmed en fjende, der havde haft to måneder til at bygge gode og solide forsvarsstillinger.
Idealet foreskrev, at en angrebsstyrke burde være det tredobbelte af fjendens. Danskerne gik i stedet til et natligt angreb i ukendt terræn mod en fjende, der havde haft to måneder til at bygge solide forsvarsstillinger.
Soldaterne skulle ophæve belejringen af fæstningen, knuse den slesvig-holstenske fjende og kaste denne ud af Elbodalen.
De sidste forberedelser
I morgen skal vi høre om de sidste forberedelser samt en stor uforsigtighed og endelig stjernedrys i Fredericia.
Litteratur
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.