Overførsel af danske landsoldater

Overførslen er i gang og general Bonin tager sine forholdsregler

Troppeoverførslerne af de mange tusinde soldater var påbegyndt natten mellem den 2. og 3. juli og fortsatte frem til den 5. juli om aftenen.

Overskibningen var under ledelse af kaptajn Tegner, chef for Transportflåden, og udførtes i pendulfart med fem dampskibe, 10 transport-chalupper, samt syv færger og kåge.

General Bonin vidste naturligvis, hvad der var i gang og havde derfor givet ordre om både at beskyde skibene og uafbrudt kaste granater ind i fæstningen mod de steder, hvor man kunne forvente, at tropperne ville samles.

Et af de steder, hvor soldaterne var samlet, var ved landingsbroen ved Kastellet under afskibning ved ankomsten til Fredericia. Herfra har vi nedenstående øjenvidneskildring.

Af de i alt 20 batailloner og korps, der deltog under udfaldet d. 6. juli, bar således syv grøn uniform, 11 bar blå uniform og kun to rød uniform.

En grusom velkomst

I. C. Madsen var kun lige blevet overskibet til fæstningsbyen, da det gik løs. Efter udfaldet skrev han hjem til sin søster og bror. Madsen skriver:

I. C. Madsen giver os med de få linjer et råt for usødet indblik i den »varme velkomst« til Fredericia. Mange har på dette tidspunkt følt et indædt had til fjenden og ønsket at komme i kamp fremfor at vente og vente.

Generalmajor de Meza udsættes for pres

De Meza var indlogeret hos Kammerherreinde Fønns på Hindsgavl. I løbet af dagen var oberst Schlegel på visit og talte her imod en landgang. Oberstløjtnant Irminger og overgeneral Bülow var ligeledes på visit denne dag og i samme ærinde. Generalmajor de Meza blev tydeligvis presset.

Om aftenen kom der en indbydelse til den før omtalte afgørende konference i Vejlby Præstegaard.

Fjenden derude

General Bonin havde styr på sine efterretninger, troede han, omkring den danske troppeoverførsel, det forventede udfald og landgangen ved Snoghøj samt det omtrentlige antal af danske soldater i fæstningsbyen. Han mente derfor, at hans 1. Brigade nord for fæstningen, 2. Brigade nordvest for fæstningen og Avantgarden nær stranden ved Møllebugten, var den korrekte opstilling til at modtage fjenden (den danske hær).

Det gik langsomt fremad med jordarbejdet ved kystskrænten mod nord. Alt var et leret ælte og pløre af de mange dage med regn og hertil skal lægges kulde og blæst. Alle gravede huller, herunder også løbegravene, stod under vand. Juni havde rent vejrmæssigt vist sig fra sin værste side, hvilket i virkeligheden var danskernes held. Så længe det Store Venstre Fløjbatteri ikke stod færdig, og vejret samtidig forhindrede kørsel til stedet med kanoner og mortérer, så var skibstrafikken og overfarten væsentlig mindre risikabel, end den ellers ville have været.