I samarbejde med Museum Fredericia
Seriepartnere
Business Fredericia thansen Ocean7
Artikel 74 · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

Overførsel af danske landsoldater

Tusindvis af soldater sejles nu over Lillebælt og ind i den belejrede fæstning. General Bonin beskyder skibene og landingsstederne, og for menig I. C. Madsen bliver ankomsten en grusom velkomst.

Overførslen er i gang og general Bonin tager sine forholdsregler

Troppeoverførslerne af de mange tusinde soldater var påbegyndt natten mellem den 2. og 3. juli og fortsatte frem til den 5. juli om aftenen.

Overskibningen var under ledelse af kaptajn Tegner, chef for Transportflåden, og udførtes i pendulfart med fem dampskibe, 10 transport-chalupper, samt syv færger og kåge.

Overskibningen · under kaptajn Tegner

Transportmidlerne i pendulfart over Lillebælt

5
dampskibe
10
transport-chalupper
7
færger og kåge

General Bonin vidste naturligvis, hvad der var i gang og havde derfor givet ordre om både at beskyde skibene og uafbrudt kaste granater ind i fæstningen mod de steder, hvor man kunne forvente, at tropperne ville samles.

Et af de steder, hvor soldaterne var samlet, var ved landingsbroen ved Kastellet under afskibning ved ankomsten til Fredericia. Herfra har vi nedenstående øjenvidneskildring.

Tre soldater i rød, blå og grøn uniform
Tre soldater Hæren var i 1848 overgået til den blå uniform (til højre). Kun 6. og 7. Liniebataillon bar stadig den gamle røde uniform (til venstre) under Slaget ved Fredericia. Jægerkorpsene fik grønne våbenfrakker fra 1842, og de lette batailloner fik jægeruniformer ved oprettelsen i 1849. Foto: Lars Ketelsen. Redigering: Mikael Holdgaard Nielsen.
Under udfaldet d. 6. juli · 20 batailloner og korps

Uniformernes fordeling

11
bar blå uniform
7
bar grøn jægeruniform
2
bar rød uniform
De to i rødt var 6. og 7. Liniebataillon, de eneste der stadig bar den gamle røde uniform.

Af de i alt 20 batailloner og korps, der deltog under udfaldet d. 6. juli, bar således syv grøn uniform, 11 bar blå uniform og kun to rød uniform.

En grusom velkomst

I. C. Madsen var kun lige blevet overskibet til fæstningsbyen, da det gik løs. Efter udfaldet skrev han hjem til sin søster og bror. Madsen skriver:

Menig I. C. Madsen · brev hjem til sine søskende
»og der fik vi da en Forsmag, thi da de Tyske saae at vi kom i Land, kastede de Bomber ind efter os, og der faldt een i vores Kolonne, som sprang i det Samme og Stykker og Stumper røg os om Ørene, en Mand mistede begge sine Hænder og en mistede sit ene Been. I kan troe, kjære Søskende, at det var en slem Forsmag, det standsede næsten Blodet i Aarerne paa hver Mand«

I. C. Madsen giver os med de få linjer et råt for usødet indblik i den »varme velkomst« til Fredericia. Mange har på dette tidspunkt følt et indædt had til fjenden og ønsket at komme i kamp fremfor at vente og vente.

Stemningsfoto fra 6. juli-mindehøjtidelighederne
Stemningsfoto Seniorsergent Jens Hertzum Madsen kommanderer Gl. Vagtstyrke fra Ryes Kaserne under 6. juli-mindehøjtidelighederne i 2018. Foto: Lars Ketelsen.

Generalmajor de Meza udsættes for pres

De Meza var indlogeret hos Kammerherreinde Fønns på Hindsgavl. I løbet af dagen var oberst Schlegel på visit og talte her imod en landgang. Oberstløjtnant Irminger og overgeneral Bülow var ligeledes på visit denne dag og i samme ærinde. Generalmajor de Meza blev tydeligvis presset.

På én dag fik de Meza besøg af oberst Schlegel, oberstløjtnant Irminger og overgeneral Bülow, alle i samme ærinde: at tale imod en landgang. de Meza blev tydeligvis presset.

Om aftenen kom der en indbydelse til den før omtalte afgørende konference i Vejlby Præstegaard.

Fjenden derude

General Bonin havde styr på sine efterretninger, troede han, omkring den danske troppeoverførsel, det forventede udfald og landgangen ved Snoghøj samt det omtrentlige antal af danske soldater i fæstningsbyen. Han mente derfor, at hans 1. Brigade nord for fæstningen, 2. Brigade nordvest for fæstningen og Avantgarden nær stranden ved Møllebugten, var den korrekte opstilling til at modtage fjenden (den danske hær).

Det gik langsomt fremad med jordarbejdet ved kystskrænten mod nord. Alt var et leret ælte og pløre af de mange dage med regn og hertil skal lægges kulde og blæst. Alle gravede huller, herunder også løbegravene, stod under vand. Juni havde rent vejrmæssigt vist sig fra sin værste side, hvilket i virkeligheden var danskernes held. Så længe det Store Venstre Fløjbatteri ikke stod færdig, og vejret samtidig forhindrede kørsel til stedet med kanoner og mortérer, så var skibstrafikken og overfarten væsentlig mindre risikabel, end den ellers ville have været.

Vejrets held · regnen som allieret

Junis elendige vejr var i virkeligheden danskernes held. Så længe det Store Venstre Fløjbatteri ikke stod færdigt, og vejret forhindrede kørsel med kanoner og mortérer, var overfarten langt mindre risikabel, end den ellers ville have været.

I morgen · Dag 75 · lørdag d. 4. juli

Krigsrådet i Vejlby Præstegaard

I morgen skal vi høre om konferencen, eller Krigsrådet i Vejlby Præstegaard, som mødet senere er blevet kendt som. Her falder de sidste brikker endelig på plads.

Litteratur

  • Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
  • Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
  • Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
  • Rockstroh, K. C., 1928: General de Mezas krigsdagbøger fra aarene 1849-1851.
  • Secher, Chr., 1860: Armeens Munderingsvæsen efter 1842.
  • Sestoft, L., 2008: Tiden er en ild. Chr. Julius de Meza. Karakter og skæbne.
  • Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.