Lunding får vished, to generaler sætter sejl mod Fyn og et par ord om det værnsfælles
Overgeneral Bülow bringer selv nyheden til Fredericia: det store udfald er sat. Mens Rye og de Meza sætter sejl mod Fyn, er det værd at mindes marinens glemte, men helt afgørende bidrag til undsætningen.
Overgeneral Bülow og Fæstningskommandant Lunding mødes i Fredericia
Denne dag beskød fjenden fæstningsbyen om formiddagen og om aftenen, i alt omkring 55 skud og kast over 2½ time. Ilden var særligt rettet mod Prinsessens Bastion.
Gårsdagens succesrige udfald havde købt den danske hær tid. Nu kunne troppeoverførslerne fra Strib til Fredericia Fæstning foretages uden at være direkte eksponeret for fjendtlig kanonild fra strandbatterierne, hvorfra der var visuel oversigt over både bælt og landingsbro.
Overførslerne var planlagt til udførelse fra 3.-5. juli.
Det store udfald fra Fredericia Fæstning blev i første omgang sat til natten mellem 4. og 5. juli. Denne glædelige nyhed modtog Fæstningskommandant Lunding mundtligt denne dag, hvor overgeneral Bülow var på inspektion i Fredericia.
Nyheden nåede Lunding, mens overgeneral Bülow var på inspektion i Fredericia.
Lunding tøvede derfor ikke med at give ordre til at beskyde stedet for de demolerede strandbatterier, både fra fæstningen og fra søsiden. Fjendens ihærdige arbejdere havde nemlig straks påbegyndt genopbygningen efter gårsdagens ødelæggelser. Arbejdet blev dog forstyrret af kanonskuddene fra fæstningen og fra kanonbåde i Lillebælt. Alligevel lykkedes det at få de to strandbatterier gjort færdige og skydeklare. Det resterende arbejde på redoute 5 (Treldeskansen), Store Venstre Fløjbatteri og løbegrave var ligeledes fremskredent.
Generalmajor Rye sejles fra Helgenæs til Bogense på Nordfyn
Denne dag forlod generalmajor Rye og oberst Juel Djursland som de sidste. De rejste fra hovedkvarteret i Balskovgaard, vest for Rønde, kl. 06.00 om morgenen og var på Helgenæs 08.30. Herfra kom de ombord på dampskibet Glen Albyn, som afgik kl. 11.30 og ankom til Bogense kl. 19.00. Rye tog herefter kantonnement i nærheden af Strib.
Generalmajor de Meza sejles fra Als til Assens på Vestfyn
Som vi tidligere har hørt blev 6. Brigade under oberstløjtnant Ræder samt halvbatteriet Jonquieres overført til Faaborg i slutningen af juni.
Denne dag var nu også afrejsedag for generalmajor de Meza. Han afsejlede fra Hørup (Høruphav på Sydals) til Assens under påskud af at skulle inspicere havne og kyster på Als. Bestemmelsesstedet var i virkeligheden hovedkvarteret i Vejlby, hvor han skulle deltage i forhandlingerne om undsættelsen af Fredericia Fæstning og selvfølgelig selv deltage i det forestående udfald mod de slesvig-holstenske oprører.
Den glemte Transportflåde og det værnsfælles
I litteraturen omhandlende Treårskrigen står der ikke meget om marinens vigtige bidrag. Man kan imidlertid helt enkelt slå fast, at den i krigen oprettede »Armeens Transportflåde« (under kaptajn P. W. Tegner) var forudsætningen for, at overgeneral Bülows operationsplan kunne realiseres og efterfølgende udføres i Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849.
Der var tale om en værnsfælles operation med en relativ hurtig overskibning af tusindvis af soldater, artilleri, heste og materiel m.v. fra Als og fra Helgenæs til Fyn og igen fra Fyn over Lillebælt og ind i fæstningen. Herfra var det landtroppernes opgave at klare resten på slagmarken.
Havde vi ikke haft søherredømme og/eller en tilstrækkelig stor transportflåde, ville Helgenæs have været en blindtarm og Als en fastlåst stilling uden mulighed for at hjælpe den trængte fæstning. Undsætningen ville dermed være halveret og udfaldet reelt uladsiggørlig, hvilket heldigvis ikke var tilfældet. Det var altså hærens mobilitet qua marinen, der gjorde det muligt at stå imod og overraske den overlegne fjende.
I april 1849 blev den nyoprettede Armeens Transportflåde, der bestod af civile skibe i mange afskygninger, opdelt i to divisioner. Hver division blev tilknyttet marinens dampskibe til hjælp med fragt og bugsering. Marinen rådede over syv armerede og to civile dampskibe. Der var desuden mulighed for at rekvirere flere civile dampskibe efter behov og man lejede også to engelske dampskibe, Mercator og Glen Albyn.
En division kunne nu løfte 5000 mand, 250 heste samt træn (al materiel) svarende til en brigade. Det var således overvejende Transportflådens 1. Division der overskibede tropperne fra Als til Faaborg, og Transportflådens 2. Division der overskibede tropperne fra Helgenæs til Bogense.
Mødet i Vejlby Præstegaard
I morgen mødes overgeneral Bülow med generalmajorerne de Meza og Rye i Vejlby Præstegaard. Bülow vil forsøge at få de Meza til selv at opgive tanken om en landsætning.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.
- Housted, E., 1999: »Armeens transportflåde i 1849«. I: Tidsskrift for Søvæsen, nr. 2, april 1999, 170. Årgang.
- Rist, P. Fr., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.