Ryes Korps udskibes fra Helgenæs og et strategisk udfald fra fæstningen
Endelig kommer Ryes tropper afsted over Bæltet til Fyn. Samme eftermiddag fører oberstløjtnant Irminger Miniudfaldet ud fra fæstningen, et dristigt slag der vinder den tid, hele undsætningen afhænger af, men koster 25 mand livet.
Fra Helgenæs til Bogense
Det var akkurat blevet 30. juni, da dampskibet Ægir ankom til Helgenæs. Herefter ankom Caroline Amalie, Christian VIII, Ophelia og Glen Albyn. De udpegede fire batailloner, 2. Batteri (Schultz) og 2. Kavaleribrigades Ambulance fik nu besked om at gå til Helgenæs, hvor de indfandt sig kl. 3. morgen.
Indskibningen begyndte omkring tre timer senere og tog næsten 10 timer. Infanteriet afgik om eftermiddagen på nær et kompagni, der blev tilbage ved artillerimateriellet. Artillerimateriellet kom først afsted henad aften d. 1. juli på grund af det hårde vejr, som besværliggjorde indskibningen. Alt var først overført d. 2. juli.
Ryes Korps skiftede igen navn til 5. Brigade. Brigaden blev fragtet til Bogense med de fem nævnte dampskibe samt 2. Divisions Transportskibe med otte transport-chalupper.
Tropperne blev herefter i området omkring Bogense frem til 3. juli. De fleste af transportskibene returnerede til Helgenæs for at være klar til en evt. evakuering af den resterende del af mandskabet, som var blevet tilbage.
Miniudfaldet d. 30. juni 1849
Fæstningskommandant Lunding havde d. 29. igen fremsendt en skrivelse til Overkommandoen om fjendens etableringer af forskansninger og batterier. Han opfordrede til ikke længere at udsætte et afgørende udfald.
Lunding sendte denne morgen kaptajn Ernst og premierløjtnant Kall på rekognoscering fra vandsiden i en fiskerbåd. De to kunne ved tilbagekomsten bekræfte, at fjenden var i fuld gang med at anlægge det Store Venstre Fløjbatteri, og at der var opstillet skansekurve til to skydeskår. Skydeskårene var rettet mod den østlige landingsbro ved Kastellet. Det fjendtlige batteri ville således kunne bestykkes den efterfølgende nat og herefter være klar til at beskyde landingsbroen.
Lunding så nu ingen anden mulighed end at befale et udfald samme eftermiddag, hvis formål skulle være at sløjfe stillingen.
Udfaldskommandoen
Udfaldet blev, som det tidligere er fortalt, overdraget til oberstløjtnant Irminger i spidsen for 3. og 4. kompagni af 1. Reservejægerkorps, 1., 2. og 3. kompagni af 8. Liniebataillon, 4. kompagni af 2. Forstærkningsbataillon, et kavaleridetachement på 12 dragoner, en arbejdskommando til sløjfningen af fjendens arbejder samt 10 artillerister forsynet med fornaglings- og antændelsesmidler.
Briefing ved Kongens Port
Oberstløjtnant Irminger samlede udfaldstropperne ved Kongens Port til en kort briefing. Efter udmarchen skulle 3. kompagni af 1. Reservejægerkorps og skyttepelotonen gå frem mellem vejen til Trelde og skrænten, og de resterende kompagnier søge frem langs stranden. Blandt skytterne var den svenske skarpskytte Erik Gustav Karlsteen, kendt fra d. 24. maj, da han dræbte fjendens kaptajn Delius. Man skulle søge hurtigst muligt frem under så lidt skydning som muligt og kaste fjenden bag slugten syd for eksercerpladsen, så arbejdskommandoen kunne få arbejdsro til at ødelægge batteristillingen.
Udmarch gennem Kongens Port
Tropperne rykkede ud gennem Kongens Port via den halmbelagte træbro og ud forbi ravelinen. De første 500-600 meter af fremrykningen ovenfor stranden kunne foregå uset. Man efterlod dragonerne i Kodammen, og soldaterne fortsatte fremefter. Langs stranden nåede man uset helt frem til fjendens løbegrave.
Tilbage i fæstningen
Udfaldstropperne var tilbage i fæstningen, medbringende flere faskiner og skansekurve samt arbejdsredskaber. Udfaldet og resultatet var udført til perfektion med kun få tab.
Snart fik udfaldstropperne kastet fjendens overrumplede forposter og arbejdere tilbage over slugten, og demoleringsarbejdet var gået i gang med det samme. Arbejdskommandoen arbejdede særdeles hurtigt og effektivt med at jævne fjendens jordarbejder. Faskiner og skansekurve blev rullet ud over skrænten, samlet i en bunke på stranden og brændt. Da arbejdet var færdigt, gav Irminger ordre til retræte.
Tab
Under demoleringsarbejdet blev løjtnant Holm fra Ingeniørkorpset dødeligt såret af en geværkugle i underlivet. Yderligere seks menige soldater døde på slagmarken. Kaptajn Salchow fra 1. Reservejægerkorps blev såret såvel som to underofficerer og 15 menige soldater. Altså et samlet tab på 25 mand.
Sårede: Kaptajn Salchow fra 1. Reservejægerkorps, to underofficerer og 15 menige soldater.
Underjæger Andersen
Peder Andersen, underjæger i 1. Reservejægerkorps, 3. kompagni, var en af de omkomne soldater denne dag. Han blev efterladt på slagmarken og samme dag begravet af fjenden på Eksercerpladsen på Hyby Fælled. Vi ved, at korpsets chef, den preussiske kaptajn von Reisswitz, holdt en kort begravelsestale for den faldne soldat. Graven skulle herefter være blevet markeret med et trækors, og meget mere ved vi desværre ikke. Peder Andersen blev 27 år.
Han blev efterladt på slagmarken og samme dag begravet af fjenden på Eksercerpladsen på Hyby Fælled. Den preussiske kaptajn von Reisswitz holdt en kort begravelsestale for den faldne soldat, og graven blev markeret med et trækors.
Mindestenen over Peder Andersens gravsted blev rejst af De Danske Våbenbrødre i 1874. Hvert år den 30. juni markeres Miniudfaldet og Peder Andersen af De Danske Forsvarsbrødre for Fredericia og Omegn ved en mindehøjtidelighed med tale og kranselægning.
Udfaldets vigtighed
Fæstningskommandant Lunding udtalte efterfølgende, at han med det opnåede resultat gjorde ret i udfaldet, som ellers var blevet ham frarådet. Krigsministeren anerkendte også indsatsen og den nødvendige tid, som udfaldet havde vundet.
Der var således stor ros til både fæstningskommandanten og den udførende, oberstløjtnant Irminger. Angrebet og ødelæggelsen af fjendens stillinger havde forhindret fjendens batteristillinger i at være skydeklar til den 2. juli.
Lunding havde på egen kappe foranstaltet et udfald, der forsinkede fjenden i at gøre mortérstillingen klar til beskydning af den østlige landingsbro, og dermed sikrede overførslen af 19.000 danske landsoldater i perioden 3. til 5. juli.
Sejl mod Fyn, og hjælpen er på vej
I morgen skal vi høre, at de to generalmajorer, Rye og de Meza, sætter sejl mod Fyn, hvilket giver anledning til et ord om det værnsfælles aspekt. Endelig får Fæstningskommandant Lunding vished for, at hjælpen er på vej.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Nielsen, M. Holdgaard, 2023: »En død jægersoldat på Hyby Fælled«. I: Livet og historien i Sydøstjylland, 2023.