Tiden er knap, to fjender forbereder sig
Generalmajor Rye får selv lov at sejle med til Fredericia. Mens Det Særlige Korps fører fjenden bag lyset i Midtjylland, ser både Lunding og general Bonin med stigende uro på batterierne, der rejser sig langs kysten.
»Alle viser sig frem«
Overgeneral Bülow havde d. 28. juni tilladt generalmajor Olaf Rye selv at deltage i ekspeditionen til Fyn og Fredericia. Han skulle således den følgende dag udskibes sidst sammen med oberst Juel. Kommandoen over den resterende, tilbageblevne styrke i Jylland tilfaldt oberst Flindt med oberstløjtnant Steinmann som stabschef.
Den tilbageblevne infanteristyrke var 12. Lette-Bataillon og 1. Jægerkorps. Derforuden 5. og 6. Dragonregiment, to af 3. Dragonregiments eskadroner, 6. Batteri (Haxthausen) og espingolerne.
Infanteri: 12. Lette-Bataillon og 1. Jægerkorps.
Rytteri og artilleri: 5. og 6. Dragonregiment, to af 3. Dragonregiments eskadroner, 6. Batteri (Haxthausen) og espingolerne.
Man bibeholdt i øvrigt forpoststillingerne og dragonerne viste sig frem, så fjenden ikke skulle ane uråd om de overskibede tropper. Som vi tidligere har hørt, var Det Særlige Korps god til at vise sig frem, og det gjorde det også denne aften.
Det Særlige Korps
Korpset var fordelt med 1. Eskadron syd for Randers, 4. Eskadron i Værum og dets infanteri i Langå, 3. Eskadron omkring Grønbæk og 2. Eskadron i Øster- og Vester Kejlstrupgaard til besættelse af Resen Bro og Lysbro, det vil sige en NNV-SSØ-linje fra Randers til Silkeborg.
I denne langstrakte stilling havde Det Særlige Korps foretaget en større demonstration med et samtidigt fremstød mod fjendens forposter. Det var uden tvivl af største vigtighed at holde fjenden til ilden og fjerne fokus fra Helgenæs.
Fæstningsbyen
Denne dags aften kunne Fæstningskommandant Lunding konstatere, at fjenden anlagde to strandbatterier på eksercerpladsen på Hyby Fælled (se figur 1 og 2: kortenes Batteri IX og X), og om natten begyndte arbejderne på det Store Venstre Fløjbatteri (VII).
Hos general Bonin var situationen ligeledes bekymrende. Han havde fået efterretninger om, at en større transportflåde med danske tropper var afgået fra Als og sejlet nordpå. Man havde ligeledes bemærket, at størstedelen af det store antal skibe, som havde ligget ved Bogense, nu var afsejlet. General Bonin var således klar over, at man kunne være i færd med at samle den danske hær med henblik på et angreb på den slesvig-holstenske hær omkring Fredericia. Han forcerede nu igen arbejdet ved nordfronten, som skulle være med til at forhindre en evt. troppeoverførsel.
Efterretninger om en transportflåde fra Als og de afsejlede skibe fra Bogense gjorde det klart for Bonin, at den danske hær kunne være ved at samle sig til et angreb omkring Fredericia. Han forcerede nu igen arbejdet ved nordfronten.
Ligeledes fortsatte forberedelser af fæstningen til udfaldet. Der blev også foretaget jordarbejder ud for Holstens- og Slesvigs Bastion samt længere fremme ved kalkbrænderiet, jordarbejder ved Koldingvejen samt etableringen af udfaldsporten i kurtinen mellem Prins Christians- og Dronningens Bastion (hvor Nørreport står i dag).
Fra bogen, Erindringer fra Fredericias belejring i 1849, hører vi følgende øjenvidneskildring:
»Folk sled i det fra aarle morgen til silde. Det 6” Tømmer, Bjælkerne og Lægterne til Pallisaderingerne, de spidse Træpigge til Ulvegravene, og Harver og andre ondsindede Redskaber til Fodangler baksedes gennem Gaderne og op paa voldskraaningerne, alt mens Spaderne hug i den haarde Jord, og Stik paa Stik løsnede den og anbragte den paa den voksende Vold. Hjulbøren var kommen i Kurs, ja hver Kasse, der kunde sættes et Hjul eller to under«
Udskibningen på Helgenæs
I morgen skal vi se, hvordan det går med generalmajor Ryes udskibning på Helgenæs og besøge generalmajor Schleppegrell på Hindsgavl på Fyn.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Bremerholm, A., 1911: »Erindringer fra Fredericias belejring i 1849«. I: Vejle Amts Aarbøger, første halvbind, 1911.
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.