Ven og fjende styrker nordfronten
Mens slesvig-holstenerne endelig kan begynde på skanser og batterier, ruster fæstningen sin nordfront med tungt skyts. Fæstningskommandant Lunding er dybt bekymret, og tobaksfabrikant Bønnelycke får sit afsluttende portræt.
Fjenden knokler i terrænet
Denne dag blev slesvig-holstenerne endelig færdig med byggeriet af den fremskudte mandskabslejr på Eksercerpladsen på Hyby Fælled. Det betød, at man nu kunne begynde på anlæggelsen af skanser og batterier.
Det var nu endelig lagt fast, hvor redoute 5 (Treldeskansen) samt strandbatterierne skulle ligge. Man foretog også afsætninger til løbegrave fra redoute 5 til skrænten ud mod Lillebælt. Der var 250 mand i gang med arbejdet.
Kanonforstærkning
Det blev i går nævnt, at Kongens Bastion og Danmarks Bastion var blevet forstærket som et forsvar mod batterierne og angreb fra nord. På Kongens Bastion kom også en 168-pund mortér på plads, og tidligere var der også tilført to 50-pund mortérer på bastionen. Mortérerne skulle i tilfælde af et angreb forsvare slugterne foran Danmarks Bastion.
På Prins Georgs Bastion (hvor Det hvide Vandtårn står i dag) anbragte man to 84-pund mortérer og en 24-pund kuglekanon blev byttet ud med en 12-pund.
Lundings bekymring
Fæstningskommandant Lunding var overordentligt bekymret over udviklingen på nordfronten, hvilket forstærkningen af nordfrontens bastioner vidner om. Fjendens arbejder truede både med et nært forestående fjendtligt angreb på fæstningen, og truede de store forestående troppeoverførsler af danske soldater fra Fyn til Fredericia.
Lunding fremsendte en sidste gang sine bekymringer til overkommandoen, hvilket vi hører mere om på dagen, d. 29. juni.
Fjendens arbejder truede med et nært forestående angreb på fæstningen og med de store forestående troppeoverførsler fra Fyn. Lunding fremsendte en sidste gang sine bekymringer til overkommandoen.
Både ven og fjende rustede sig til et uundgåeligt sammenstød. Man frygtede, at mange danske landsoldater i så fald ville miste livet, hvor andre mere så frem til at gøre regningen op imod dem, de betragtede som usle landsforrædere.
Bønnelyckes dagbog
Tobaksfabrikant Bønnelycke kunne fra dagen før berette, at vi nær havde mistet den gode fæstningskommandant, da der faldt en bombe i hans arbejdsværelse i Bella Vista. Kommandantboligen lå lige sydøst for den jødiske begravelsesplads tæt på Slesvigs Bastion.
Bønnelycke havde på dette tidspunkt flere gange været frem og tilbage mellem fæstningsbyen og Blanke på Fyn. Han havde oplevet bomberne falde tæt på, oplevet deres ødelæggelser og ildspåsættelser. Han havde også set døde soldater og oplevet deres begravelser.
Han beskriver meget fint det kontrastfyldte i sommeridyl og krig:
»Det gjorde et ejendommeligt Indtryk nu at se over til den Jydske Kyst, hvor Byen og Omegnen laa saa smilende ved den venlige Strand, som i den dybeste Fred, medens man vidste, at paa begge sider af Bæltet vare Menneskene parate til, hvad Øjeblik det skulde være, at bryde Freden og udspy Død og Fordærvelse over hverandre«
Rasmus Bønnelycke
Vores gode ven gennem belejringen
Hans øjenvidneskildringer er nedfældet netop på det tidspunkt, de fandt sted, og må betragtes som en stærk historisk kilde, fri for senere efterrationalisering.
Bønnelyckes øjenvidneskildringer og betragtninger må betragtes som en stærk historisk kilde, fordi hans ord er nedfældet på det tidspunkt, de fandt sted. Ordene er således ikke en senere efterrationalisering, hvor det man husker fra dengang kan betvivles i dag.
Epilog
Som en lille epilog kan det nævnes, at Hans Gram Bønnelycke var forstander for moderens tobaksfabrik indtil hendes død i 1872. Det fremgår også af Bønnelyckes dagbøger, at han gik til opgaven med ulyst. Allerede fire år efter moderens død, var tobaksfabrikken da også blevet solgt. Hans Gram Bønnelyckes sidste bopæl var i Vanløse. Her døde han som 83-årig den 13. juli 1914 efter få måneders sygdom. Bønnelycke blev begravet i fæstningsbyen på Sct. Michaelis kirkegård den 16. juli 1914. Han glemte altså aldrig Fredericia, og det må have været efter Bønnelyckes eget ønske at blive stedt til hvile i den by, som på godt og ondt må have været et særdeles stærkt minde.
Han drev moderens tobaksfabrik med ulyst, og den blev solgt fire år efter hendes død. Bønnelycke døde i Vanløse som 83-årig den 13. juli 1914, men blev begravet i fæstningsbyen på Sct. Michaelis kirkegård. Han glemte aldrig Fredericia.
Forberedelser til det uundgåelige
I morgen skal vi høre om, at både ven og fjende forbereder sig på det uundgåelige.
Litteratur
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.