Insurgenterne foretager rokader og kort heftig artillerikamp
Bülows plan kører nu for alvor: ordren til Ryes overskibning fra Helgenæs afsendes. Men general Bonin kender allerede til planen og fremskynder strandbatterierne, mens en heftig artillerikamp blusser op ved fæstningen.
Ryes Korps kigger frem mod overskibning til Fyn
Dette var dagen, hvor overkommandoen afsendte ordren til generalmajor Olaf Rye om at lade sig udskibe fra Helgenæs. Udskibningen skulle sættes i værk tre dage senere, d. 29. juni om aftenen eller senest d. 30. om morgenen.
Overkommandoen havde egentlig ønsket, at 1. Jægerkorps skulle være en del af overskibningen, men korpset var optaget andre steder, blandt andet som en del af Det Særlige Korps. Valget faldt derfor på 6. og 7. Liniebataillon, 4. Reservebataillon samt den allerede på Helgenæs stående 9. Liniebataillon. Hertil 2. Batteri (Schultz) og 2. Kavaleribrigades ambulance. Kommandoen tilfaldt major Bentzen med korpsets souschef, kaptajn Beck, som stabschef.
Når overskibningen var foretaget, skulle infanteriet gå til Bogense og artilleriet til Fredericia.
General Bonin kender til overgeneral Bülows hemmelige plan
Fjenden havde d. 21. juni gjort en særdeles vigtig observation. Fjendens overkommando kunne meddele fra Divisionskommandoen i Sundeved, at man her havde set 16-20 sejlskibe og tre dampskibe med tropper afgå fra Hørup hav mod nord. Dette kunne også forklare signalbålene på Fyns vestkyst d. 23 og være indledningen til en koncentration af danske tropper og et landgangsforsøg ved Fredericia. Som vi ved, var sidstnævnte et rigtigt gæt, hvorimod de omtalte signalbål skyldtes Sankt Hans. Tobaksfabrikant Bønnelycke fik ret, da han d. 23. omtalte i sin dagbog, at bålene måske kunne forvirre fjenden.
Observationen af generalmajor de Mezas udskibning fra Als var én ting. De danske aviser talte imidlertid også åbent om et muligt angreb på insurgentarméen.
General Bonin var altså allerede omkring d. 21. juni klar over, eller blev bekræftet i, at danskerne ville foretage et angreb på den Slesvig-holstenske oprørshær. Han vidste imidlertid ikke, hvornår angrebet ville ske og heller ikke, hvorfra det ville blive foretaget.
General Bonin var allerede omkring d. 21. juni klar over, at danskerne ville angribe oprørshæren. Men han vidste ikke hvornår, og heller ikke hvorfra angrebet ville komme.
General Bonin var derfor også bevidst om, at etableringen af strandbatterierne nord for fæstningen måtte fremskyndes på trods af det ekstremt dårlige vejr med storm og regn. Det var netop strandbatterierne mod nord, sammen med Højre Fløjbatteri og Erritsø Strandbatteri mod syd, der skulle forhindre danske troppers overskibning til fæstningen fra Fyn og ligeledes udskibning fra Fredericia Fæstning.
Fjendens hytter og rokader
Denne dag var fjendens store hyttelejr ved Kirstinebjerg Skov blevet færdig. Det kunne to batailloner af den S.H. 1. Brigade således nyde godt af.
Det dårlige vejr forsinkede dog stadigvæk byggeriet af den fremskudte mandskabshytte på Eksercerpladsen.
Natten mellem 25. og 26. juni foretog man også større og mindre rokader af tropperne i 1. og 2. Brigade samt Avantgarde-Brigaden. 1. Brigade indtog, som beskrevet, stillingen på venstre fløj. Tre af brigadens bataljoner og halvdelen af det ene batteri indtog kantonnement i Vejlby og Egeskov, og to bataljoner samt det andet halvbatteri rykkede til hyttelejren ved Kirstinebjerg.
Fæstningen
Fra fæstningens nordlige bastioner har man kunnet iagttage fjendens påbegyndte jordarbejder nord for fæstningen. Derfor valgte man nu at forstærke Kongens Bastion og Danmarks Bastion som lå tættest på.
På Kongens Bastion ombyttede man to 12-pund kanoner med to 24-pund og på Danmarks Bastion fem 12-pund kanoner med to 24-pund og tre 84-pund granatkanoner.
Ved middagstid skete der imidlertid noget. Danskerne var i gang med jordarbejder ved Koldingvejen, da der blev åbnet ild mod dem fra fjendens Højre Fløjbatteri samt Lille Mortérbatteri. Herefter blev der skudt tilbage fra fæstningen mod de to fjendtlige batterier. Nu åbnede Blokhusbatteriet også ild som igen besvaredes fra fæstningen. Herved opstod en heftig artillerikamp.
Samtlige fjendtlige batterier skød og kastede kugler og granater, og fra fæstningen besvaredes ilden fra Oldenborg Bastion, Holstens Bastion, Slesvigs Bastion og Prinsessens Bastion samt fra batteriet ved Strib. Artillerikampen var særdeles heftig i den 1½ time, den stod på. Fra fæstningen og Strib skød og kastede man omkring 270 kugler og granater og fjenden skød og kastede omkring 120 kugler og granater.
Kamp om nordfronten
I morgen skal vi høre om fjendens ihærdige arbejde på nordfronten og en tilsvarende dansk styrkelse af fæstningens nordfront. Tobaksfabrikant Bønnelycke dukker også op.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.