Prittwitz trækker sig igen og stakkels aarhusianere
Den fjendtlige hær trækker sig tilbage og lader sig ikke lokke frem, formentlig skræmt af Det Særlige Korps rygtekrig. Imens må omkring 6000 preussere indkvarteres i Aarhus, til stor byrde for byens befolkning.
Ryes Korps
Presset på Ryes korps lettes. Denne tidlige morgen trak Prittwitz sig tilbage. Klokken 3 om morgenen afløstes den bajerske brigades avantgarde i byen Elev af preussiske tropper og trak sig tilbage til området nord for Brabrand Sø.
Preusserne trak nu også tilbage over å-løbet syd for Lisbjerg og med udkigspost på højderne nord herfor.
Ud over daglige patruljeringer mod de danske stillinger og daglige forsøg på inddrivelser, forholdt Prittwitz sig i ro.
Der kan næppe være tvivl om, at Det Særlige Korps med dets »visen sig frem« i Vestjylland, og de plantede rygtedannelser om korpsets størrelse, havde gjort fjenden nervøs. Man vovede sig derfor ikke længere frem for nu.
De stakkels aarhusianere
Det siger sig selv, at befolkningen i området i og omkring Aarhus var meget pressede af fjendens indkvarteringer og inddrivelser. Alene i Aarhus lå omkring 6000 preussere (Preusserne lå mellem de to lyserøde streger på kortet).
Rye angav fjendens styrke her til 15. Preussiske Infanteriregiment med tre bataljoner (13., 16., og 17 Landeværnsregiment), 7. Jægerbataillon, to eskadroner af 8. Husarregiment samt to eskadroner af 11. Husarregiment, en eskadron saksiske garderryttere, et 12-punds Batteri, et Raketbatteri og et kompagni pionerer. Prittwitz og stabe var ligeledes indkvarteret i byen.
Da general Hirschfeldt ankom til byen udstedte han strenge ordre til indbyggerne om regler for færdsel ind og ud af byen samt i forterrænet. Alle udgange fra byen var besat med vagtposter, og der skulle medfølge bevis med borgmesterens underskrift og oplysninger om den pågældende person og ærinde samt et pas fra kommandantskabet, hvis man skulle gøre sig forhåbninger om at komme ud af byen.
Alle udgange fra byen var besat med vagtposter. Ville man ud, krævedes et bevis med borgmesterens underskrift, oplysninger om personen og ærindet, samt et pas fra kommandantskabet.
Da general Prittwitz indfandt sig i byen d. 24. og dermed overtog kommandoen fra Hirschfeldt, blev der lempet lidt på de strenge regler for de civiles færden. Byens fiskere fik eksempelvis igen lov til at tage deres både ud i bugten for at sætte garn.
Bjørnen sover og fokus flyttes
Prittwitz forblev stort set i denne nye stilling med sin hovedstyrke helt frem til efter Slaget ved Fredericia d. 6. juli. Vi skal naturligvis heller ikke forsøge at vække den store fjendtlige hær igen og forlader dermed stille den sovende bjørn.
Vi skal naturligvis heller ikke forsøge at vække den store fjendtlige hær igen og forlader dermed stille den sovende bjørn.
Vi nærmer os nu dagene, hvor Bülows plan sættes i værk, og der for alvor sker mange ting på en og samme gang.
Den 30. juni er der tidligere annonceret en strategisk vigtig fægtning, nemlig Miniudfaldet fra Fredericia Fæstning d. 30. juni 1849. Udfaldet blev udført af oberst Irminger, og det blev udført med så stor succes, at Irminger fik æren af at overtage kommandoen over 5. Brigade under Slaget ved Fredericia d. 6. juli 1849 efter generalmajor Ryes fald.
Vi nærmer os nu dagene, hvor Bülows plan sættes i værk, og der for alvor sker mange ting på en og samme gang. Den 30. juni venter Miniudfaldet, udført af oberst Irminger med så stor succes, at han fik æren af at overtage kommandoen over 5. Brigade efter Ryes fald den 6. juli.
Historiens sidste portræt
I morgen vil det være på sin plads, at denne histories sidste portræt bliver af oberst Irminger.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.