Prittwitz og Ryes forposter står faretruende tæt på hinanden
Afstanden mellem fortropperne svinder ind til blot 1 kilometer, og Rye må trække sine tropper tilbage. Samme aften lyser St. Hans-bålene op langs den fynske kyst, til glæde for en spøgefuld tobaksfabrikant i fæstningsbyen.
Ryes Korps
Denne dag forholdt fjenden sig i ro frem til middagstid, hvorefter man rykkede frem over Trige, Pannerup og Skårupgård. Efter et forsøg på at rykke frem mod Hjortshøj, blev fjenden klar over risikoen for et dansk flankeangreb med kavaleri, hvorfor man trak sig tilbage og satte sig tungt på Skårupgård Skov og Elsted.
Fjenden havde ligeledes sendt en mindre styrke til Spørring, nord herfor, hvorfra man igen fremsendte patruljer. Senere trak man også denne styrke tilbage og beholdt Spørring som den østligste forpost.
Generalmajor Olaf Rye konkluderede, at stillingen ved Hjortshøj var for tæt på fjenden, da afstanden nu var blot 1 kilometer. Han trak derfor sine tropper tilbage og omtrent fordoblede afstanden.
Rye beholdt under oberst Flindt en fremskudt stilling på Vosnæs Gods og i Æskerød, hvor der stod 6. Liniebataillon, en eskadron af 6. Dragonregiment, ½ Eskadron af 1. Kavaleribrigade samt to kanoner. Heraf skulle to kompagnier og en eskadron udgøre forposter fra området ved stranden og videre nordpå over Hjelmager til Segalt samt vestpå til Vorre og Skødstrup.
En anden avanceret stilling fandtes ved Hornslet under oberstløjtnant Læssøe, således 12. Lette-Bataillon, en eskadron af 1. Kavaleribrigade samt to kanoner. Også her skulle der udføres forposttjeneste helt frem til Krajbjerg og Balle, som en nordlig forlængelse af forposterne ved Vorre og Segalt.
Der skulle ved alarmering hele tiden være tæt kontakt mellem de to avancerede poster med en ordonnans afsendt hver halve time med nyt om fjendens stilling. Alarmeringen skulle ligeledes vises med en bavn (bål) på en høj i nærheden af den pågældende post.
Der skulle hele tiden være tæt kontakt mellem de to avancerede poster, med en ordonnans hver halve time med nyt om fjendens stilling. Alarmeringen skulle ligeledes vises med en bavn, et bål, på en høj nær posten.
Bagved forposterne lå resten af korpset i kantonnement og afventede videre ordre.
Fæstningsbyen
Oplysninger fra insurgenterne
Fjenden oplyser, at danskerne nu havde opdaget arbejdet på den fremskudte hyttelejr nord for fæstningen. Man havde sendt en kanonbåd ud for at rekognoscere herfra og havde afgivet fire skud. Fra fæstningen var der ligeledes afgivet skud mod fremrykkende patruljer med artilleri. Fjenden fortæller også, at der fra Erritsø Strandbatteri blev afgivet seks skud mod den 4. landingsbro (ved Båringvig), hvor man havde foretaget indskibningsforsøg med rekvisitvogne, landbrugskøretøjer og kvæg til Fredericia. Da skuddene faldt, var stranden hurtigt blevet ryddet.
Strib Batteri havde svaret kraftigt igen på bombningen.
En bemærkning fra Tobaksfabrikant Bønnelycke
Slesvig-holstenske soldater kunne denne aften ikke have undgået at se de mange bål langs den fynske vestkyst. Vores gode ven, tobaksfabrikant Bønnelycke, tænkte også over dette.
»Fra Felttelegrafen på Baaring Banke havde man lejlighed til at se de Blus paa nærmere Hold, som Fynboerne tænde St. Hans Aften, og som altid tidligere øvede en vis Tiltrækning paa Ungdommen hindsides Bæltet. Da de tydeligt kunne ses fra Jylland, er det at haabe, at Tyskerne derovre have antaget dem for Glædesblus over Russernes Ankomst eller idetmindste faaet sig en øjeblikkelig Forskrækkelse ved Synet af dem«
Serien fortsætter
Følg med i morgen, hvor vi fortsætter beretningen om de skæbnesvangre dage før udfaldet fra Fredericia.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.