Fjendtlig fremrykning og Det Særlige Korps

Ryes Korps

Denne morgen fortsatte den fjendtlige fremrykning. Vi kigger i dag lidt nærmere på de respektive stillinger.

Preussernes 1. Brigade under major Ledebur rykkede nu fra Folby og Norring frem over Grundfør til henholdsvis Trige og Spørring (kortets nordligste røde pile) med forpoststilling i en bue fra Ødum til Mejlby (røde prikker).

Den baierske brigade under general Prittwitz var gået frem til Lisbjerg med avantgarden fremskudt til Elev med forposter fra Pannerup over Elev og ned til Egå (kortets mellemste røde linier og prikker).

Endelig var den preussiske 2. Brigade under general Hirschfeldt rykket frem fra Aarhus mod Egå Bro (kortets østligste pil). General Prittwitz selv tog hovedkvarter på Kjærby Gaard i Kasted (store røde prik i kortets bund).

Nu trak de danske forposter sig et par kilometer tilbage til Hjortshøj og Skæring (blå linje) med flere kavaleriposter og forposter trukket let tilbage (blå prikker). Sidst på eftermiddagen så det ud til at fjenden stoppede sin videre fremrykning.

Da Rye konstaterede dette, valgte han at trække sine tropper endnu længere tilbage.

Dermed kom danskernes vestligst placerede bataljoner til at stå i henholdsvis Skødstrup og lidt østligere, i Vorre.

De yderste kavaleriposter, nærmest fjenden, stod i en omtrentlig N-S-linje fra Skæring over Hjortshøj og Mejlby til Knagstrup.

Generalmajor Rye tog hovedkvarter længere tilbage på Vosnæs Gods (stor blå prik). Der var nu kun omtrent 20 km. mellem de to hærføreres hovedkvarterer, hvilket fortæller, at general Prittwitz nu var i offensiven.

Kunsten at vise sig frem for fjenden og skabe rygter

Dagen forinden havde Det Særlige Korps med 2. og 3. Eskadron, to kompagnier af 1. Jægerkorps samt Depotkompagniets afdelinger, besat overgangene over Skjern-Lønborg Å og fremsendt patruljer.

Denne dag brød hele kavaleriet frem fra overgangsstederne over en bred front fra omkring Thyregod og helt ud til Lyne, syd for Ringkøbing Fjord. Overalt blev der udspredt efterretninger om, at der i området nu befandt sig 1000 infanterister og 500 kavalerister.

Fjenden blev nervøs, hvilket var formålet med demonstrationen, og trak sig nu tilbage syd for Kongeåen. Selv helt ovre i Horsens, Vejle og Kolding havde demonstrationen sat de fjendtlige tropper i højeste alarmberedskab. Hvorom alt er, kunne oberstløjtnant Freiesleben konstatere, at den beordrede demonstration havde været en succes.

Han gav nu Korpset en tiltrængt hviledag i det vestjyske men var herefter indstillet på hurtigst muligt at søge nordpå igen. I det område, hvor de nu befandt sig, var der simpelthen så få ressourcer tilbage, at de ikke kunne underholde korpsets mandskab og heste.

Den følgende morgen kl. 03.00 kom der ordre fra generalmajor Rye til Freiesleben om, at de to jægerkompagnier skulle returnere til Randers. Ordren skyldtes selvfølgelig, at fjenden d. 21. var rykket ind i Aarhus og samtidig var trukket endnu længere mod nord med dennes vestlige afsnit, helt op til Foldby og Norring.

Allerede d. 25., efter 42 timer, stillede de to jægerkorps hos Rye, efter at være fragtet nord om fjenden, umiddelbart syd for Randers, og herfra videre til de danske kantonnementer i Thorsager. Noget af en bedrift, der ikke kom af sig selv! Igen hører man om jægeren løjtnant Jagd. Han var hele tiden på forkant med situationen under transporten i forhold til efterretninger om fjenden, transportudskiftninger undervejs osv. Endnu engang havde han vist sit værd.