Den sovende bjørn vågner og overgeneral Bülow udfolder sin operationsplan
General Prittwitz beder om våbenhvile med den ene hånd og rykker frem med den anden. Men overgeneral Bülow har tankerne et andet sted, for nu sættes den store operationsplan i værk, der skal bringe undsætning til Fredericia.
Et useriøst ønske om våbenhvile fra general Prittwitz
Denne dag påbegyndte general Prittwitz og rigstropperne en fremrykning. Således rykkede 1. Preussiske Brigade frem til Jeksen, ca. 10 km sydvest for Aarhus, og sendte forposter omkring 6 km længere mod nord. Prittwitz flyttede samtidig sit hovedkvarter fra Horsens til Skanderborg.
General Prittwitz havde dagen forinden igen taget kontakt til overgeneral Bülow med henblik på at afsøge muligheden for en våbenhvile, i det han også kunne referere til, at en mæglende magt havde sendt opfordringer til både København og Berlin om at etablere en våbenhvile.
Han betingede sig dog samtidig, at han stort set skulle kunne ophæve våbenhvilen når som helst. Desuden skulle forbundstropperne også fortsat kunne operere i egne interesser.
Han betingede sig, at han stort set skulle kunne ophæve våbenhvilen når som helst, og at forbundstropperne fortsat kunne operere i egne interesser. Med den ene hånd spurgte han om våbenhvile, med den anden påbegyndte han en fremrykning.
Bülow beskæftiger sig ikke med våbenhvile
Bülow kunne den følgende dag svare tilbage, at det naturligvis var uden for hans beføjelser at indgå en våbenhvile, da denne beføjelse lå hos regeringen i København.
Betingelserne var da også næsten for absurde til at tage alvorligt. Og det viste sig jo også, at Prittwitz havde spurgt om våbenhvile med den ene hånd og samtidig påbegyndt en fremrykning med den anden.
Ryes Korps
Bülow har uden tvivl også haft tankerne på andet end forhandlinger om en våbenhvile. I hvert fald var der denne dag afgået ordre til Rye fra overkommandoen om, at han skulle holde fire bataljoner og et batteri klar til på første vink at afgå fra Helgenæs for at medvirke i Fredericias undsætning. De fire bataljoner, som skulle holde sig klar var 6., 7., og 9. Liniebataillon samt 4. Reservebataillon. 9. Liniebataillon befandt sig allerede på Helgenæs.
Flankestillingen på Als
Denne dag fik generalmajor de Meza ordre fra overkommandoen om at opgive kommandoen på Als og overdrage denne til oberst Krabbe.
I stedet skulle han nu med 6. Brigade under oberst Ræder og halvbatteriet Jonquiéres afgå til Fyn. På grund af dårligt vejr var hele styrken først landet i Faaborg d. 24. om eftermiddagen.
Generalerne er briefet
Generalmajor de Meza skulle afgå fra Als til Faaborg og generalmajor Rye holde sig klar til hurtig overskibning fra Helgenæs til Bogense. Alt sammen med det sigte at lande på Fyn og indsættes i Fredericia Fæstning, klar til kamp.
Det særlige Korps
Denne dag var der også gang i vores særlige korps i Vestjylland. Overvagtmester Kloppenborg fra Eskadron Lichtenstein rykkede ud med 24 dragoner, da man havde fået efterretninger om fjendtlige dragoner i gang med inddrivelser.
Preusserne besætter Aarhus
I morgen bliver Aarhus besat af preusserne.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Holst, F. & Larsen, A., 1888: Felttogene i vore første frihedsaar.
- Rist, P. Fr., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.