Artillerikamp og jægersoldater i Vestjylland
Løjtnant Jagd og Det Særlige Korps afværger en fjendtlig inddrivelse i Vestjylland, mens en større artillerikamp raser ved Fredericia. Fra dansk side falder der 351 skud og kast over godt tre timer.
»Det særlige Korps«
Det Særlige Korps havde, som tidligere fortalt, fået løjtnant Jagd og 1. Forstærknings-Jægerkorps knyttet til sig.
1. Forstærkningsjægerkorps var nu udsendt til Vestjylland for at observere fjendens bevægelser. Denne dag fik oberst Freiesleben nyt fra løjtnant Jagd.
Den foruroligende melding gik på, at en fjendtlig afdeling på 500-1000 soldater var afgået fra Ribe til Varde for at inddrive korn og kvæg m.m. fra Ringkøbingområdet.
Løjtnant Jagd adviserede hurtigt de eskadroner der var tættest på stedet. Han bad i samme åndedrag Rye om yderligere forstærkning, hvilket blev imødekommet. Forstærkningen lød på en eskadron fra 3. Dragonregiment med en infanterikommando fra Depotkompagniet og endelig to kompagnier fra 1. Jægerkorps under major Wilster.
J. C. H. C. Jagd
Manden der observerede, analyserede, handlede og organiserede prompte, når det gjaldt. Senere kendt som kaptajnen, der udtørrede Sjørring Sø.
Den samlede kommando overgik nu til oberst Freiesleben med ordre om at bibringe fjenden et tab eller gøre fjenden mere forsigtig i sin fremfærd.
Endnu før det kom til kamp havde fjenden, som så ofte før, trukket sig på baggrund af efterretninger om danskernes færden og talmæssige styrke. Efterretningerne om den respektive fjendes bevægelser var altså godt organiseret på begge sider.
Fæstningsbyen
Denne dag, omkring kl. 13, skød det fjendtlige højrefløjsbatteri efter et dampskib, der nærmede sig den sydlige landingsbro ved Kastellet. Der opstod i den forbindelse en større artillerikamp over godt tre timer, hvor samtlige bastioner på den vestlige voldfront samt Batteriet i Strib beskød de fjendtlige kanonstillinger.
Den slesvig-holstenske oprørshær skød og kastede tilbage fra samtlige batterier.
Fra dansk side blev der afgivet hele 351 skud og kast, heriblandt 140 skud fra de frygtede 84-pund granatkanoner, og fra fjendens side 168 bombekast og 58 kugleskud.
heraf 140 fra de frygtede 84-pund granatkanoner
58 kugleskud
Både Holstens-, Slesvigs- og Prinsessens Bastion blev relativt hårdt ramt. Her skulle der efterfølgende foretages en del jordudbedringer, og det samme gjaldt for flere af fjendens batterier.
Løjtnant Hastrup og bombarder Bisserup
Løjtnant Hastrup fra 8. Liniebataillon og bombarder Bisserup af artilleriet blev begge såret på Prinsessens Bastion og døde kort efter. Desuden blev en underofficer og syv menige såret, hvoraf fire menige kort efter døde af deres sår.
Batteristillingerne på Fyn
Batterierne på Hindsgavl var Store Hindsgavl-Batteri (det gamle Vasnæsbatteriet), Lille Hindsgavl-Batteri, Mellembatteriet, Kongebrobatteriet, Skovbatteriet, Middelfart Batteri og ved Stribs odde, Stribs Batteri.
Man kan tydeligt se, at fjendens batteri ved Sandalhuse var en udfordring for Stribs Batteri, men også for anløbsbroerne her. Man anlagde derfor broer længere mod øst, først ved Røjle Klint og siden hen bro nr. fire helt omme i Båring Vig. Det viste sig, at man heller ikke her kunne sige sig helt fri for fjendens kugleskud.
En stor plan tager form
I morgen skal vi for første gang høre om en stor plan, der tager form hos overgeneral Bülow, og vi besøger flankekorpset på Als.
Litteratur
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Bind 3. Tiden efter 1847.
- Housted, E., 1979: Til rigernes forsvar gavn og bedste. Fredericia som garnisonsby i 300 år. 1679, 25. november, 1979.
- Paulsen, V., 2005: Kaptajn J. C. H. C. Jagd, manden der udtørrede Sjørring Sø.