Ingeniørerne arbejder på Kalø og Helgenæs

Vi er nu tilbage hos generalmajor Rye og hans forberedelser til en kontrolleret tilbagetrækning.

»Kaløstillingen«

Da Rye fik ordren om, at retrætepunktet var Helgenæs, blev premierløjtnant Brummer sendt på rekognoscering mhp. at finde et egnet sted til en befæstet stilling mellem Kaløvig og Kolindsund. Han skulle herefter befæste stillingen.

Premierløjtnant Brummer udså sig et område bag Følle Å og forsvarsstillingen blev kaldt Kaløstillingen.

Kaløstillingen blev bygget med en omtrentlig ØSØ-VNV-orienteret forsvarslinje med kanonstillinger, forvolde og løbegrave (se tyk blå streg på kortet). Broovergange blev enten afbrudt eller spærret med forhug. Et forhug bestod af træer, der blev fældet med overlap og som vendte kronen mod fjenden, det var en særdeles effektiv spærring. Man etablerede bl.a. en formidabel kanonstilling på den høje Røndebakke, hvorfra der var god oversigt til at kunne beskyde fjenden. Området foran forsvarsstillingen var delvist oversvømmet vha. flere opstemninger.

Vådområdet mellem Rostved og Thorsager bag forsvarsstillingen kunne relativt let oversvømmes, hvorfor forsvaret her ikke behøvede den samme opmærksomhed rent forsvarsmæssigt.

Alt i alt udgjorde Kaløstillingen et stærkt forsvar. Stillingen var alene beregnet til at skulle sinke en forfølgende general Prittwitz, så Ryes tropper kunne nå at blive udskibet fra Helgenæs uden at komme i kamp og/eller blive taget til fange.

Der blev bygget på dette forsvarsanlæg med kanonstillinger og løbegrave m.m. i den første halvdel af juni måned.

En velkommen men krævende hær

Man får her et indblik i den store krigsmaskine som belastede lokalsamfundene. Både den danske hær og den store fjende var i Østjylland og på Djursland i lang tid, og det var lokalbefolkningen, der måtte holde for. Det var typisk, at en gård skulle huse nogle officerer i stuehuset og menige soldater i laden. Derudover skulle landbefolkningen forsyne hæren med levnedsmidler, levende dyr, trækdyr, kørsel (den tvungne ægtkørsel for ven og fjende) m.v.

Der blev nu indsat en særlig befordringskommissær med sæde på Rønde Kro. Han skulle fordele rekvisitionerne af heste og vogne nogenlunde ligeligt. Bønderne i området kunne på en almindelig dag køre omkring 50 ærinder med deres heste og vogne samt foretage budærinder til hest og til fods. Herudover skulle de flere tusinde mand i Ryes Korps forplejes, og det samme gjaldt hærens 1500 heste.

Kavaleriet lå i denne periode indkvarteret på strækningen Hornslet, Mørke og Thorsager og infanteriet og artilleriet indkvarteret syd herfor omkring Røndeområdet. Ingeniørtropperne var indkvarteret i Thorsager. Sidstnævnte tropper havde, som man fornemmer, den store arbejdsbyrde i denne stilstandsperiode med byggeriet af Kaløstillingen. Man arbejdede også ihærdigt med store udbedringer af gamle vejstrækninger som slet ikke kunne klare en stor hær på march.

I forhold til disse »impassable veje«, valgte man at arbejde på tre samtidige veje syd over Mols til Helgenæs. På den måde lettede man trykket på den enkelte vej og kunne ligeledes undgå kødannelser af tropper og materiel under tilbagetrækningen. For når retræten blev iværksat, skulle den kunne gennemføres på en enkelt dag.

Helgenæs · »Ryes skanser«

Skansen ved Dragsmur, som spærrede det smalleste sted over til Helgenæs, var blevet indviet i 1848 af Kong Frederik d. 7. Den hed derfor naturligvis »Frederiksskansen«. Det var først senere, at navnet »General Ryes Skanse« eller blot »Ryes Skanser« kom til. Som Kaløstillingen var Helgenæs gjort klar til at yde et solidt forsvar med kanonstillinger, jordvolde og palisader. Hertil var der naturligvis anlagt anløbsbroer både mod både øst og vest, syd for skansen.

Skansearbejdet samt en kolonnevej var underlagt kaptajn Glahn i fraværet af den højstbefalende ingeniørofficer, kaptajn Wenck, der forberedte det på dette tidspunkt andet mulige retrætepunkt over Limfjorden.