Indbyggerne i Nørre Snede skal straffes
Som hævn for overrumplingen sender Rigstropperne en straffekolonne på 1600 mand mod Nørre Snede. Byen bliver plyndret og ødelagt, og bagefter strammer fjenden grebet om hele civilbefolkningen med skrappe nye bestemmelser.
En straffekolonne mod Nørre Snede
Denne dag blev der afsendt en større kolonne fra Rigstroppernes hovedkvarter i Horsens under kommando af oberst Urff fra den kurhessiske Garde-bataillon. Kolonnen havde alene som formål at afstraffe indbyggerne i Nørre Snede.
Kolonnen bestod af den Lippeske Jægerafdeling, det Kurhessiske Livregiments 2. Bataillon, fire kanoner fra det kurhessiske fodbatteri samt 4. Eskadron af det kurhessiske Husarregiment (omkring 1600 mand).
Under oberst Urff
Natten mellem d. 10. og 11. juni havde Herredsfogeden i Bredstrup, Kancelliråd Hunderup, modtaget underretninger om den fjendtlige kolonne som var på vej til Nørre Snede. I stedet for at gå den korteste kommandovej til Ryes tropper, rejste han nordvest på til Herningsholm til chefen for 3. Dragonregiments 2. Eskadron for her at bede Ritmesteren om undsætning. Anmodningen blev afslået, da Ritmesteren med sin beskedne styrke ikke kunne gøre noget mod den stærke fjendtlige kolonne.
Hvis Herredsfogeden, i bagklogskabens lys var gået direkte til Ryes tropper, var der sandsynligvis ikke kommet en undsætning alligevel. Det fremgår nemlig af en indberetning til Krigsministeriet samme dag, at man var bevidst om straffeekspeditionen men ikke kunne forhindre det.
Man undrer sig over den manglende handling, men det kan naturligvis skyldes, at man ikke ville tirre den slumrende bjørn for meget. Det var jo stadigvæk hensigten at forhale et stort fjendtligt angreb på Ryes Korps, og lige nu gik det jo efter hensigten.
Byen plyndres
Den efterfølgende dag, d. 12. juni, nåede kolonnen frem til Nørre Snede, hvor den kort fortalt ødelagde og plyndrede byen godt og grundigt. Om natten lå den i bivuak ved byen.
Fjenden havde slået alt i stykker og mishandlet indbyggerne. De slagtede også 16 køer og huggede hovederne af får og lam, som de efterlod på marken.
Generalmajor Rye beretter, at fjenden havde slået alt i stykker og mishandlet indbyggerne. De slagtede også 16 køer og huggede hovederne af får og lam, som de efterlod på marken.
Den 13. juni forlod kolonnen en plyndret by med sit ranede forråd og marcherede mod sydøst med endestation ved Nim, nordvest for Horsens.
Grebet strammes om civilbefolkningen
Efter affæren i Nørre Snede blev de tyske forbundstropper nu langt mere forsigtige over for civilbefolkningen. De lavede skrappe bestemmelser som kunne læses på opslag på dansk og tysk.
Civile måtte f.eks. ikke længere passere gennem forpostlinjen og måtte heller ikke ride tæt på forposterne. Blev dette ikke overholdt, blev man arresteret, og hvis man ikke stoppede op ved anråb, ville man blive skudt. Desuden ville de steder/områder, hvor befolkningen og/eller danske tropper handlede fjendtligt mod rigstropperne, blive udsat for gengældelse (som i Nørre Snede).
General Prittwitz og general Bonin
I morgen er det tid til en kort præsentation af general Prittwitz og general Bonin samt deres indbyrdes forhold.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Holst, F. & Larsen, A., 1888: Felttogene i vore første frihedsaar.
- Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.