Herredsfoged Mazanti vågner af sin rævesøvn
Anden del af spionhistorien fra Nørre Snede. Mens Mazanti ligger vågen og venter, nærmer en dansk kommando sig i nattemørket. Klokken 00.30 lukker fælden sig om den intetanende fjende.
Fjendens kommando overrumples
Herredsfoged Mazanti lå i sin seng på kroen i Nørre Snede. Han var omringet af fjenden og ventede undsætning.
Manden i fælden
Herredsfoged Mazanti havde i hemmelighed sendt besked til de danske tropper om fjendens styrke og overnatningssted. Nu lå han selv midt iblandt de intetanende husarer og ventede på, at planen skulle udfolde sig.
Beskeden om fjenden, som Mazanti havde sendt med en civil rytter dagen før, var nu nået fra Silkeborg til løjtnant Bramhleft i Hammel, omkring kl. 23. Han bragte straks beskeden videre til Frijsenborg, hvor Ritmesteren havde kvarter. Ritmesteren beordrede herefter en løjtnant afsted med en eskadron samt en infanteristyrke på vogne. Da var klokken blevet 4 om morgenen.
Kommandoen drog nu afsted i al hast over Søbyvad og Gjern til Resenbro, hvorfra 1. Deling tog en afstikker til Silkeborg for at få yderligere informationer. Endelig samledes man igen i Funder.
Herfra fik kommandoen føring af en forstbetjent frem til nord for Vrads. Det var hyppigt benyttet at alliere sig med personer fra et lokalområde med et godt lokalkendskab. Efter mørkets frembrud gik man videre til Palsgaards Plantage. Nu stødte en af Mazanti afsendt person til kommandoen, nemlig sognefogeden. Sognefogeden tegnede med en kæp i sandet, hvor gårdene med fjenden lå, og hvor mange de var.
Klokken 00.30 midnat rykkede kommandoen ind i byen. En patrulje rykkede syd for byen for at observere her, og en reserve blev holdt tilbage nord for byen.
Den resterende styrke deltes i fire under henholdsvis to løjtnanter, en overvagtmester og en kvartermester. De fire rykkede nu ud til hver sin bygning og omringede den. Da fjenden sov trygt, kunne samtlige tages til fange uden kamp. Det var først da lægen, som Mazanti delte soveværelse med, råbte, at fjenden var i gården, at Mazanti kunne ånde lettet op.
Fangerne blev ført væk mod Randers og ud over den tilfangetagne fjende, var den danske hær blevet hele 67 gode heste rigere. Den 10. juni, kl. 3. om morgenen var fangerne nået frem til Ulstrup, ca. 10 km sydvest for Randers.
En fjendtlig husars flugt, tilfangetagelse og en pyntet historie
Der skete videre det i historien, at det faktisk var lykkedes en af husarerne fra Nørre Snede at flygte. Han blev dog taget til fange af civile. Under fangens transport til Silkeborg blev husaren imidlertid reddet af tre kurhessiske husarer.
Nu nåede beretningen om affæren i Nørre Snede frem til fjendens hovedkvarter i Horsens. Her blev der naturligvis pyntet på historien i forhold til tilfangetagelsen og indbyggernes ledtog med danskerne.
Epilog
Den tilfangetagne kurhessiske Ritmester Grau blev efter en udveksling returneret til egne rækker. Her kom han for en krigsret og blev frataget sit hverv, og han skulle yderligere bøde et stort beløb til det tyske kurfyrstendømme (Kurhessen var et tysk kurfyrstendømme fra 1803-1866).
Herredsfoged Mazanti blev for sin optræden i Nørre Snede udnævnt til Ridder af Dannebrog i 1856.
Straffen for de civiles indgriben
De civiles tilfangetagelse af den kurhessiske soldat skulle ikke gå ustraffet hen. Det hører du mere om i morgen.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Holst, F. & Larsen, A., 1888: Felttogene i vore første frihedsaar.
- Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
- Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.