I samarbejde med Museum Fredericia
Seriepartner Business Fredericia
Artikel 50 · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

2. Kurhessiske Husarregiment udsendes til inddrivelse

En fjendtlig inddrivelseskommando drager nordpå fra Horsens for at opkræve naturalier. Men herredsfoged Mazanti i Brædstrup har sine egne planer, og en hemmelig besked er allerede på vej til de danske tropper. Første del af en sand spionhistorie.

En fjendtlig inddrivelseskommando

Den 6. juni blev en afdeling af det 2. Kurhessiske Husarregiment udsendt fra Horsens for at inddrive manglende leveringer af naturalier fra sognene nord for Horsens. Dette uvæsen, som den danske regering ønskede stoppet, var netop en af opgaverne, som Det Særlige Korps under oberst Freiesleben havde fået til opgave at sætte en stopper for.

Den fjendtlige kommando bestod af Ritmester Grau, to løjtnanter, en læge og 75 underofficerer samt spillemænd og menige soldater. De ankom til Brædstrup den følgende dag, hvor de forlangte indkvartering. De pålagde også herredsfogeden, at han den næste dag skulle følge med til de steder, der var i restance.

Fjendtlig kommando · 2. Kurhessiske Husarregiment

Udsendt fra Horsens 6. juni

Ritmester Grau · kommandør
2 løjtnanter
1 læge
75 underofficerer, spillemænd og menige

Herredsfoged Mazanti kunne ud fra optegnelsen over besøgssteder anslå, at næste dags overnatningssted måtte blive i Nørre Snede. Dette noterede han på et stykke papir sammen med en angivelse af fjendens styrke. Der blev herefter sendt en civil af sted til hest for at overdrage beskeden til inspektør Bindesbøl i Silkeborg. Herfra gik beskeden videre til løjtnant Bramhleft, som modtog den kl. 11. om aftenen.

Portræt af herredsfoged Mazanti
Fuldmægtig Mazanti · Holst & Larsen, 1888
Herredsfogeden · Brædstrup

Herredsfoged Mazanti

Manden, der ud fra fjendens egen rejseplan kunne forudsige overnatningsstedet i Nørre Snede, og som sendte en hemmelig besked videre i kæden til de danske tropper.

Efterretningen · fra Brædstrup til de danske tropper
1
Mazanti noterer overnatningssted (Nørre Snede) og fjendens styrke på et stykke papir.
2
En civil sendes af sted til hest mod Silkeborg.
3
Beskeden overdrages til inspektør Bindesbøl i Silkeborg.
4
Løjtnant Bramhleft modtager beskeden kl. 11 om aftenen.

Herredsfogedens komplot

Næste morgen, den 7. juni, startede indsamlingen af levnedsmidler fra restanterne med herredsfoged Mazanti i spidsen. Man ankom imidlertid allerede til Nørre Snede ved middagstid. Herredsfogeden foreslog nu Ritmesteren en lille afstikker til Ejstrup for herefter at returnere til Nørre Snede for overnatning. Han var naturligvis bange for, at Ritmesteren ville drage videre, så overnatningsstedet alligevel ikke blev Nørre Snede. Det var således vigtigt at holde den fjendtlige kommando i Nørre Snede, så efterretningen til den danske hær stemte overens med beskeden. Ritmesteren gik med på idéen!

Hen under aftenen vendte man efter endnu flere bevidste forhalinger af ekspeditionen af Mazanti tilbage til Nørre Snede. Her indkvarteredes størstedelen af kommandoen på fire større gårde. Ritmesteren, lægen og Mazanti blev indlogeret på kroen og de to løjtnanter i præstegården.

Våben blev aflagt og hestene afsadlet, og der blev ikke udsat vagtposter, da man følte sig tryg ved området.

Midt under aftensmaden kom de to løjtnanter pludselig ind på kroen og anklagede herredsfogeden for at have sendt en stafet afsted med underretning til de danske tropper. Dette afviste Herredsfoged Mazanti naturligvis, og der faldt herefter ro og fordragelighed over selskabet igen. Efter en hyggelig middag gik man hver til sit, det vil sige, at Ritmesteren havde sit eget soveværelse, og Herredsfogeden og lægen delte soveværelse.

Denne nat fik Mazanti naturligvis ingen ro, han lå ængstelig og ventede på, hvad der skulle ske!

Fæstningsbyen

De følgende dage var temmelig ensformige i fæstningsbyen, hvis man da kan tillade sig at anvende det ord om en fæstningsby udsat for daglige bombardementer. Der blev bombet hver nat på det tidspunkt, hvor mandskabet i fæstningsbyen blev afløst af nyt mandskab fra Fyn. Der blev ligeledes rokeret rundt med kanoner på bastionerne og kurtinerne samt foretaget jordudbedringer og udskiftninger af materiel.

Vi vender således først tilbage til Fredericia Fæstning under en større artillerikamp den 15. juni.

I morgen · Dag 51 · onsdag d. 10. juni

Anden del · fjendens inddrivelser i Nørre Snede og omegn

I morgen hører vi anden del af historien om fjendens inddrivelser i Nørre Snede og omegn.

Litteratur

  • Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
  • Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
  • Holst, F. & Larsen, A., 1888: Felttogene i vore første frihedsaar.
  • Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
  • Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.