I samarbejde med Museum Fredericia
Artikel 49 · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

Et særligt korps og en artillerikamp fra Oldenborg Bastion

De jyske bønders byrder bliver uholdbare, og den danske regering sætter nu ind med Det Særlige Korps under oberstløjtnant Freiesleben. I fæstningsbyen indledes en 3½ times artillerikamp fra den nyforstærkede Oldenborg Bastion.

Et særligt korps

Det er ikke svært at sætte sig ind i, hvor hårdt det må have været for de jyske bønder, økonomisk og moralsk, at skulle afgive malkekvæg, heste, korn og forråd til en forhadt besættelsesmagt. Selv i områder, som ikke var besat af fjenden, blev der opkrævet udskrivninger af levnedsmidler. Udskrivningerne var uholdbare!

Den danske regering gav nu ordre til, at udskrivninger til fjenden skulle stoppe, med mindre, man blev tvunget ved magt, og det blev man! Der blev nemlig regelmæssigt sendt tyske patruljer ud for at inddrive manglende leverancer.

Oberst Baggesen gav på vegne af overkommandoen den 31. maj generalmajor Rye ordre at afsætte styrker til dannelsen af Det Særlige Korps. Korpset skulle bestå af 3. Dragonregiment samt 1. Lette Bataillons Depotkompagni under kaptajn Rist. Hele detachementet var underlagt oberstløjtnant Freiesleben.

Instruksen · Det Særlige Korps

Hvad korpset skulle udrette

Moral og forsvar
Tjene det nordlige Jyllands beboere. Korpset skulle vise sig frem og bevidst blive set af fjenden.
Nålestik
Skræmme eller engagere fjendtlige strejfkorps, og ved større troppeansamlinger foretage det, man i dag vil kalde nålestiksoperationer.
Tilbagetog
Blev korpset tvunget tilbage over Limfjorden, skulle det søge mod Frederikshavn med henblik på udskibning.
Mobilitet
Forhindre fjendens opkrævninger fra civilbefolkningen, hvor egnene omkring Ringkøbing og Viborg nævnes som plagede. Organisere civil hjælp til afkastning af broer og efterretninger.

Instruksen lød, at de to enheder skulle tjene det nordlige Jyllands beboere med blandt andet moral og forsvar. Korpset skulle vise sig frem og bevidst blive set af fjenden. Endvidere skulle korpset skræmme eller engagere fjendtlige strejfkorps og ved større troppeansamlinger foretage det, man i dag vil kalde nålestiksoperationer. Blev korpset tvunget tilbage over Limfjorden med fjenden efter sig, skulle det søge mod Frederikshavn med henblik på udskibning.

Overkommandoen forventede, at oberst Freiesleben tog denne opgave på sig med energi, dristighed, intelligens, kraft og lyst!

Overkommandoens forventning til Freiesleben
»med energi, dristighed, intelligens, kraft og lyst

Korpsets særlige styrke var dets store mobilitet, som altså også skulle anvendes til at forhindre fjendes opkrævninger fra civilbefolkningen, hvor egnene i og omkring Ringkøbing og Viborg nævnes som plagede steder. Endelig kunne korpset organisere civilbefolkningen i hjælp til afkastning af broer, efterretninger om fjendens færden m.v.

Den 4. juni sendte oberst Freiesleben to eskadroner mod Galten, hvor de hver fik ¼ kompagni tilknyttet. Den ene eskadron skulle hovedsageligt gøre strejftog og blive set i områderne omkring Silkeborg og op mod Viborgområdet. Den anden eskadron skulle søge mod Ringkøbing. De to resterende eskadroner samt halve Depotkompagni skulle foreløbig afvente.

På oberst Freieslebens ønske blev der snart knyttet endnu en mobil enhed til Det Særlige Korps, nemlig 1. Forstærknings-Jægerkorps under løjtnant Jagd. Jægerkorpset blev frigivet fra Als, og Jagd havde allerede vist sit værd under patruljer i 1848.

Således var Det Særlige Korps nu oprettet og virksomt.

Fæstningsbyen

Klokken 4 om morgenen begyndte beskydningen af Blokhusbatteriet fra den forstærkede Oldenborg Bastion, og fjendens batteri svarede straks igen. Det blev til 3½ times artillerikamp inden vejret satte en stopper for skydningerne.

Fra Oldenborg Bastion blev affyret hele 68 granater fra de seks 84-pund granatkanoner, 12 kugleskud samt otte kast fra mortéren. Beskydningen så ud til at have haft god virkning. Fjenden meldte dog ikke om større skade på batteriet og foretog selv 49 bombekast og seks kugleskud.

Oldenborg Bastion
68 granater (84-pund)
12 kugleskud
8 kast fra mortéren
Blokhusbatteriet
49 bombekast
6 kugleskud
Kort der viser skyderetninger mellem Oldenborg Bastion, Holstens Bastion og Blokhusbatteriet
Skyderetninger ved artillerikampen Kortet viser skyderetning for Oldenborg Bastion (nederste blå pil) og Holstens Bastion (øverste blå pil) over mod Blokhusbatteriet. Rød pil viser Blokhusbatteriets skyderetning. Kortgrundlag: Fredericia Kommunes Kortinfo · digitalt udsnit af målebordsblad · Geodatastyrelsen · Fredericiakort.dk.
In memoriam · 8. juni 1849

Løjtnant Dorn

Pladskommandant Budde-Lund, major Vahl samt løjtnanterne Dorn og Falbe var gået op på den forstærkede Oldenborg Bastion, da en bombe slog ned i brystværnet. Bomben fortsatte herefter ned imellem dem og landede på brisken, hvor den sprang. Løjtnant Dorn fik i den forbindelse knust begge ben. Han instruerede artilleristerne i at flytte ham nænsomt op på båren, hilse farvel til Budde-Lund og blev herefter overført til Middelfart, hvor han døde kort efter. Han blev begravet i Middelfart. En anden artillerist døde også af sine sår og flere blev såret.

I morgen · Dag 50 · tirsdag d. 9. juni

En fjendtlig kommando på inddrivelse i Nørre Snede

I morgen skal vi høre første del af en særdeles spændende historie om en fjendtlig kommando på inddrivelse i Nørre Snede.

Litteratur

  • Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
  • Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
  • Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
  • Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
  • Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Bind 3. Tiden efter 1847.
  • Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
  • Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.