»Det er vigtigt at sprænge nettet inden snøren trækkes til«

Fæstningskommandant Lundings bekymring

De velvalgte ord i overskriften stammer fra den skrivelse, som Fæstningskommandant Lunding sendte til overkommandoen på baggrund af det, han så fjenden foretage sig foran fæstningen.

Fjenden havde intensiveret sin regn af kugler og granater, men han var også kommet foruroligende tæt på fæstningen med anlæggelsen af Højre Fløjbatteri mod vest og løbegravene mod nord. I det hele taget var slesvig-holstenernes gravearbejder i felten intensiveret og nu med større interesse i det nordlige terræn end tidligere.

Lunding bemærkede ligeledes, at fjenden i særdeleshed beskød landingsbroerne i Fredericia og Strib samt transportskibe. Oprørerne forsøgte altså endnu engang at kappe fæstningens livsnerve til Fyn.

Lunding sendte derfor den 5. juni et brev til overkommandoen, et brev som skulle vise sig særdeles vigtig i forhold til de frie beføjelser som overgeneral Bülow senere fik til at iværksætte sin store angrebsplan. Det er bemærkelsesværdigt, at »bekymringsbrevet« blev afsendt på Grundlovens fødselsdag, hvor det i København var en fredelig festdag og i Fredericia gjaldt overlevelse for den civile, soldaten, fæstningen, hæren og Jylland.

Lunding beskriver således, at han var overordentlig bekymret for fæstningen. Hvis fæstningen ikke blev forstærket snarest og efterfølgende foretog et angreb mod fjenden, kunne det være for sent med en undsætning. Slesvig-holstenerne kunne da forinden have foretaget et angreb på fæstningen og med anlæggelsen af nye kanonbatterier have forhindret undsætning fra Fyn via søvejen.

Lunding vurderer, at et fjendtligt angreb kunne, og formodentlig ville, blive realiseret i løbet af otte dage, og det var altså inden for denne korte tidshorisont, at forstærkningen burde være på plads. Lunding var sikker på, at hvis fjenden med den stadigt stigende beskydning havde held med at bringe fæstningskanonerne til ophør, altså skyde dem i stykker, så kunne fæstningen ikke modstå en storm. Han nævner i den forbindelse også problemet med tørre voldgrave forsaget af længere tids tørke.

Man fornemmer i brevet Fæstningskommandant Lundings vrede over et manglende svar på, hvad der skulle ske. Lunding skriver;

General Bonins bekymring

General Bonin havde imidlertid ikke aktuelle planer om at angribe fæstningen med sit infanteri. Han foretog ikke yderligere byggerier af bastioner og udvidelser af løbegrave før i slutningen af juni. Det blev ved reparationer af de eksisterende skanser og batterier samt vedholdende beskydning.

Stilstanden har formodentlig ikke været med general Bonins gode vilje, da han havde vist sig at være en handlingens mand. Flere fjendtlige rekognosceringer på nordfronten bekræftede imidlertid, at anlæggelsen af et batteri bag de nye løbegrave ikke kunne lade sig gøre på grund af det våde terræn. Desuden havde Bonin ikke pt. tilstrækkelig med kanoner (kun 28 pjecer på dette tidspunkt) og ammunition til at udvide med flere batterier på nordfronten.

Bonin havde ellers allerede på dette tidspunkt overvejet anlæggelsen af et kystbatteri til mortérer på eksercerpladsen ved Lillebælt mod nord, men tanken var foreløbig opgivet. Der var desuden kommet meldinger med dårligt nyt fra Rendsborg. Karlshütte, som var støbested for ammunition, var ved en ulykke nedbrændt. Dette ville forsinke nye leverancer.

Denne dag kastede og skød fjenden 73 bomber og 26 fuldkugler.

Flere kugler og ikke-sprængte granater blev jævnligt opsamlet af slesvig-holstenerne og nærmest som et »tak for sidst« skudt tilbage i fæstningen, hvor de kom fra.