Fjendens ihærdighed bekymrer Lunding

Fæstningsbyen

Om aftenen den 3. juni opdagede de danske forposter, 3. Jægerkorps, 1. Kompagni, at Slesvig-holstenerne trak en større styrke sammen nord for fæstningen. Efter mørkets frembrud samlede fjenden sig i slugten ved Egumvejen.

Dette fik Fæstningskommandant Lunding til at forstærke forposterne med to kompagnier, som søgte ud gennem den sydlige poterne/udfaldsport, som var placeret i kurtinen mellem Slesvigs- og Holstens Bastion.

Forstærkningen var endnu ikke nået frem, da fjendtlige jægerkompagnier i tætte kæder, og med hurraråb, styrtede frem mod danskernes forposter mellem oversvømmelsen og Egeskovvej.

Under de velkendte hurraråb, som soldaterne råbte under angreb, trængte danskerne fjenden tilbage. Nu kom der også forstærkninger ud fra Prinsens Port og forstærkninger fra ravelinen ved Slesvigs Bastion, der hvor bymuseet ligger i dag. Flere danske angreb trang nu fjenden til at trække sig tilbage.

Denne nat arbejdede fjenden på at etablere en løbegrav, hvor dens frygtede mortérbatterier var placeret. Arbejdet kunne tydeligt ses, da det blev lyst igen om morgenen den 4. juni, og arbejdet fortsatte hele dagen.

Det fjendtlige angreb havde haft som formål at anlægge to nye mortérbatterier mod nord, hvilket imidlertid blev opgivet på grund af, at de udsete steder var for sumpede.

Fæstningskommandanten var nu ikke i tvivl om, at general Bonin og den slesvig-holstenske oprørshær planlagde et stort og snarligt angreb på fæstningen. Det viste både de fjendtlige arbejder i terrænet samt det massive fjendtlige bombardement mod fæstningens og Stribs anløbsbroer samt bæltets transportskibe.

Lunding sendte derfor et brev til overkommandoen. Det var et brev som skulle vise sig særdeles vigtig i forhold til de beføjelser som overgeneral Bülow nu fik.