Kan Fredericia knækkes af to ugers terrorbombning?
De rolige dage afløses nu af et nyt vedholdende forsøg fra general Bonin på at bombe fæstningsbyen til overgivelse. Denne dag indledes det, der siden er blevet betegnet som Den store artillerikamp fra 3. til 17. juni.
Vi glemmer for en stund Ryes Korps for at koncentrere os om Fredericia, hvor de rolige dage nu blev afløst af et nyt vedholdende forsøg fra general Bonin på at bombe fæstningsbyen til overgivelse. Denne dag indledtes det, der efterfølgende er blevet betegnet som Den store artillerikamp fra 3.-17. juni.
Fæstningsbyen
Denne formiddag blev der afholdt en militær gudstjeneste på Reformert Mark foran Kastellet. Stilheden blev imidlertid afbrudt kl. 10.30, da fjenden pludselig åbnede ild fra det nyanlagte Højre Fløjbatteri, som vi omtalte d. 1. juni.
Nu ville general Bonin for alvor forsøge at afskære fæstningsbyen for omverdenen ved at kappe danskernes livsnerve og forsyningslinje mellem Fredericia og Strib. Fjendens skud og kast fra batterierne ved Vejlevej og Egumvej var derimod tilsigtet en generel bombning af byen, en regulær terrorbombning!
De første skud fra Højre Fløjbatteri ramte Holstens Bastion og mortérgranaternes kast ramte Kastellet og landingsbroerne. Dette var signalet til de andre batterier om at påbegynde skydningen. Erritsøbatteri, som vi også hørte om 1. juni, koncentrerede sig om at beskyde batteriet ved Strib.
Snart blev der svaret tilbage fra fæstningens bastioner og fra batteriet i Strib samt fra kanon-chalupper i Møllebugten. Insurgenterne affyrede denne dag intet mindre end 530 kugler og granater, og danskerne svarede igen med 650.
Ganske vist var fæstningens vestlige bastioner og en del materiel blevet ramt, men fjendens batterier havde lidt større skade. Således var Højre Fløjbatteri allerede sat ud af spillet omkring kl. 13, og også Blokhusbatteriet var hårdt ramt. De danske infanterister havde tydeligvis fået sig skudt ind på de to mål. Christiansens Batteri, Højre Fløjbatteri, havde været udsat for intense bombninger og kostet en artillerist livet, men Christiansen veg ikke fra batteriet. Han var en hård hund, og det vidste fæstningens artillerister godt, da flere kendte ham fra Rendsborg som tidligere soldaterkammerat.
General Bonin så, at bombningerne fra højre fløj (Højre Fløjbatteri, Blokhusbatteriet og Strandbatteriet i Erritsø) forhindrede skibe i at søge ind mod den sydlige bro i Møllebugten. Bombningerne forhindrede imidlertid ikke aktivitet ved den østlige bro på trods af, at bomberne nåede deres mål. Bonin var ikke tilfreds med resultatet. Han måtte iværksætte videre rekognosceringer efter egnede steder til at komme tæt på fæstningen.
3 døde menige
12 sårede menige
5 sårede
Danskernes tab var én såret underofficer samt tre døde og 12 sårede menige soldater. Fjendens artillerister havde to døde og fem sårede, hvilket de omfattende danske bombninger taget i betragtning, ifølge fjenden selv, var nådigt sluppet.
Bønnelycke er tæt på at miste livet
Det havde været en ubehagelig overraskelse, at Kastellet, som tidligere havde været et ret sikkert tilflugtssted, nu relativt let kunne beskydes fra Højre Fløjbatteri. Dette fik det administrative militærpersonel til at flytte væk fra Kastellet.
De overvejende fattige indbyggere, som hidtil havde søgt tilflugt i Kastellet, blev nu flyttet til byens nordøstlige del, da kvartererne i området fra Reformert Kirke til Trinitatis Kirke endnu var ret upåvirket af fjendens beskydning under indeslutningen.
En granat sprang i luften over ham ved Carolinelunds Mølle
Bønnelycke var under bombardementet søgt ned mod kastellet, som han plejede at gøre det. Ved Carolinelunds Mølle ved havnen sprang en granat i luften over ham, men han slap uden skrammer. Han sejlede nu med en fisker væk fra kastellet mod Billeshave, da Strib også var i kamp. Bomberne faldt også tæt på vandet.
Bønnelycke var sluppet med livet i behold, men begivenheden havde alligevel påvirket ham så meget, at han ikke tog til Fredericia igen før 6. juli efter det store udfald.
Eftermiddagen og natten
Hvad der senere skete samme eftermiddag og efterfølgende nat, vil vi samle op på i morgen.
Litteratur
- Budde-Lund, 1865: Fredericias Armering, Indeslutning, Bombardement samt Forsvar, under Kong Frederik VII fra den 26. marts til den 6. juli 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.