To helte fra kampen om Kolding
Major C. F. Schindel og kaptajn Rasmus Bonnichsen. To officerer, der faldt for overmagten ved Kolding d. 23. april 1849. Begge afholdte. Begge dygtige. Den ene begravet i Kolding, den anden i Krigergraven i Fredericia.
Conrad Ferdinand Schindel
I går hørte vi om major C. F. Schindel fra 5. Bataillon i 3. Brigade, som foretog angrebet på Kolding fra øst. Schindel døde som bekendt i Helligkorsgade under bykampen, hvor han blev ramt af to geværkugler i henholdsvis brystet og det ene øje.
C. F. Schindel blev født 21. februar 1800. Hans far var major i infanteriet, og Schindel var fra barnsben meget optaget af farens arbejde. Som 13-årig kom han på Landkadetakademiet. Herfra steg han over årene i graderne ved forskellige tjenestesteder og blev i 1829 udnævnt til premierløjtnant.
I 1838 blev han Ridder af Dannebrog og i 1842 forfremmet til kaptajn ved 11. Liniebataillon i Aalborg. Schindel deltog med stor udmærkelse med 11. Liniebataillon i kampen d. 23. april 1848 ved Slesvig, hvor han kort efter udnævntes til major og modtog Dannebrogordenens sølvkors. I 1849 blev Schindel forfremmet til kommandør for 5. Liniebataillon.
Tabet af major Schindel var stort. Han var en dygtig, tapper og meget afholdt officer. Han efterlod sig hustru og to børn. Schindel blev begravet på Kolding Kirkegård, som blev til et familiegravsted.
Rasmus Bonnichsen
I går hørte vi også om Ryes Korps, som angreb over Kolding Å og senere holdt stand mod fjendens fremtrængen. Her faldt kaptajn Bonnichsen syd for Kolding Å hårdt såret af en geværkugle i brystet.
Rasmus Bonnichsen blev født i 1807. Som ung drog han ud som sømand, hvor han var på længere togter, blandt andet til Brasilien. Imidlertid voksede Bonnichsen op med faderens liv i militæret, og det trak så meget i ham, at han opgav livet til søs og fik ansættelse som underofficer i Rendsborg. I 1828 startede Bonnichsen på Landkadetakademiet, og blev i 1830 udnævnt til sekondløjtnant og ansat ved det holstenske infanteriregiment.
I 1838 blev han forfremmet til premierløjtnant og trådte i 1842 over i 14. Liniebataillon. Som kaptajn blev Bonnichsen under Treårskrigen i 1849 kompagnichef ved 6. Liniebataillon.
Det fører os frem til den skæbnesvangre dag, d. 23. april ved Kolding, hvor Bonnichsen faldt syd for Kolding Å ved Vranderup Hovedgård. Her deltog han i hårde kampe med i alt 12 danske kompagnier imod en fremrykkende fjende på 16 kompagnier.
Bonnichsen blev hårdt såret fragtet til lazarettet på Billeshave ved Strib, hvor han døde to dage senere.
Det er bemærkelsesværdigt, at Rasmus Bonnichsens bror, kaptajn Bonche v. Bonnichsen, faldt under slaget ved Slesvig den 23. april 1848, altså præcis på årsdagen for Rasmus Bonnichsens fald på slagmarken ved Kolding.
Kaptajn Bonnichsen har angiveligt tænkt meget på sin bror på dennes et års dødsdag. Måske har han haft en forudanelse om, hvad der ville ske. Han siger i hvert fald til en god kammerat:
Kaptajn Bonnichsen blev betegnet som en praktisk officer, modig og dygtig og afholdt af alle.
Kaptajn Rasmus Bonnichsen ligger, som 31 andre faldne soldater fra kampene om Kolding, begravet i den nordlige ende af Krigergraven på Trinitatis Kirkegård i Fredericia. Hans navn står på gravens overligger med navne på de begravede soldater.
Hærens tilbagetrækning
I morgen skal du høre lidt mere om hærens tilbagetrækning efter tabet af Kolding.
Litteratur
- Generalstaben, 1873: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 1-2.
- Liljefalk, A., 1910: »Kampen ved Egstrup og Vrannerup den 23. april 1849«. I: Historisk Samfund for Ribe Amt, 1910.
- Mikkelsen, K., 1999: Det glemte Slag. Kampene omkring Kolding 23. april 1849. Museet på Koldinghus, 1999.
- Müller, P. L., 1899: Kampene om Kolding under felttoget 1849.
- Schwensen, E., 2018: Notat om kaptajn Rasmus Bonnichsen, broderen og faderen.