Kampen om Kolding

I dag for 177 år siden, nærmere bestemt 23. april 1849, stod kampen om Kolding. Det blev et blodigt slag, og det var et forvarsel om, hvad fredericianerne og fæstningsbyen havde i vente.

Våbenhvilen fra 26. august 1848 var udløbet, og krigen stod atter for døren. Den slesvig-holstenske oprørshær havde udviklet sig fra få tusinde mand til, med støtte fra den tyske forbundshær samt Preussen, nu at tælle over 60.000 mand. Den danske hær var til sammenligning på omkring 41.000 mand.

Fjenden nærmer sig

Fjenden var efter flere kamphandlinger rykket op i Jylland og stod nu tæt på Kolding. Generalmajor Ryes Korps (samlet 7.000 mand) var trukket tilbage fra Slesvig og stod nu bag Kolding Å. De resterende brigader var fordelt med flankekorpset på Als (1., 2. og 6. Brigade), klar til et evt. flankeangreb mod den indtrængende fjende, og endelig stod en reserve på Fyn (3. og 4. Brigade) klar til indsættelse.

Kolding lukkede og forskansede sig allerede 19. april, hvor fjenden var ganske tæt på. Rye havde overladt forsvaret af byen til major C. F. S. Faber, der blev tildelt 1. Jægerkorps, to eskadroner og to kanoner samt fire espingoler (datidens »maskingevær« på hjul). Ordren var at holde byen en time ved et hovedangreb, og var det med kanoner, skulle Faber trække sig en time nord for byen, således at Flankekorpset kunne nå i sikkerhed ved Alminde.

Fjendens øverstkommanderende, preussiske general von Prittwitz, havde givet ordre til ikke at overskride kongerigets grænse, da det kunne betyde internationale reaktioner, men det valgte den slesvig-holstenske hærchef, preussiske Eduard von Bonin, at se stort på.

Den 20. april gav Bonin avantgardebrigaden, ledet af oberst Zastrow, ordre til angreb på Kolding. Angrebet var en ulige kamp, da den lille styrke i byen skulle holde stand imod fire batailloner, to eskadroner og et kanonbatteri. Kolding blev således erobret af fjenden.

To brigader hentes fra Fyn til Jylland

Overgeneral Bülow hentede nu reserven fra Fyn: 4. Brigade under generalmajor Moltke og 3. Brigade under generalmajor Schleppegrell. De to skulle sammen med Ryes Korps foretage et koordineret angreb på Kolding fra henholdsvis nord, øst og vest og kaste fjenden syd for grænsen.

Danskerne angriber fra vest, nord og øst

Angrebet fra vest med Ryes Korps, omkring Ejstrup, havde som formål både at sikre den danske hær mod et fjendtligt flankeangreb over Kolding Å og samtidig som formål at passere åen, besætte Gelballe Skov og angribe fjenden i flanken ind mod Kolding via Seest.

De hårdeste kampe foregik omkring Vranderup Hovedgård, hvor danskerne efter at have forceret Kolding Å måtte trække sig tilbage mod overmagten efter omkring fem timers kamp.

Angrebet fra 4. Brigade blev i første omgang ledet af 5. og 6. Reservebataillon mod de tre fjendtlige skanser på begge sider af vejen før byen mod nord (Vejlevej). Herefter trængte de ind i byen, hvor der var hårde gadekampe. 9. Linieinfanteribataillon (fremadrettet benævnt Liniebataillon eller blot Bataillon) blev ligeledes indsat i bykampen.

3. Brigade skulle angribe Kolding fra øst (Fynsvej). Foran byen var imidlertid placeret to højtbeliggende, fjendtlige skanser foran et lavt og fladt, moset område. 3. Jægerkorps kunne ikke forcere stedet, og kanonerne kunne heller ikke få bugt med skanserne. Generalmajor Schleppegrell og overgeneral Bülow blev nu enige om at foretage et koordineret angreb.

Således skulle 3. Jægerkorps angribe samtidig med, at to delinger fra Gardehusarregimentet, ledet af sekondløjtnant Castenskiold, skulle ride frem langs landevejen og passere skanserne for efterfølgende at angribe dem i ryggen. Fra nord (Dyrehaveskoven) skulle major Schindel samtidig angribe med to kompagnier fra 5. Bataillon.

Husarernes angreb blev imidlertid sat i gang, før det omtalte fodfolk kunne nå at reagere. Det betød, at 40 husarer angreb skanserne alene. Angrebet kostede otte døde husarer, 19 sårede og tre tilfangetagne.

Jægerkorpsets angreb kunne derfor ikke rykke videre frem, men det lykkedes derimod de to kompagnier fra 5. Bataillon at komme bagom og ind i byen, hvor de deltog i bykampen. Her faldt den tapre major Schindel for to geværkugler under kampene i Helligkorsgade.

Nye fjendtlige tropper kom til, og med fjendens overtal af kanoner blev Kolding udsat for et frygteligt bombardement fra 32 kanoner.

Nederlag og tab

Overgeneral Bülow gav efter godt fem timers kamp samtlige enheder ordre til ordnet tilbagetrækning. Slaget om Kolding var dermed tabt.