Borgerkrigen kommer til Fredericia

Lys og mørke i 1848

Den første større styrkeprøve mellem den slesvig-holstenske oprørshær og kongerigets tropper (fremadrettet kaldet danske tropper) endte med en dansk sejr i Slaget ved Bov d. 9. april 1848 Lys. Den danske hær talte på daværende tidspunkt kun omkring 12.000 mand, da hæren endnu ikke var kommet op i gear. Det var nemlig et stort apparat for krigsministeren at sætte i gang med en duelig overkommando og generalstab, herunder organisering af infanteri, kavaleri, artilleri, flåde, ingeniørkorps, intendantur, efterretningsvæsen, spillemænd, trænvæsen, sundhedstjeneste, hestevæsen, veterinærtjeneste, håndværkere, bevæbning, beklædning, udrustning, ammunition, fæstningsmateriel til Fredericia og meget mere.

To uger senere, d. 23. april 1848, led danskerne imidlertid et nederlag i Slaget ved Slesvig Mørke. Den slesvig-holstenske oprørshær (også kaldet insurgenter), som kun bestod af omkring 7.000 mand, havde nu fået militær støtte fra både Preussen og Det Tyske Forbund. De tre talte tilsammen omkring 32.000 mand. Det var altså en helt anderledes stærk fjende, som den danske hær nu skulle kæmpe imod.

Fjenden overskrider kongerigets grænse og indtager Fredericia

Den danske hær trak sig tilbage til Als, Fyn og op i Jylland. Tidlig om morgenen d. 2. maj, anført af den preussiske general Bonin, overskred den slesvig-holstenske oprørshær og preussiske hjælpetropper kongerigets grænse. General Bonins plan var at angribe Fredericia Fæstning den følgende dag, men da han fik efterretninger om, at fæstningsbyen var rømmet, lod han den preussiske Fusilier-bataillon af 31. Infanteriregiment indtage byen.

Om formiddagen den 3. maj ankom flere tropper til byen og også den preussiske overgeneral Wrangel. Fejringen af fæstningsbyens indtagelse skete ved, at man hejste det tyske flag i kastellet, akkompagneret af 101 kanonsalutter.

En sømand ser rødt

Fejringen i kastellet med det tyske flag og kanonskud gik ikke ubemærket hen. Det blev blandt andet overværet af kaptajn Steen Andersen Bille, der lå for svaj ved Fænø Sund med et pansret krigsskib, Hekla, og 6 kanonbåde. Kaptajnen kunne ikke sidde fornærmelsen overhørig.

Den 8. maj indledte kaptajn Bille derfor et egenhændigt angreb mod kastellet. Resultatet blev, at kastellets proviant- og arsenalgård nedbrændte, og krudtmagasinet sprang i luften. Flere huse i byen blev også ramt.

Efter et par timers kamp blev vejret ugunstigt, og Bille trak sig tilbage til Strib. Herefter beskød fjenden nu Strib med brandgranater, hvorved Strib færgegård nedbrændte. Bille trak så mod Middelfart, hvorved Middelfart blev målet for fjendens kugler. To gårde, Algade 4 og 40, nedbrændte, og i Algade 12 og Søndergade 9 ses indmurede kanonkugler med påskriften 8. maj 1848. Middelfart kirke blev også ramt, men tog ikke stor skade, hvilket var heldigt, da den rummede større mængder af krudt og ammunition. Bille trak sig nu tilbage til Fænø Sund.

Billes umiddelbart hasarderede og formålsløse raid havde kostet 6 døde og 17 sårede.

Pres fra især Rusland gjorde, at preusserne trak sig ud af fæstningen d. 25. maj efter 3 ugers besættelse. General Wrangel havde dog medbragt et trofæ på blokvogn, nemlig en jolle fra Hekla.

Våbenhvile

Krigens første våbenhvile trådte i kraft fra 26. august.

Forinden da havde træfninger fundet sted ved Nybøl og Dybbøl, hvor den danske hær fra Als var trængt frem og havde presset fjenden tilbage samt efterfølgende forsvaret stillingen. Lad os i denne omgang blot slå fast, at 1848 således sluttede fredeligt.

Krigens genoptagelse i 1849

Fæstningskommandant Lunding var i vintermånederne hentet fra København til Fredericia for at gøre fæstningen klar til kamp, men det vender vi tilbage til en anden dag.

Freden varede frem til april 1849 og havde været en kærkommen pause til at få hærens organisation på plads, som nu talte 41.000 hoveder.

Den danske hær rykkede nu med held ind i Nordslesvig, hvor den pludselig blev standset i momentum og kaldt tilbage af hærens øverstkommanderende, general Krogh.

Baggrunden var den fingerede landsætningsaktion d. 5. april ved Egernførde, som skulle kombineres med hærens fremrykning ned i Slesvig.

Aktionen endte fatalt, da linjeskibet Christian 8. sprang i luften, og fregatten Gefion faldt i fjendens hænder. 231 dræbte, 80 sårede og 900 tilfangetagne var en katastrofe, og det fik naturligvis også konsekvenser for de ansvarlige i hæren og flåden.

General Krogh og hans stabschef, oberstløjtnant Læssøe, blev fjernet fra deres poster og erstattet af general Bülow og oberst Flensburg.

Det startede godt og blev hurtig skidt

General Krogh havde uheldigvis trukket hæren tilbage efter katastrofen i Egernførde, og det gav i stedet uhindret adgang for fjenden til at rykke op i Sønderjylland.

Det er her vores egentlige historie begynder med hverdagsbegivenheder m.m. fra 23. april til 8. juli.