I samarbejde med Museum Fredericia
Portræt · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

En nordmand født til kamp

Denne dag var der forholdsvis roligt i fæstningsbyen og det samme gjaldt hos Ryes Korps, nord for Aarhus. Lad os derfor kaste os over endnu en særdeles vigtig militærperson under Treårskrigen, der, som Olaf Rye, også kom fra Norge, nemlig Frederik Adolph Schleppegrell.

Frederik Adolph Schleppegrell

Litografi af generalmajor Frederik Adolph Schleppegrell i uniform
Frederik Adolph Schleppegrell · Museum Fredericia
Generalmajor · chef for 3. Brigade

Frederik Adolph Schleppegrell

Norsk officer · faldt på Isted Hede 25. juli 1850
Som 12-årig
Optaget i det norske Landkadetkorps.
1807
Fændrik og samme år sekondløjtnant. Året efter premierløjtnant.
1808, 1813, 1814
Deltager i selvstændighedskampe mod svenskerne. Udmærker sig hver gang i kamp.
1847
Chef for 2. Jægerkorps · det »lette korps« han så som fremtidens kampform.
1848
Generalmajor og kommandør for 3. Brigade.

12 år gammel blev Frederik optaget i det norske Landkadetkorps og blev fændrik i 1807. Samme år blev han sekondløjtnant og året efter premierløjtnant. Schleppegrell deltog under selvstændighedskampe mod svenskerne i 1808 og deltog igen i kamp mod svenskerne i 1813 og 1814. Hver gang havde han udmærket sig i kamp.

Schleppegrell kunne, som det også var tilfældet med soldaterkammeraterne Olaf Rye og Hans Helgesen, ikke længere se sig selv i den norske hær og i Norge i det hele taget efter den tabte selvstændighedskamp mod svenskerne. Herefter kom de alle tre i preussisk tjeneste. De måtte skuffede forlade denne tjeneste efter Napoleonkrigen uden at være kommet i reel kamp.

I dansk tjeneste

I foråret 1816 kom Schleppegrell til 3. Jyske Infanteriregiment med garnison i København og fik i 1819 tjenestested i Aalborg, hvor han blev forfremmet med kaptajns karakter. I 1828 blev Schleppegrell chef for regimentets jægerkompagni. Han blev endvidere forfremmet til major i 1839, og ved omorganiseringen i 1842 oberstløjtnant og kommandør for 8. Liniebataillon. Han blev i 1847 i stedet chef for 2. Jægerkorps, da han så dette »lette korps« som fremtidens kampform. Schleppegrell havde set rigtig, for jægerne gjorde bestemt en forskel under Treårskrigen.

Treårskrigen

I 1848 kom så borgerkrigen (Treårskrigen). Schleppegrell var nu nyudnævnt oberst og fik ansvaret for flankekorpset som var en meget betroet og udsat post. Schleppegrell udmærkede sig under kampene i Nybøl og Dybbøl i maj og juni 1848 og blev nu forfremmet til generalmajor. Senere, i september, modtog han ligeledes Kommandørkorset. Herefter fik han kommandoen over 3. Brigade. 3. Brigade var det følgende år, i 1849, både med under kampene ved Kolding og Gudsø, som vi allerede har hørt om, og udmærkede sig atter under Udfaldet fra Fredericia 6. juli (det hører vi nærmere om senere i følgetonnen).

In memoriam · 25.·28. juli 1850

Isted Hede · Nordens hidtil største slag

Generalmajor og kommandør for 2. Division

Efter endnu en våbenhvile deltog generalmajor Schleppegrell som kommandør for 2. Division og kæmpede sit sidste store slag, Nordens hidtil største slag, på Isted Hede den 25. juli 1850. Under kampene blev Schleppegrell ramt af en geværkugle i panden og sank sammen på sin hest. Han blev efterfølgende ført til lazarettet i Flensborg, hvor han døde om morgenen den 28. juli. Det var et stort tab for den danske hær.

Manden bag uniformen

Generalmajor Schleppegrell var en kraftig skikkelse med stærke lemmer og et jernhelbred. Han var en særdeles respekteret hærfører, der ikke holdt sig tilbage for at gå forrest. Han besad alvor og lune og beskrives som en trofast kammerat.

Schleppegrell efterlod sig hustruen, Johanne Jacobine Margrethe Baronesse Juel.

I morgen · Dag 37 · onsdag d. 27. maj

Spøg og skæmt

Efter to dage med seriøse portrætter af to store militære kapaciteter skal vi i morgen over i et portræt i afdelingen for spøg og skæmt.

Litteratur

  • Bricka, C. F., 1901: Dansk Biografisk Lexikon. Bind XV. Hentet fra: runeberg.org/dbl/10/0467.html
  • Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
  • Richter, V., 1977: Den danske landmilitæretat 1801-1884. Bd. 2.