Gjort af det rette stof

Ryes Korps

Generalmajor Rye flyttede sit hovedkvarter til Skrydstrup Præstegaard. Korpset kantonnerede nord for Kalø Vig. Der blev sendt strejfkorps ind mod Aarhus for at rekognoscere mod fjenden og lade denne vide, at Ryes Korps var tæt på.

Denne dag skete der ikke meget i fæstningen, hvorfor vi har tid til at kaste os over et personportræt af ingen ringere end Fredericias Fæstningskommandant.

Fæstningskommandant Lunding

Niels Christian Lunding blev født i 1795 i København. I en ung alder begyndte han sin militære karriere, hvor han i 1808 indtrådte på frikorporalskolen.

Han blev efter officerseksamen i december 1810 tillagt rang af sekondløjtnant og forsatte til ingeniørkorpset à la suite, tog eksamen med udmærkelse som ingeniørofficer og blev i 1812 udnævnt til sekondløjtnant. I perioden 1815·40 var han ansat ved korpsets bygningstjeneste, hvor han blandt andet deltog i demoleringen af Glückstadts befæstning 1815·16 og ledede opførelsen (1836) af Ny Artillerikaserne på Christianshavn. I 1820 blev han udnævnt til premierløjtnant og til kaptajn i 1834.

Lunding blev gift i København i 1833 med sin elskede og fortrolige Jutta Mangor. Sammen fik de tre børn, således Frederikke Christine i 1834, Valentin Nicolai i 1836 og Conrad Mathias i 1838.

I 1841 blev Lunding tillagt grad af major. Ved arbejdet på hærloven af 1842 var han medlem af ingeniørkommissionen, der fik gennemført, at de to minør- og sappørkompagnier, der var organiseret under artilleriet i Rendsborg, som ingeniørkompagnier blev overført til ingeniørkorpset. Korpset anbefalede i 1842 til kongen, at Lunding blev chef for kompagniet i København. I 1844 blev han udnævnt til major og chef for bygningsdistriktet i København, og i 1846 blev han chef for hele bygnings- og feltingeniørtjenesten i byen. I 1848 blev Lunding kommandør for feltingeniørerne og i december samme år tillagt grad af oberstløjtnant, samt fik stillingen som øverstbefalende ingeniørofficer i Jylland.

Ind i Treårskrigen

Da Treårskrigen brød ud i 1848, deltog Lunding i flere af de indledende kampe.

Efter den preussiske indtagelse af Fredericia Fæstning i 1848, besluttede man under våbenhvilen, at fæstningen nu skulle sættes i forsvarsmæssig stand og gøres kampklar. Krigsminister C.F. Hansen, der var en af Lundings gamle kammerater fra frikorporalskolen, foreslog, at Lunding var den rette til opgaven.

Efter Fredericia

I 1852 blev Lunding dirigerende stabsofficer ved fæstningstjenesten i 1. Generalkommando, og han fik det følgende år en lignende stilling i Holsten. 1856 afgik han fra ingeniørkorpset og blev kommandant på Kronborg samt tillagt grad af generalmajor.

1864 · endnu engang

I 1864 var Danmark endnu engang i krig mod Preussen der denne gang var støttet af Østrig-Ungarn. Nogle måneder forinden krigens start, i december 1863, besluttede den danske regering, at Fredericia igen skulle sættes i krigsberedskab. Regeringen havde den opfattelse, at Lunding var den eneste der kunne genskabe succesen fra 1849. Problemet var dog, at Lunding, der nu var 69 år, ikke havde nogen interesse i at genoptage sit gamle hverv. Alligevel stod Lunding klar, da det gjaldt.

Som i 1849 blev fæstningen atter indesluttet og sønderbombet. Men i modsætningen til 1849 blev fæstningen dog beordret rømmet, hvilket var effektueret den 28. april 1864.

Lunding var i marts måned blevet udnævnt til karakteriseret generalløjtnant og vendte efter krigen tilbage til Kronborg. Her blev han frem til sin afsked i 1867, og modtog før sin afsked Storkorset af Dannebrogordenen.

De sidste år

De sidste år tilbragte Lunding i tilbagetrukken stilhed i sit hjem på Frederiksberg. Han døde 26. juli 1871.

Lundings var pertentlig og hårdt arbejdende. Han var ufravigelig i sine krav og parererede ordre. Sidstnævnte forlangte han også af sine soldater. Han beskrives som en sammensat karakter, der besad både mildhed og strenghed. Strengheden fornemmer man næsten i de to illustrationer ovenfor.