I samarbejde med Museum Fredericia
Artikel 33 · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

Fuglen er fløjet og bulder og brag i Fredericia

Ryes Korps trækker sig bort fra Skanderborgstillingen, og Bülow giver en ny ordre: retræten over Limfjorden er opgivet, Helgenæs er målet. I Fredericia falder kaptajn Delius for en geværkugle i tindingen.

Ryes Korps

På grund af begivenhederne i Fredericia i går var der ikke plads til Ryes Korps, som vi samler op på i dag.

Den 22. blev indledt med nærkontakt med en fjendtlig kommando, der rykkende frem mod Fuldbro. Der blev afgivet kanonskud, hvorefter fjenden trak sig tilbage. Dette forsinkede generalmajor Ryes planlagte retræte nogle timer. Der var sket det, at efterretninger fortalte, at fjenden var afgået fra Horsens i tre kolonner og rykkede mod nord, hvorfor Rye ikke kunne forblive i stillingen. Han frygtede som altid, og med rette, en fjendtlig omgåelse af korpset og et flankeangreb.

Kl. 13.30 indledte vestre kolonne retræten fra Skanderborgstilling og ødelagde/afkastede forinden broovergangene over Mossø. Den vestre kolonne kantonnerede samme aften i området omkring Galten, Sjelle, Storring og Skovby. Den østre kolonne og reserven skulle først indlede retræten kl. 16.15. Denne kantonnerede i Harlev, Lillering, Labing, Lyngby og Borum. Der var Stabskvarter i Framlev og Hovedkvarter på Lyngbygaard, vest for Aarhus.

Retræten fra Skanderborgstillingen · 22. maj
Kl. 13.30
Vestre kolonne indleder retræten og ødelægger/afkaster broovergangene over Mossø. Kantonnerer i området omkring Galten, Sjelle, Storring og Skovby.
Kl. 16.15
Østre kolonne og reserven indleder retræten. Kantonnerer i Harlev, Lillering, Labing, Lyngby og Borum.
Samme aften
Stabskvarter i Framlev og Hovedkvarter på Lyngbygaard, vest for Aarhus.

Her stod og kantonnerede Ryes Korps dog kun til den følgende dag, da der kom en vigtig ny ordre fra overgeneral Bülow.

Ny ordre fra overgeneral Bülow

Rye skulle gå tilbage mod Helgenæs, retræten over Limfjorden var opgivet!

Kort over enhedernes kantonnements og Ryes hovedkvarter samt forpostlinjen
Kantonnements og forpostlinje · 22.-23. maj Kortet viser enhedernes kantonnements (blå prikker) og generalmajor Ryes hovedkvarter (orange prik) samt forpostlinjen (blå streg). Kilde: Dataforsyningen, Klimadatastyrelsen, Lave Måleborgsblade, dataforsyningen.dk/map/4519, Creative Commons Attribution 4.0 International.

Denne eftermiddag, d. 23. maj, trak generalmajor Rye korpset tilbage til en stilling nord for Aarhus med kantonnement i et område nord for Vejlby Risskov og med forposter i Lisbjerg. Korpsets vestre og østre fløj var nu blevet samlet igen. Målet var nu Helgenæs på den anden side af Aarhus Bugt, ca. 20 km i fugleflugt, men en dengang særdeles strabadserende gåtur på omkring 50 km. Der var desuden på Ryes anmodning dirigeret en mindre søstyrke til Aarhus Bugt til observation. Det var kutteren Neptun og dampskibet Hertha, som den 31. udvidedes med to kanon-chalupper.

General Prittwitz var efter planen gået frem mod Ryes Korps i Skanderborgstillingen med størstedelen af sine tyske rigstropper, i det han dog efterlod et kontingent Kurhessere i Horsens. Prittwitz brød frem i tre kolonner med den preussiske division mod øst, samt den Kurhessiske disponible del og 1. Division af den bajerske brigade mod Fuldbro og Nybro.

Her kunne generalen snart erfare, at Ryes Korps var væk.

For Skanderborgenserne blev dette besøg naturligvis mere end en parentes, da de blev udsat for store udskrivninger af fødevarer og indkvarteringer af alt for mange fremmede og fjendtlige soldater. I det hele taget var den en stor byrde for indbyggerne i det erobrede Jylland, at man skulle levere store mængder fødevarer, slagtekvæg m.v. til fjendens soldater. Hvis man nægtede at levere, eller »glemte det«, kunne konsekvenserne være store.

Kort over Ryes tilbagetrækning mod Helgenæs og Prittwitz' ankomst til Skanderborg
Ryes tilbagetrækning og Prittwitz' fremrykning Kortet viser Ryes yderligere tilbagetrækning efter ordren om at gå til Helgenæs (blå pile) samt general Prittwitz ankomst til Skanderborg (rød streg). Kilde: Dataforsyningen, Klimadatastyrelsen, Lave Måleborgsblade, dataforsyningen.dk/map/4519, Creative Commons Attribution 4.0 International.

Fæstningsbyen

Denne tidlige morgen så fjenden ud til at arbejde på omdannelsen af traversen ved Blokhuset til et fjendtligt batteri. Fjendens arbejder med opkastning af jord og palisaderinger blev nu kraftigt beskudt fra Holstens Bastion og Oldenborg Bastion og senere med hjælp fra kanonbåde og Stribs Batteri. I løbet af de følgende dage udviklede det sig til flere artillerikampe.

80
granatskud
fra fæstningen
57
kugleskud
fra fæstningen
~90
skud og kast
fra fjenden

Fæstningskanonerne affyrede denne dag 80 granatskud og 57 kugleskud og fjenden ca. 90 skud og kast.

Efterdønningerne fra kampen om Blokhuset aftog nu, og der faldt efterhånden nogenlunde ro over fæstningen igen. Fæstningskommandant Lunding så, at fjenden ikke ønskede at bryde dæmningen til opstemningen af oversvømmelsen mod vest, og det var han ganske godt tilfreds med.

Fjendens store tab

Fjendens tab · aftenen 23. maj 1849

Stabschef Kaptajn Delius

Ramt i tindingen af en geværkugle

Fjenden havde lidt et stort tab denne aften, hvor stabschef Kaptajn Delius var blevet ramt i tindingen af en geværkugle. Delius havde efter erobringen af Blokhuset beordret anlæggelsen af en løbegrav, og havde på et tidspunkt stået ubeskyttet og betragtet arbejdet, da det dræbende skud faldt.

Delius faldt lydløs til jorden. Hjernemasse kom ud af skudsåret og kuglen sad fast i hovedet. Han afgik ved døden tre dage senere uden at være kommet til bevidsthed.

I morgen · Dag 34 · søndag d. 24. maj

Hvem affyrede den dødbringende kugle?

Hvem der havde affyret den dødbringende kugle og frarøvet kaptajn Delius livet, kan du læse nærmere om i morgen.

Litteratur

  • Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
  • Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
  • Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
  • Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.