I samarbejde med Museum Fredericia
Artikel 32 · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

Blokhuset falder

Klokken 3.30 om morgenen åbnede Blokhusbatteriet i Hannerup ild mod Blokhuset, og herefter åbnede resten af fjendens batterier ild mod fæstningen.

Farvel til »Lundingslyst«

Klokken 3.30 om morgenen åbnede Blokhusbatteriet i Hannerup ild mod Blokhuset, og herefter åbnede resten af fjendens batterier ild mod fæstningen. I Blokhuset bestod vagten af en underofficer og 30 menige fra 3. jægerkorps under kommando af Løjtnant C.C.A. Hansen.

In memoriam · 22. maj 1849

Løjtnant C.C.A. Hansen

3. jægerkorps · kommando over Blokhusets vagt

De første granater sprang i forvolden eller på bjælketaget, men efterfølgende gik flere massive kugler gennem bjælkevæggen og sårede flere soldater. Løjtnant Hansen blev ramt af en kugle, der næsten rev låret af ham, så det kun hang i en kødluns. Mandskabet trak sig nu tilbage til nærmeste løbegrav, og Løjtnant Hansen blev fragtet tilbage til fæstningen. Han døde kort tid efter på lazaret.

Området blev efterfølgende besat af slesvig-holstenerne og Blokhuset brændt ned til grunden.

Kort over erobringen af Blokhuset
Erobringen af Blokhuset Nu beherskede general Bonin hele højre fløj frem til oversvømmelsen. Kortgrundlag: Fredericia Kommunes Kortinfo. Digitalt udsnit af målebordsblad. Geodatastyrelsen. Fredericiakort.dk.

Fra fæstningen og fra batteriet ved Strib, samt fra en kanonbåd i Møllebugten, havde man beskudt Blokhusbatteriet og batterierne ved Koldingvejen. Fra fæstningen blev der afgivet 65 granatskud og 33 kugleskud. Dette havde ikke kunnet forhindre den fjendtlige erobring af Blokhuset og dermed området helt op til oversvømmelsen.

65
granatskud fra fæstningen
33
kugleskud fra fæstningen

Fæstningskommandant Lunding var meget bekymret for, at fjenden nu ville fjerne opdæmningen af Ullerup Bæk og dermed afvande oversvømmelsen. Sidstnævnte var imidlertid slet ikke general Bonins hensigt. Nu havde han fået bedre muligheder for at ødelægge den sydlige landingsbro i Kastellet, hvilket var en af hensigterne. Samtidig havde han sikret den højre fløj mod overraskelsesangreb og kunne dermed flytte fokus mod sin venstre fløj.

De tapre og ikke så tapre soldater

Oberstløjtnant Lunding var imidlertid stadigvæk opsat på at erobre Blokhuset tilbage, hvorfor han sent om aftenen iværksatte et modangreb med halvdelen af 6. Reservebataillons 2. kompagni samt en arbejdskommando, alt under forpostkommandør kaptajn Magius.

1. forsøg
Blokhuset var helvede på jord for soldaterne og alle hadede stedet, og nu skulle det så tilbageerobres i mørke. Operationen fik konsekvenser for to soldater, som opfordrede til at opgive forsøget, og som gerne ville fratages ekspeditionen. Efter første erobringsforsøg havde flere soldater vist så stor fejhed, at man måtte trække sig tilbage. De to banemænd blev arresteret (fire soldater kom senere for en krigsret).
2. forsøg
Resten skulle nu bevise deres mod ved endnu et angreb. Denne gang nåede dækningstropperne under heftig beskydning helt frem til Blokhus-området, men denne gang svigtede modet hos arbejdskommandoen, som trak sig.
3. forsøg
Fæstningskommandanten beordrede nu dækningstropper og arbejdskommando frem for tredje gang. Der blev arbejdet ihærdigt på at fjerne fjendens skansekurve, men demoleringen af jordarbejderne nåede man kun at påbegynde, inden dagslyset forhindrede yderligere arbejde. Man trak sig nu tilbage til fæstningen.

Oberst og historiker Otto Vaupell beskriver, i »Kampen for Sønderjylland 1848-50«, hvordan vores afdøde løjtnant Hansen måtte trække sit sværd og true besætningen til at blive, og soldaterne beskrives som kujoner.

Dette udsagn fik Hofjægermester Bruun fra Viborg (dengang 3. jægerkorps) til at reagere, da han 41 år efter slaget fattede pennen og gik til genmæle. Han beskriver mange fine og grusomme detaljer om at sidde i Blokhuset under bombningen og beskriver forsøgene på tilbageerobringen af Blokhuset, som han selv deltog i. Han beskriver også, hvor kærligt fæstningskommandanten tog imod ham, da han brødflov søgte tilbage til fæstningen for at skaffe mad for så igen ufortrødent at vende tilbage til sine kammerater i ilden.

Der var absolut ingen kujoner i dette jægerkorps!

Litteratur

  • Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
  • Brun. A., 1890: Kampen om Blokhuset ved Fredericia den 22de maj 1849.
  • Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
  • Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
  • Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.
  • Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.
  • Vaupell, O., 1868: Kampen for Sønderjylland 1848-50. Anden del.