Blokhuset falder

Farvel til »Lundingslyst«

Klokken 3.30 om morgenen åbnede Blokhusbatteriet i Hannerup ild mod Blokhuset, og herefter åbnede resten af fjendens batterier ild mod fæstningen. I Blokhuset bestod vagten af en underofficer og 30 menige fra 3. jægerkorps under kommando af Løjtnant C.C.A. Hansen.

Området blev efterfølgende besat af slesvig-holstenerne og Blokhuset brændt ned til grunden.

Fra fæstningen og fra batteriet ved Strib, samt fra en kanonbåd i Møllebugten, havde man beskudt Blokhusbatteriet og batterierne ved Koldingvejen. Fra fæstningen blev der afgivet 65 granatskud og 33 kugleskud. Dette havde ikke kunnet forhindre den fjendtlige erobring af Blokhuset og dermed området helt op til oversvømmelsen.

Fæstningskommandant Lunding var meget bekymret for, at fjenden nu ville fjerne opdæmningen af Ullerup Bæk og dermed afvande oversvømmelsen. Sidstnævnte var imidlertid slet ikke general Bonins hensigt. Nu havde han fået bedre muligheder for at ødelægge den sydlige landingsbro i Kastellet, hvilket var en af hensigterne. Samtidig havde han sikret den højre fløj mod overraskelsesangreb og kunne dermed flytte fokus mod sin venstre fløj.

De tapre og ikke så tapre soldater

Oberstløjtnant Lunding var imidlertid stadigvæk opsat på at erobre Blokhuset tilbage, hvorfor han sent om aftenen iværksatte et modangreb med halvdelen af 6. Reservebataillons 2. kompagni samt en arbejdskommando, alt under forpostkommandør kaptajn Magius.

Oberst og historiker Otto Vaupell beskriver, i »Kampen for Sønderjylland 1848-50«, hvordan vores afdøde løjtnant Hansen måtte trække sit sværd og true besætningen til at blive, og soldaterne beskrives som kujoner.

Dette udsagn fik Hofjægermester Bruun fra Viborg (dengang 3. jægerkorps) til at reagere, da han 41 år efter slaget fattede pennen og gik til genmæle. Han beskriver mange fine og grusomme detaljer om at sidde i Blokhuset under bombningen og beskriver forsøgene på tilbageerobringen af Blokhuset, som han selv deltog i. Han beskriver også, hvor kærligt fæstningskommandanten tog imod ham, da han brødflov søgte tilbage til fæstningen for at skaffe mad for så igen ufortrødent at vende tilbage til sine kammerater i ilden.