Patruljefægtning og bombesikker fæstningsby
Ved Nybro i den vestlige ende af Skanderborg Sø støder en fjendtlig patrulje på 20 infanterister og 12 danske dragoner. I fæstningsbyen graver soldaterne huler i voldskråningen, krudtmagasinerne fordobles, og Bønnelycke kan ikke holde sig i ro.
Ryes KorpsPatruljerne tættere på hinanden
I de dage, hvor fæstningsbyen blev bombarderet, havde Prittwitz sendt patruljer frem mod flere af Ryes Korps' stillinger. Det var små, hurtige sammenstød på lange afstande, hvor begge sider famlede sig frem efter den andens forposter. To episoder gik forud for det egentlige sammenstød denne morgen.
20 infanterister og 12 dragoner mod halvanden eskadron
Tidlig denne morgen nærmede en fjendtlig patrulje sig igen, denne gang ved Nybro i den vestlige ende af Skanderborg Sø. Patruljen bestod af 2½ kompagni infanteri og ½ eskadron.
Her kom det til sammenstød med 20 infanterister fra 4. Reservebataillon samt 12 dragoner af 3. Dragonregiment, der kort forinden var sendt frem på patrulje. Det kom til kamp mellem de fjendtlige eskadroner og danskernes 12 dragoner, som snart måtte trække sig tilbage til forpoststillingen ved Nybro under dække af infanteripatruljen.
FæstningsbyenSoldaterne graver sig ned
I fæstningsbyen sundede soldater og civile sig oven på fire dage med bombardementer. Man havde ikke regnet med et så omfattende bombardement fra så kraftige bomber, som det var tilfældet. Der måtte derfor gøres tiltag, der kunne beskytte både mandskab og krudtmagasiner.
Huler i voldskråningen og dobbelte krudtmagasiner
Soldaterne gravede huler ind i voldskråningen, gerne til fire-seks mand, som de beklædte med tømmer og brædder. Her var de beskyttet mod dårligt vejr, men dog knap så meget mod granater. Hulerne blev bygget i flere etager. Ingeniørerne lavede ligeledes større blenderinger ved voldfoden til beskyttelse af op til 250 mand.
På landingsbroerne i Kastellet blev der ligeledes arbejdet. Fæstningskommandant Lunding var ikke blind over for påvirkningen af de sidste dages intense bombardementer. Den ville på kort sigt kunne sænke soldaternes moral og kampgejst. Derfor var det også vigtigt, at landingsbroerne stod klar, så fæstningsmandskabet kunne afløses med friske reserver fra Fyn.
BønnelyckeEn tobaksfabrikant kan ikke holde sig i ro
I går eftermiddag havde Bønnelycke og en tjenestepige taget turen fra Blanke til Strib, hvorfra de kom med en båd tilbage til fæstningsbyen og var her kl. 19. om aftenen.
Snorkende soldater i det nyoprettede lazaret
Bønnelycke beretter om de ret omfattende ødelæggelser i byen, hvilket var et trist syn. Han og tjenestepigen fik med hjælp fra soldater bjærget nogle møbler og andet fra sit hjem, som efterfølgende blev kørt ned til kastellet.
Her overnattede de i det nyoprettede lazaret, der foreløbig var indrettet til kaserne og fyldt med snorkende soldater. Bønnelycke og tjenestepigen blev vækket meget tidligt af larmen fra soldater, der stod op. De fik herefter med møje og besvær fragtet deres grej ned til færgen og ombord, hvorefter det fra Strib atter gik med vogn mod Blanke.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
- Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.