I samarbejde med Museum Fredericia
Artikel 29 · En historisk serie i samarbejde med Museum Fredericia

1045 bomber, en intakt fæstning og en ny fjendtlig plan

Først et fredeligere besøg i Skanderborg, hvor husmødre giver soldaterne flæsk og pandekager med ekstra sukker. Så tilbage til Fredericia til bombardementets fjerde og sidste dag. Bonin må erkende: fæstningen er intakt. Han lægger en helt ny plan.

SkanderborgEn tur i Skanderborg

I dag tager vi et kig ind i Skanderborg by, hvor Kaj Klostergaard i bogen Skanderborg under Treårskrigen 1848-50 har beskrevet noget af dagliglivet med Ryes Korps i byen.

Øjebliksbillede · gæstgivergården i Skanderborg

Når adjudanten kommer ridende

Der beskrives et leben uden lige ved gæstgivergården, hvor generalmajor Olaf Rye og hans stab var indkvarteret med ordonnanser. Overalt vrimlede det med militærfolk.

Hvis en adjudant kom ridende ind i gården som gjaldt det liv og død, så kastede ordonnanser og officerer sig i sadlerne og piskede afsted, signalhornene lød og soldaterne samledes på alarmpladserne. Her begyndte de snart på sangen:

Kilde: Klostergaard, K., 1988: Skanderborg under Treårskrigen 1848-1850.
Soldatersangen på alarmpladserne
Dengang jeg drog afsted
Skreven af Peter Faber i 1848. Sangen blev en af Treårskrigens vigtigste, fortalt fra den menige soldats perspektiv om at drage hjemmefra til krigen.

Der var også plads til et godt grin, som ofte kom fra bataillonens spasmagere, og det var der plads til hos officererne, som behandlede soldaterne godt. Det var jo også noget 5. Brigades generalmajor (Olaf Rye) havde ry for, nemlig at behandle soldaterne med stor omsorg.

Soldaterlivet i Skanderborg · forår 1849

Hø, husmødre og legeonkler

Indkvartering
De fleste af soldaterne lå i lo og lade på hø og halm.
Småsysler
Ventetiden gik med småsysler, som at stoppe strømper og bukser.
Husmødrenes gaver
Flæsk, æg og smør samt ekstra sukker i pandekagedejen.
Børnene og legeonklerne
Børnene var tit at finde hos de mange legeonkler blandt soldaterne.
Hvis alarmen pludselig lød, kastede soldaterne alt fra sig og kunne have forladt byen på et øjeblik, som så lå nærmest øde hen.
Soldater i hvile - en dram og et brev hjem
Samtidigt billede · »Afslapning med en dram og et skriv hjem« En soldat med pibe og dram, en anden i færd med at skrive et brev hjem på en tornyster. Tegning af N. Simonsen, 1850, xylografi af O. Andersen. Kilde: Holst, F. & Larsen, A., 1888: Felttogene i vore første frihedsaar.

TilbagetrækningenTo hændelser den 18. maj

Hændelse · 18. maj 1849

15 fanger tabt under rekognoscering

En deling af 6. Dragonregimentet havde under en rekognoscering bevæget sig lidt for langt frem og var blevet overrasket af en fjendtlig eskadron husarer. Husarerne indhentede dem og lykkedes med at tage 15 fanger.

Detachement · 18. maj 1849

Rye sender styrke til Aarhus

Oberstløjtnant Møller
Indkvarteres på Marselisborg. Skal sikre Aarhus mod fjendtlige strejftog.
To kompagnier af 6. Liniebataillon · en eskadron af 3. Regiment · to kanoner.

FæstningsbyenBombardementets sidste dag

Klokken tre denne tidlige morgen begyndte bombardementet for fjerde dag i træk. Over ni timer blev byens midte nu ramt af 90 kast fra mortérgranater.

Et batteri uden for rækkevidde

Store Mortérbatteri skjult i slugten

Store Mortérbatteri havde uafladeligt kastet de store 168-punds mortérgranater over byen i nu flere dage. Batteriet lå skjult for fæstningens artillerister i slugten ved Egumvejen, så det var ikke muligt at svare igen på ilden, eller endnu bedre, at skyde batteriet i stykker. Der blev da også kun afgivet ganske få skud fra fæstningens bastioner.

Status efter fire dageFæstningens livsnerve til Fyn

Bombardementet i alt · 16. til 19. maj 1849
1045
kugler og granater kastet ind i fæstningsbyen
Dag 1 · 16. maj
~ 210
Dag 2 · 17. maj
~ 500
Dag 3 · 18. maj
~ 250
Dag 4 · 19. maj
90
Resultatet
Det som general Bonin havde håbet på, en overgivelse af fæstningen, var udeblevet. Fæstningen var intakt og kampklar.

Bonin erkender, at bombning ikke er nok

Bonin indså nu, at han ikke kunne bombe fæstningen til overgivelse.

  • § For det første havde han ikke tilstrækkelig med ammunition, og fæstningen var stor.
  • § Fæstningens besætning kunne skjule sig eller flytte sig for kanonilden.
  • § Størstedelen af byens indbyggere og deres forråd var overskibet til Fyn. Fjenden havde for en stor del bombet en tom by.
  • § Besætningen blev hyppigt udskiftet med friske kræfter fra reserven på Fyn. Med overfarten fulgte også friske forsyninger.
Bonins nye strategi · efter fire dages bombardement

Fæstningens livsnerve skal kappes

Bonin indså, at den eneste mulighed for at erobre fæstningen var ved at kappe dens forbindelse, og dermed livsnerve, til Fyn. Kun på denne måde kunne han helt afbryde overskibningerne af mandskab og forsyninger mellem Fredericia og Strib og således isolere fæstningsbyen.

Et sådant skaktræk ville imidlertid kræve, at der blev anlagt strandbatterier nord for fæstningen, hvilket var meget risikabelt.

  1. Nye strandbatterier
    Anlæg strandbatterier nord for fæstningen til at beskyde overfarten mellem Strib og kastellets søndre bro. Risikabelt at gennemføre.
  2. Blokhusbatteriet i Hannerup
    Anlæg et nyt batteri (Blokhusbatteriet) i Hannerup. Først beskydning af danskernes blokhus, dernæst erobring med infanterister. Dermed beherskes Møllebugten og den sydligste landingsbro.
General Bonins nye erobringstanker - kort over strandbatterier og skyderetninger
Operationskort · Bonins nye plan 19. maj 1849 Kortet viser, hvor general Bonin ønskede sine strandbatterier (to røde prikker) med henblik på at få kappet livsnerven mellem Fredericia og Fyn. De røde punktstreger illustrerer skyderetninger ud i Møllebugten og mod den søndre bro i kastellet samt mod den østre bro fra Hyby Fælled. Kortgrundlag: Fredericia Kommunes Kortinfo. Digitalt udsnit af målebordsblad. Geodatastyrelsen. fredericiakort.dk. Bonins planlagte strandbatterier Skyderetninger
Afstande · Bonins skydeplan
2,5 km
Til den søndre bro i kastellet og til Strib
2,5 km
Fra Hyby Fælled til den østre bro
627 m
Til Blokhuset ved stranden, der først måtte erobres
I morgen · Dag 30 · onsdag d. 20. maj

Begravelser på Trinitatis og Ryes Korps fortsætter

I morgen begraves Bjerregaard og Jørgensen i fællesgraven på Trinitatis kirkegård. Vi følger også Ryes Korps videre.

Litteratur

  • Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
  • Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
  • Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
  • Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.
  • Housted, E., 2010: Fredericia Fæstnings Historie. Tiden efter 1847. Bind 3.
  • Klostergaard, K., 1988: Skanderborg under Treårskrigen 1848-1850.
  • Rist, P. FR., 1899: Olaf Ryes saga. Optegnelser, dagbøger og breve.