Ryes tanker om tilbagetrækningen og en fæl desertør
Rye styrker højre flanke ved Gudenåen. Bülow planlægger evakuering over Limfjorden men mangler både. Bonin lægger nyt batteri an til at beskyde fæstningen. En slesvigsk soldat overgiver sig, og fjenden ved nu alt om fæstningens indre.
Styrkelse af Ryes højre flanke
Oberst Juel fik nu af generalmajor Rye til opgave at tage sig af truslen mod korpsets højre flanke mod vest, som Rye konstant, og med rette, frygtede skulle blive omgået af de fjendtlige styrker. Juel skulle ved et angreb afbryde overgangene ved Gudenåen fra Brestenbro, syd for Brædstrup og helt op til Mossø, vest for Skanderborg. Retræten for denne kolonne skulle foregå over Fuldbro ved Mossø, nær Skanderborg. Hovedstyrken skulle retirere mod Skanderborg.
Endnu var det overgeneral Bülows plan, at korpsets tilbagetrækning skulle foregå mod nord over Randers og op til Limfjorden.
Korpset skal sejles over, men der mangler både
Bülow beordrede en officer til Aalborg mhp. at sætte sig i forbindelse med kommandørkaptajn Fisker, som skulle forestå en evakuering af korpset over Limfjorden.
Det bekymrede overgeneralen meget, at der endnu ikke fandtes tilstrækkelig med både til en hurtig troppeoverførsel. Helgenæs nævnes da også som en sidste udvej for tilbagetrækningen. Olaf Rye var ligeledes bekymret for overgangen over Limfjorden.
General Bonin anlægger nyt batteri
På den sydlige side af slugten ved Egumvej besluttede general Bonin efter rekognosceringer i området, at der skulle opføres et batteri til beskydning af fæstningsbyen.
Redoute mod nord og et nyt batteri i en slugt
For at sikre dette batteri blev der denne dag indledningsvis påbegyndt arbejdet på en redoute, en lukket skanse, umiddelbart nord for slugten ved Egumvejen. Der blev også rekognosceret videre ud i terrænet, hvor man i en slugt fandt et egnet sted til anlæggelsen af et kommende batteri.
En fæl desertør
En slesvigsk soldat overgiver sig og fortæller alt
En dansk soldat, født i Slesvig, havde været kommanderet på arbejde ved Blokhuset og herfra set sit snit til at overgive sig til det Slesvig-holstenske 2. Jægerkorps. Han blev forhørt i hovedkvarteret, hvor han fortalte, at han ikke kunne kæmpe imod sine landsmænd.
Soldaten virkede troværdig, og han delte også ud af alt, hvad han vidste om forholdene i fæstningen.
- Hvem kommandanten er
- Hvilke arbejder der er sat i værk
- Antal skyts
- Bombesikre rum
- De kun få tilbageblevne indbyggere
- Med videre
Det civile liv
Tobaksfabrikant Rasmus Bønnelycke beretter denne dag, at han af fæstningskommandanten fik lov til at fodre sine svaner i apotekerhaven uden for voldene.
Ellers var der ikke længere tilladt civile udgang fra fæstningen, som dermed nu var afskåret fra de omkringliggende landsbyer.
Bønnelycke beretter desuden, at han nu udbetalte den sidste ugeløn til sine ansatte, hvorefter fabrikken lukkede ned.
En rekognoscering i nattens mulm og mørke
I morgen skal det mest handle om en rekognoscering fra fæstningen i nattens mulm og mørke.
Litteratur
- Beck, C., 1863: Generalmajor Olaf Ryes tilbagetog gjennem Nörrejylland 1849.
- Bønnelycke, H. G., 1899: Fra belejringstiden i Fredericia 1849.
- Generalstaben, 1877: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 3-4.
- Generalstaben, 1853: »Die Ereignisse vor Fredericia vom 7ten Mai bis zum 6ten Juli 1849«. I: Beiheft zum Militair-Wochenblatt für Januar bis incl. Juni 1853. Denne version: Dansk oversættelse ved Lars Ketelsen, 2019.