Slaget på Fælleden

Slaget på Fælleden

Slaget på Fælleden 5. maj 1872 refererer til en demonstration for bedre arbejdsforhold, som endte i voldelige sammenstød mellem de demonstrerende arbejdere og politiet og militæret.

Begivenheden markerer således en milepæl i den danske arbejderbevægelses historie, og Fælleden danner stadig ramme om politiske taler den 1. maj.

Samfundsmæssige forandringer

I midten af 1800-tallet, hvor vi lige nu er midt i Treårskrigen, levede og arbejdede tre fjerdedele af befolkningen på landet. Tiden og dermed historien har imidlertid aldrig stået stille, og samfundet var da også under forandring.

Efter stavnsbåndets ophævelse i 1788 havde tidligere fæstebønder købt fæstegårde og dermed blevet besiddende gårdmænd. Samtidig gennemførtes omfattende landboreformer, hvilket førte til en kraftig befolkningsvækst. Der opstod således småbesiddende husmænd og besiddelsesløse landarbejdere, der måtte arbejde for godsejerne og gårdmændene.

Hvis man dertil modtog fattighjælp, betød det fratagelse af alle rettigheder. Danmarks Riges Grundlov af 5. juni 1849, som vi kommer til på dagen, ændrede intet for den, som modtog fattighjælp, ej heller for tyendet eller for den besiddelsesløse landarbejder uden selvstændig husstand. Den største klasse i samfundet var altså stadigvæk undertrykt.

Håndværksmestrene og de respektive laug havde i generationer organiseret tilførslen og uddannelsen af svende, som senere selv blev mestre. I takt med at antallet af svende voksede, kunne alle ikke længere blive mestre, og de blev nu i stedet ansat som lønmodtagere i de virksomheder, der blomstrede op i denne periode.

Det kunne for eksempel være i jern-, tekstil- eller tobaksindustrien, hvor de som faglærte, organiseret i svendelauget, havde langt bedre vilkår end de ufaglærte kvinder og børn.

Den nye værnepligtslov

Den nye lov havde været et ønske siden stænderforsamlingernes oprettelse i 1834, og nu var den så endelig blevet vedtaget.

Det skal også nævnes, at vedtagelsen af værnepligtsloven ikke så meget blev til med tanke på demokrati og ligeret, som den var nødtvungen. Hæren havde ganske enkelt brug for mange flere soldater. Alligevel kan den nye værnepligtslov ses som en demokratiseringsproces, der affødte flere rettigheder for bondestanden under grundlovsarbejdet.