Ryes tanker og soldater i fæstningen
Generalmajor Rye overvejer at rykke frem igen. Inde i fæstningen ligger menig Rasmus Hansen 16 mand klemt sammen i et udhus, hvor gødningen stadig ligger i halmen, og rotterne piler.
General Ryes overvejelser
Foruden gårsdagens større rekognoscering havde de udsendte patruljer de sidste dage kun haft få sammenstød med fjenden. Efterretningerne gik imidlertid på, at fjenden var under fremrykning. Danskerne indtog igen de fremskudte alarmpladser, men fik senere bekræftet af de fremsendte patruljer, at fjenden var passiv.
Generalmajor Rye overvejede nu at indtage sin gamle stilling ved Almind, da efterretningen viste, at fjenden ikke rørte på sig, sammenholdt med ordren om, at han skulle holde kontakt til fjenden. Først ville han dog foretage en rekognoscering, som skulle finde sted 1. maj. Den vender vi lige tilbage til den 2. maj.
Inde i Fredericia Fæstning
Mandskabet i fæstningen og de generelt mange soldater i byen skulle naturligvis bespises.
I Fredericias gader har der uden tvivl eksisteret en duft fra havre- og sødsuppe, kogt flæsk, varm øl og kaffe.
Hærens madrationer til soldaterne såsom gryn, ærter, flæsk og oksekød blev hurtig en ensformig spise. I hænderne på den rigtige kogekone kunne rationerne imidlertid omdannes til mere varierede og spiselige måltider, hvortil der eventuelt kunne suppleres ved køb. På den måde opstod mange interimistiske spisekvarterer, som husmødrene kunne tjene en skilling på.
Det siger næsten sig selv, at tømreren og smeden også havde travlt.
Vi ankom til Fredericia og fik plads i et lille udhus, hvor der havde gået kreaturer, og hvor gødningen stadig lå i halmen. Her skulle vi ligge 16 mand klemt sammen. Der blev banket søm op til tøj og habengut, som man ellers ikke kunne have i fred for de mange rotter.
Rasmus Hansen beretter også om at stå vagt på volden en hamrende kold aprilnat med blæst og hagl, hvor kulden gik gennem marv og ben.
Det var de barske vilkår for en gennemkold, sulten og udmattet menig soldat såvel i fæstningen som i felten.
Det berettes også, at fredericianerne var begyndt på at indrette kasematter, bombesikre skjul, i haver, kældre og baggårde, hvis det nu skulle komme dertil. Kasematterne var imidlertid spildt arbejde, men det fandt man først ud af, da de første bomber faldt i byen.
Samfundet i midten af 1800-tallet
I morgen er det 1. maj. Den Internationale Kampdag vil være en kærkommen lejlighed til at se lidt nærmere på, hvordan samfundet så ud i midten af 1800-tallet.
Litteratur
- Bremerholm, A., 1911: »Erindringer fra Fredericias Belejring i 1849«. I: Vejle Amts Aarbøger 1911 (særtryk).
- Egebjerg, H. R., 1899: En Menigmands Erindringer fra Krigsaarene 1848-50.
- Generalstaben, 1873: Den dansk-tydske krig i Aarene 1848-50. 2. del. Krigen i 1849, 1-2.