Mind Your Own Business har eksisteret siden 2010. Siden har de fået omkring 800 unge mennesker igennem deres iværksætterforløb, som er henvendt til unge drenge i socialt belastede områder.
Mind Your Own Business har gæstet Business Fredericia. Mind Your Own Business er til for unge, håbefulde iværksættere og det fortalte Anne Mette Hede nærmere om på et morgenmøde.
– Mind Your Own Business er et iværksætterforløb for drenge mellem 13-18 år, og har til formål at give en drenge en anden læringsarena end den de kender fra skolen. Iværksætteri er en fantastisk ramme at få øje andre kompetencer end sig selv, så det er et tilbud om at være iværksætter i et fællesskab og på den måde bliver dygtige socialt of fagligt og ikke mindst få et netværk, der udvider horisont til uddannelse og arbejdsmarked, siger Anne Mette Hede og kommer ind på, hvem der melder sig under fanerne:
– Det er drenge der er ambitiøse og gerne vil og egentlig, det fede som er det, at de vil investere i sig selv og blive klogere på andre kompetencer og finde ud af man er dygtig til, det styrker deres rejse fremad.
Under hendes oplæg nævnte Anne Mette ordet venturepilot, og det er en essentiel del af det hele.
– En venturepilot træder ombord sammen med drengene og samarbejder med at få drengenes forretningsidé realiseret, vi er afhængige af piloter der kan noget fagligt og sparer og guider drengene, men også er en god rollemodel og viser dem vejen, så som pilot skal man ikke kunne det hele selv, nogen hjælper med HR og økonomi, og nogen produktion og udvikling med drengene i den afdeling, man stiller de gode spørgsmål til drengene, der er bump på vejen og succeser som mam kan dele, man arbejder med drengene en gang i ugen fra slutning af oktober frem til maj, siger Anne Mette Hede.
Er man en ung dreng, eller en forælder til en ung dreng, der vil med i Mind Your Own Business, er opskriften simpel.
– Man tager fat i de gode mennesker i Korskærparken, som er vores samarbejdspartner, og vi arbejder også med dem i den her sæson, siger Anne Mette, som også er klar i mælet, hvis man vil springe til som virksomhed:
– Man giver bare lyd, man kan altid kontakte os på hjemmesiden eller LinkedIn, så er vi klar på telefonen, siger hun.
Generelt set oplever Mind Your Own Business stor opbakning fra virksomhederne, og det glæder dem.
– Man kan sige formelt og strukturmæssigt har vi aftale med en venturevirksomhed med drengene uanset hvor vi er henne i Danmark og derudover oplever vi en positiv tilgang fra det lokale erhvervsliv, der kigger på forskellig faglighed og siger lad os komme og besøge drengene., vi oplever et rigtig godt samarbejde med de lokale virksomheder, fortæller Anne Mette Hede.
Mind Your Own Business har efterhånden en del år på bagen, og de har fået en del unge mennesker igennem
– Siden 2010 har vi haft 800 drenge igennem, og det skønne er, at mange af vores drenge igennem det første år og kommer på akademiet efterfølgende og kan videreudvikle forretningen drengene får et kæmpe netværk ud af at være med og får større tro på sig selv og bliver bedre til at turde og stille op og formidle. Der er mange gode gevinster og vi kan se det smitter af skolen og andre steder – det er fantastisk rejse at være på med de her drenge, slutter Anne Mette Hede.