Der kom lidt spænding i luften, men det forblev ved det. FC Fredericia vandt 2-0 i returkampen i pokalsemifinalen, men det var ikke nok til den samlede sejr mod Silkeborg.

FC Fredericia tabte det første opgør med 6-1, og det var derfor opad bakke fra start. Missionen var noget nær umulig i forhold til at gå videre, men i stedet vandt FC Fredericia opgøret 2-0, hvilket også afspejlede fredericianernes forventning til kampen.

– Det var godt. Succeskriteriet var ikke at gå videre, da det var en stor mundfuld. Vi ville byde dem op til dans og få en god kamp ud af det og vise os frem. Silkeborg var videre, og deres boldomsætning kunne gøre ondt på os. Målet til -10 i Silkeborg løsnede op for dem, og i dag var det os. Vi kan bruge sejren til noget. Vi har spillet otte pokalkampe og vundet de syv, det nederlag vi fik var alt for stort og derfor kom Silkeborg i finalen, siger holdets cheftræner, Michael Hansen.

https://byens-broed.dk/

Via to mål af Frederik Carstensen kom FC Fredericia foran 2-0 i løbet af første halvleg, men det blev ved det. FC Fredericia troede ikke for alvor på sensationen.

– Vi tænker, det er stærkt. De chancer, der kom lidt efter, var sporadiske og havde lidt berøringer i feltet, hvor det blev svære afslutninger. Vi skulle op på 3, hvis det skulle blive spændende, da der er langt op til fem. Vi nåede aldrig op, hvor vi kunne dufte det, men det duftede af en mandfolkepræstation, siger Hansen.

https://andresens-vvs.dk/

Til kampen havde Hansen blandet kortene. Han spillede i en slags hybridformation, hvor Mikkel Wohlgemuth trådte frem fra bagkæden og gik op på midtbanen, da FC Fredericia var i boldbesiddelse. På den anden side trak Jeppe Brinch og Mikkel Fischer ind i banen og dannede en trio med Jesper Juelsgård som midtstoppere.

– Jeg besluttede mig lørdag nat, at der skulle ske noget andet. Vi har leget med det før, men ikke på den her side af jul, så det har spillerne taget godt imod. De udførte det godt, forklarer Michael Hansen.

adp-as.dk

Træneren kunne i lørdags se FC Fredericia tabe 4-0 til Kolding. Spørgsmålet er, hvordan det samme mandskab nogle dage senere kan vinde 2-0 over Silkeborg.

– Ja… Det er fodbold, og det er op- og nedgang. Vi skal have et højere bundniveau, konstaterer Michael Hansen.

FC Fredericia skal i kamp på søndag igen, hvor Sønderjyske er modstanderen i NordicBet Ligaen.