Af Lotte Hansen, næstformand Liberal Alliance Fredericia, kandidat til KV25
Siden 2015 har pædagoguddannelsen formået at få 45% færre ansøgere, og alene siden 2023 er der sket et fald på 10%. BUPL har annonceret, at der, på grund af manglen på faguddannet personale, kommer til at være ”alvorlige konsekvenser” og nævner endda, at ”faglighedskrisen” er her. Tilmed kan det nævnes, at der i dagens Danmark mangler 4.000 uddannede pædagoger, og at der om 10 år vil mangle 8.000 faglærte pædagoger.
Formanden fra BUPL, Elisa Rimpler, nævner, at der skal investeres tungt i pædagoguddannelsen, fordi de unge mennesker skal klædes på til at kunne varetage den store samfundsmæssige opgave det er, at være pædagog. Der blev i 2021 lavet en evaluering af pædagoguddannelsen, hvor der blev påpeget væsentlige udfordringer med uddannelsens kvalitet, og lige siden har BUPL efterlyst en reform af pædagoguddannelsen. Dette er ikke blot noget fagforbundene har lagt mærke til, men 44% af de frafaldne på uddannelsen, har takket nej til uddannelsen grundet det faglige niveau, hvilket jeg faktisk godt forstår. Når du som studerende kan have over 80% fravær og stadig bestå, og samtidig stå til at få din fulde SU, er der noget galt.
Til dagligt arbejder jeg som pædagogmedhjælper på fuldtid, og studerer i dag til socialpædagog som meritstuderende.
Jeg kan se, at der er med tidens løb kommet flere udfordringer inden for faget. Flere komplekse borgere, flere børn og unge med udfordringer, underbemanding, mindre uddannelse af personalet, økonomi der sejler i kommunerne og forkerte investeringer i ligegyldige ting, i stedet for landets og byens borgere. I Fredericia er et bosted blevet tilkendt skærpet tilsyn. Louis Lindholm (V) brøler ”Denne gang, må være sidste gang!” (Louis Lindholm, V), og Cecilie Roed Schultz (Ø) kræver status og handling – men intet sker. Er det noget nyt for os der er på ’gulvet’? Nej.
Når ansvaret skal tages, peger de lokale politikere fingre af det mindretal af uddannet personale, der står tilbage, som ingen støtte finder i det kommunale system.
Hvem vil gøre noget?
Vil fagforbundene blive ved med at få lavet evalueringer på det faldne antal af ansøgere til pædagoguddannelsen, og så komme i gang med at handle? Det er ikke en overraskelse mere, for os der arbejder i praksis, men mere end kendsgerning I ikke vil se i øjnene.
Vil de lokale og nationale politikere snart høre på fagfolk inden for de blødende fag, i stedet for at pege fingre af alle andre end dem selv? Vil de tage det ansvar det kræver, at få vendt tendensen inden for pædagogfaget? Jeg forventer det ikke. Der mangler ikke penge – der mangler fornuft.
Men jeg forventer, at I snart lytter til os, der har forstand på området.
