Den fredericianske Konsulentvirksomhed, Human Factor ApS, der bl.a. tilbyder, HR-løsninger, rekruttering og udvikling, annoncerer i dag en spændende forandring i form af et nyt navn og en helt ny visuel identitet.

Fra og med i dag ændrer virksomheden sit navn til Co.& Pagaard ApS og præsenterer samtidig en helt ny hjemmeside og visuelt udtryk.
Virksomhedens ejer, John Pagaard, udtaler:

– Vi insisterer på at være en konsulentvirksomhed, der både gennem handling og udtryk afspejler den nærværende og jordnære tilgang, som har været en central del af vores virke gennem de sidste mange år.
Med dette navneskifte synes jeg at vi sender et stærkere signal om vores dedikation til en ærlig og professionel tilgang til vores opgaver, uden at ty til overfladiske buzzwords og smarte vendinger, siger John Pagaard, og han fortsætter: “At vi sætter ”Co.” foran navnet, er fordi vi bevidst vil fremhæve medarbejdernes centrale rolle, for de udgør kernen i vores virksomhed og er stærkt medvirkende til at præge virksomheden og skabe resultaterne”, og han fortsætter med et lille smil: ”Navneskiftet understreger desuden min personlige forpligtelse til at sikre at kvaliteten i vores arbejde er høj”.

Mennesker og job – helt enkelt
Som en integreret del af fornyelsen, præsenterer Co.& Pagaard ApS også et nyt og mere tydeligt slogan: “Mennesker og job – helt enkelt.” Dette klare og enkle motto skal vise, at virksomheden tilbyder mange forskellige ydelser, herunder f.eks. rekruttering, udvikling af ledere og teams, og fleksible HR-løsninger til små og mellemstore virksomheder.

John Pagaard forklarer:

– Vores virkeområde omfatter stort set alt der relaterer sig til mennesker og deres arbejde. Vi er engagerede i alt fra rekruttering til teamudvikling og ledertræning, og vores enkle tilgang betyder ikke kun letforståelige løsninger, men understreger også at vi arbejder tæt sammen med vores kunder når vi udvikler og leverer løsninger der er tilpasset den enkelte kundes virksomhed.

Det unikke bliver fastholdt
Fingeraftrykket forbliver en integreret del af virksomhedens opdaterede logo, fordi det symboliserer det unikke ved os alle sammen, både mennesker og virksomheder. Derudover skal det selvfølgelig illustrere at Co.& Pagaard sætter deres tydelige aftryk på opgaveløsningerne.
Det er vores grundlæggende opfattelse, at den menneskelige faktor er afgørende for kvaliteten af dagligdagens samarbejde, og at den præger virksomhedens indsats, resultater, omdømme og kultur.
Når vi medvirker til at ansætte, udvikle og fastholde de rigtige mennesker i den rigtige virksomhed, er det vores ambition er at bidrage til at skabe arbejdspladser og virksomhedskulturer, hvor mennesker kan trives og opnå succes i deres arbejde gennem en kombination af tæt samarbejde og en stærk ledelse.

Vores værdisæt er enkelt, men stærkt: Vi udviser tillid, ordentlighed og respekt:
-I samarbejdet med kunder, kursister, kandidater og samarbejdspartnere

-For vores lokalområde
-I vores måde at drive virksomhed på
-Overfor hinanden
Virksomheden ejes og ledes af John Pagaard, der med en bred ledelsesmæssig baggrund, fra både flyvevåbnet, SAS og flere større konsulenthuse, har ledet og drevet konsulentvirksomhed siden 2013.
Udover John Pagaard, er der ansat en fuldtidskonsulent, en TalentMatch kandidat og en studiejobber, og herudover samarbejder Co.& Pagaard med flere dygtige og erfarne freelancekonsulenter, når der er behov for flere resurser.