Kunstig intelligens er en teknologisk landvinding der allerede trives og udvikles i vores hjem, på arbejdspladserne, i forskningen og i produktionen.
For nogle er kunstig intelligens (KI) skræmmende, fordi KI også udlægges som en trussel mod menneskeheden. Problemet er, at det tager tid og det kræver viden at se de utallige muligheder som KI byder. Aktiemarkederne har set udviklingspotentialet, hvilket reflekteres på f.eks. teknologibørsen NASDAQ, der med kursstigninger på KI teknologi slår alle rekorder med 32%.
Som al udvikling der skaber muligheder, er der behov for at håndtere og tilpasse måden vi bevidst eller ubevidst håndterer det ufattelige potentiale som KI er. Særligt på videns- og uddannelsesområdet er der behov for nytænkning, hvilket bl.a. gymnasielærer Brian Holm Sørensen (Berlingske 6/7-23) har givet konstruktive indspil til.
Der er ufatteligt mange muligheder og vi må påtage os et ansvar for en hensigtsmæssig implementering af KI på f.eks. uddannelsesområdet og eksamensformer.
Det lavede jeg et debatindlæg om, som Ove Nygaard (ON), Fredericia har stillet spørgsmål til i Jysk Fynske Medier.
KI bruges allerede i vid udstrækning som et supplement til menneskelig intelligens, som en ekstra sikring – et vågent øje – til støtte for videnskab, industri, sundhedsvæsenet, i biler, i hjemmet, i fly og meget meget mere. Men KI bruges og misbruges også i eksamenssituationer, hvor KI kan give rigtige svar på det, som eksaminanden ikke kan svare på. I den netop overståede eksamensperiode er der adskillige eksempler på snyd med brug af KI. Snyd, hvor KI på få sekunder lave en perfekt opgave eller en stil om et emne, som stiller eleven bedre en hun/han i virkeligheden er. Brugt forkert kan KI bruges til at få en ”landsbytosse” til at ligne en Nobelprismodtager.
ON antyder, at jeg ved at bruge ordet ”landsbytosse” hænger alle borgere i danske landsbyer ud som dumme. Det er naturligvis den risiko jeg må tage ved at sige min mening, men jeg antager at ONog læserne ved bedre. Det er ærgerligt men ikke overraskende at forskellig politisk ”kulør” gøres til noget personligt. Jeg går efter bolden. For en god ordens skyld har jeg en dyb respekt for alle mennesker uanset postnummer. Men jeg har ikke respekt for snyd. Som afslutning vil jeg nævne, at Landsforeningen Af Landsbysamfund i 2002 udpegede det konservative byrådsmedlem i Sønderho, Merete Engsted, til årets landsbytosse af flere gode grunde – og hun var ikke spor ”tosset”.
