En mand forsøgte i går aftes i Skærbæk i Fredericia Kommune at stjæle en minigraver fra en villa på Strynøvænget, der var under renovering.

Episoden blev anmeldt klokken 22:15, hvor en nabo opdagede det og kontaktede ejeren af bygningen, som løb efter graveren.

Manden i graveren satte i løb, og det lykkedes ham at stikke af, og da politiet kom frem, kunne de heller ikke finde ham.

Vedkommende beskrives som en mand på 25 år, 195-200 cm høj, kraftig af bygning og var iført en hvid bluse.